Sommerferie til søs

Egentlig havde vi tænkt os at lægge indMölle på feriens allerførste dag, men vi beslutter at fortsætte.

Vinden kommer perfekt fra vest, båden stryger gennem bølgerne, og vi kan være i Torekov, 10 sømil (godt 18 km) længere nord, på mindre end 2 timer.

Jeg sidder ved roret i vores sejlbåd »Gråsælen Louise«, mens vi lægger Kullenhalvøen bag os, og Øresund bliver til Kattegat.

Genvej til Bohuslän

Du kan også sagtens opleve den vestsvenske skærgård uden selv at sejle. Kombinationen bil og færge kan også gøre det.

• HÖNÖ HOTELL i skærgården kun 20 km nord for Göteborg, er et hyggeligt, nyrenoveret hotel i Öckerö havn, bygget i 1930'erne. Fantastisk fisk og skaldyr i restaurant Tullhuset, der ligger med en fænomonal udsigt mod Vinga fyr.
• SEALODGE I SMÖGEN. Her bor og spiser du i et tidligere pakhus ved kajkanten i Sveriges svar på Skagen med restauranter, cafeer og et heftigt natteliv. Maden på Sealodge er suveræn og - naturligvis - baseret på fisk og skaldyr.
• VÄDERÖERNAS VÄRDSHUS. Hotel, restaurant og café indrettet i den tidligere lodsstation på Storö, den største af alle Väderöerne. 11 værelser med fælles bad og brus. Absolut hverken ur eller tv. Åben hele året.
• I sommerhalvåret båd fra Fjällbacka på fastlandet. Fjällbacka Båtttrafik

Med et halvt øje på sejlene og havet omkring filosoferer jeg over, at dette er den perfekte form for ferie. For mig i hvert fald. Så meget modpol til en hverdag, hvor alting ellers er lagt i faste rammer - med aftaler, møder, deadlines… Og netop derfor vidunderligt afslappende.

Lige nu er det planen at sejle til skærgården i Bohuslän nord for Göteborg - hvis altså vinden er med os. Er den ikke dét, har vi søkort med, så vi kan stikke i en anden retning.

Men nu sejler vi mod Torekov. Oprindelig en fiskerby, men i dag meget mere et mondænt feriested.

Vi når dog ikke at opleve selve byen. Det er midt i juli måned, sejlernes absolutte højsæson, og havnen er stuvende fuld. Så vi må lægge os uden på en fiskekutter, da vi ankommer ved 20-tiden.

Skærgård i sigte

Vi sætter sejl før klokken 7 næste morgen. Vinden kommer nu mere fra nordvest, men vi satser på at kunne holde kursen uden at skulle krydse for meget.

Det viser sig heldigvis at holde stik, og vi får en fantastisk sejlads.

Omkring 14 timer senere sniger vi os ind i den beskyttede lystbådehavn på Fotö i Göteborgs nordlige skærgård.

Op fra pantryet - bådens køkken - stiger en forførende krydret duft.

Og besætningen på nabobåden er ikke så lidt imponerede, da vi 10 minutter efter at have fortøjet sætter os til bords i cockpittet med kylling, salat og en flaske rødvin. Fordi vi sejlede for motor de sidste par timer, satte jeg kyllingen i gasovnen imens. Sådan.

Da vi vågner næste morgen, kan vi for alvor begynde at nyde skærgården.

Går man langs bryggan med de rødmalede huse, forbi de små fiskerjoller inderst i havnen og følger stien over klipper slebet bløde af vand og vind, kommer man til den anden side af øen.

Her ligger badpladsen, en stige fra klipperne ned i havet. Efter sådan en morgensvømmetur kan dagen for alvor begynde!

Tip til dig

• Lær at sejle. Alt for mange ulykker til søs sker, fordi kvinden om bord hverken kan styre båden, starte motoren eller få sejlene ned i en nødsituation. Derfor: Meld dig ind i en sejlklub eller gå på kursus og få taget et bådførerbevis.
• Nyd at det er dig, der står ved roret, når I kommer i havn - ikke din mand. Desuden er det langt mere praktisk, eftersom manden som regel er bedre til at tage fra, når I skal lægge til.
• Kommas Havnelods 2009-2011, uundværlig opslagsbog for lystsejlere, dækker bl.a. også havnene i Bohuslän. Aschehoug, kr. 399,95.
• www.vastsverige.com, nyttig turistsite med hotelbooking og masser af praktiske og faktuelle informationer.

De næste 14 dage er vi på havet - med sol fra morgen til aften. Præcis, som jeg har drømt om hele det lange, kolde forår. Ganske vist forsvinder vinden også, og dét er ikke ligefrem drømmescenariet for os. Men man kan ikke få det hele. Heller ikke skærgården for sig selv.

Der er trængsel i de afmærkede ledere, vi og flere andre lystbåde følger, da vi sejler nordpå.

Bohuslän er et mekka for lystsejlere fra Sverige, Norge, Danmark og Tyskland.

Men det kan ikke overraske, at skærgården er populær.

De titusindvis af klippeøer kan virke barske ved første øjekast, fordi vinden, havet og de nøgne klippeflader dominerer. Men øerne forandres totalt, når kaprifol- og kamilleblomster fylder luften med deres krydretsøde duft, og solen skinner på de pastelfarvede fiskersamfund.

Väderöerne kalder

Dagene finder hurtigt en rytme. Vi har i princippet ikke noget, vi skal nå - ud over at købe nykogte Smögenräkor til frokost og finde næste havn.

Det ene hyggelige fiskerleje med indbygget lystbådehavn afløser det andet, men målet med skærgårdsturen er i høj grad også at ligge for skær.

Altså at fortøje på en ubeboet ø. Uden strøm, toiletter, brusebad, butikker og alle de andre bekvemmeligheder, der hører til i en havn.

Väderöerne har altid haft en magisk klang i mine ører.

Læs flere rejseguider her

Øgruppen ligger isoleret ud for Fjällbacka, som mange danskere kender fra Camilla Läkbergs krimier om fortfatterinden Erica Falck. 365 øer, de fleste bittesmå, så langt mod vest i Sverige man kan komme…

Da vi sejler ind i Strömsund på Väderöerne, tror jeg, vi er kommet til en rigtig havn. Sejlbåde og motorbåde i mængder, jeg ikke har haft fantasi til at forestille mig, ligger ankret op mod klipperne på begge sider af sundet. I flere lag.

Heldigvis er vores båd smal, så vi kan næsten altid finde plads. Det gør vi også her - uden på 2 andre både.

Alligevel er det noget ganske særligt at ligge her, hvor klipperne, himmelen og havet overskygger alt.

Jeg springer i vandet direkte fra båden og svømmer på tur i det smalle sund.

Bagefter sejler vi på opdagelse rundt mellem øerne i vores oppustelige kano og går på opdagelse på Storö. Aftenen er fuld af magi. Øerne pakkes ind i et blødt rosa lys, mens solen finder vej ned i Skagerrak. Vi kigger på søkort og i havnelods. Hvor skal vi sejle hen i morgen?

Til Strömstad nær den norske grænse for at proviantere. Videre mod vest til Kosterøerne, en øgruppe bestående af de to store øer, Nord- og Sydkoster, samt uendeligt mange små øer og holme, de fleste udlagt til naturreservat.

Herfra stikker vi lige så stille snuden hjemad mod Øresundskysten. Og bruger feriens sidste uge på et smut omkring yndlingsøerne Læsø og Anholt. Men det er en helt anden historie.