Rundt om Mont Blanc
4810 meter strækker Mont Blanc sig mod himlen, der kan indhylle toppen i tåger, eksponere den mod tindrende blåt eller lade hvide skyer smyge sig om den.
De bedste kvindetips:
Nordisk Korthandel har bogen "Tour of Mont Blanc", der på engelsk beskriver 11 dagsture på den klassiske vandrerute mod uret og en beskrivelse af ruten med uret, som tager 10 dage.
-
Fysisk form
Til vandreferie i en gruppe, skal du være vant til at gå/vandre og bære den oppakning, der kræves. Det varierer fra rygsæk med dagens fornødenheder til fuld oppakning. -
Stave eller ej?
Det kræver øvelse at gå med vandrestave i kuperet terræn, men de kan give rigtig god aflastning/vægtfordeling både op og ned. -
Mont-Blanc Express
I halvanden time kan du køre med Mont-Blanc Expressen på en smuk panoramatur fra Martigny til Charmonix. Husk pas og nyd udsigten - også gennem taget. Se mere på www.tmrsa.ch. -
Prisniveau
Billigere end herhjemme og pakkerejserne med bus og vandreferie er ikke dyre. -
Spa-forkælelse
Flere steder kan du bo på kursteder og spahoteller. Find dem på de lokale websider, via www.franceguide.com, www.activehotels.com og www.thermes-saint.gervais.com. -
El
Som herhjemme, men medbring adapter. -
Luzern-festival
Hver sommer fra medio august til medio september er der Lucerne Festival med store klassiske navne og orkestre. Se www.lucernefestival.ch. -
Logi med shopping
I Lucerne har mange hoteller såkaldte shopping-tilbud, hvor du får rabat på korte ophold i byen, der er hyggelig at shoppe i. Se www.luzern.org. -
Røde Kors-museum
Geneve er Røde Kors' fødeby og har et spændende museum om verdens første humanitære organisation og dens arbejde på Avenue de la Paix 17, (Fredsboulevarden). Se www.micr.org. -
Shopping i Geneve
Mange dejlige butikker, der har åbent fra morgen til aften alle ugens dage undtagen søndag.
Mont Blanc er et imponerende højdepunkt i alperne, men ikke det eneste. Top efter top bjerg på bjerg og dal efter dal er med til at skabe de fantastiske miljøer og naturoplevelser, du kan opleve på en ferie rundt om Mont Blanc.
Den klassiske vandretur
Der udspænder sig et fintmasket net af kortlagte vandreruter i egnene omkring bjerget. Og nogle af dem indgår i den klassiske rute Tour Mont Blanc, populært forkortet TMB, der normalt gås mod uret på 7-10 dage afhængigt af tempo.
Ruten går gennem syv dale og har startpunkter i såvel Italien, som Frankrig og Schweiz. Undervejs kan man vælge delstrækninger af forskellig sværhedsgrad afhængig af deltagernes form.
Det er også muligt at vandre på nogle af de 40 gletsjere, der er omkring Mont Blanc.
Op med kabelbane og tog
Chamonaix, som er en af vandreferiestartbyerne, ligger 88 km fra lufthavnen i Geneve, og der er bus mellem byerne. Der kører også tog, men det kræver tre skift. Gratis transport i dalen, får du med et gæstekort, der udstedes af alle, som lejer logi ud.
Hvis du vil op i højderne mere end en gang med kabelbanerne i området, kan det sikkert betale sig for dig at købe et Mont-Blanc Multipass.
Det giver bl.a. adgang til den fabelagtige tur til Aiguille du Midi, hvor du har den storslåede udsigt over alperne. I højsæsonen er det anbefalelsesværdigt at reservere plads på turen.
Overvej også en tur med Mer de Glace toget, der med garanti kører dig lige i eventyrland. Under Mer de Glace gletsjeren er der nemlig en menneskeskabt isgrotte med isskulpturer og huler.
Lad bagagen køre
Charmonix og dalen, den ligger i er også udgangspunkt for Vagabond Tours gruppevandreferie, der strækker sig over ni dage, hvor man bor i bjerghytter, de såkaldte refugio, og hvor man kan vælge at lade sin bagage fragte mellem overnatningsstederne.
Morgen- og aftensmad serveres på logierne, frokosten bærer man i fællesskab, så den kan nydes undervejs - gerne hvor udsigten er skønnest.
Vandring på egen boldgade
Vagabond Tours arrangerer også individuelle vandreferier, hvor ruten er lagt, logierne bestilt og bagagen ligeledes kan blive kørt for dig. Muligheder og dagsruter er beskrevet på deres hjemmeside. Og på www.rejseavisen.dk, kan du læse en deltagers fulde beretning om strabadser, udsigter, stigninger, flora, fauna og meget mere.
Bestil vandreferien i god tid
Topas Travel, Kipling Travel, har ligesom Vagabond Tours vandreferier med dansk rejseleder. Da der er lagt loft over deltagerantallet, er det en god ide at tage beslutningen så tidligt som muligt.
Sommerferiesæsonen, der er stærkt forbundet med vandring, er forholdsvis kort og begynder først i slutningen af juni for at slutte allerede først i september. Sneen og kulden har jo mere magt i de højder.
Rundrejse i bus
Er du til busrejse omkring bjerget, kan du komme det 11 dage med 5&60-ferie.
Når man kører rundt, har man naturligvis en større rækkevidde, end når man er til fods. Derfor ligger der også langt flere byer og seværdigheder som museer, borge og maleriske bymidter i 65-feres busrejse.
Juraegnen er et lidt overset område, som ikke desto mindre producerer både vin og oste som Comté, Morbier og Vacherin, der er en smagning værd.
Alpeby med nyt og gammelt
Courmayeur er en af de større byer, der er uløseligt forbundet med Mont Blanc. Byen er Italiensk og ligger i Aosta-dalen, hvis venstre side domineres af Mont Blanc.
Tag tovbanen fra Entrèves til knap 4.000 meters højde og få en af de mest fantastiske udsigter i alperne serveret på et sølvfad.
Romerske spor i Aosta
Bliver man på den italienske side, er byen Aosta og dalen af samme navn, ferietid værd.
Aosta har lejret sig på en slette, og nedkørslen til den er fantastisk smuk, for sletten skærmes af bjerg på bjerg.
Allerede 25 år f. Kr. fandt romerne vej til stedet, slog sig ned, og efterlod sig flere bygninger, der blev bygget til ære for kejser Augustus.
Storslået grottetur
Trient ligger på den schweiziske og nordlige side af Mont Blanc, og her kan man virkelig få flotte oplevelser i Trient flodens kølvand.
Floden udspringer af gletsjeren med samme navn og brager ned gennem en 200 meter dyb grotte, som man kan vandre i på træbroer.
Rejseklare websteder
www.chamonix.com
www.franceguide.com
www.rhonealpes-tourisme.com
www.montblanctourisme.com
www.st-gervais.net
www.thermes-saint.gervais.com
www.activehotels.com
www.myswitzerland.com
www.tmrsa.ch
www.martigny.com
www.chambresdhotes.org
www.luzern.org
www.lucernefestival.ch
www.geneva-tourism.ch
www.micr.org