Rejseguide: Gambia - vinterens nye rejsemål

GAMBIA - VINTERENS NYE REJSEMÅL

Marked i Serekunda, Gambias største by. Et godt sted at starte, når man som os er nysgerrige efter at se det ægte Afrika. Møde de lokale, suge indtryk og farver, købe småting og ellers bare få et nyt kontinent ind under huden. ”Enten elsker du det, eller også skal du aldrig tilbage – med Afrika er det enten eller,” sagde min Afrika-elskende kollega inden afrejsen. Foreløbig tager jeg en dyb indånding, da vi stiger ud af vores klimatiserede turistbus og lander i det varme støv midt i et virvar af mennesker og gule taxaer. Hovedgaden er fyldt med smukke kvinder i lange, mønstrede kjoler med matchende hovedtørklæder og ofte også noget andet på hovedet, for eksempel en spand, en stak stof eller en balje med grøntsager. Mange på vej til marked for at købe ind til dagens måltider, og vi blender så LIDT ind, at de fleste peger eller griner, mens andre bliver småsure, når vi vil tage billeder. Det er mange år siden, der sådan for alvor har været turister i Gambia. Og de fleste bevæger sig med stor sandsynlighed ikke ind på dette ultralokale marked.

På markedet i Serekunda møder du masser af smukke kvinder med farverigt tøj og gerne med noget på hovedet

– En del af kvinderne vil ikke have taget billeder, for de har oplevet eller hørt historier om kvinder, der pludselig var på et postkort, uden at de havde fået penge for det eller givet tilladelse, så derfor siger de nej. Men I skal bare snakke med dem, og de skal forstå, at det er godt for turismen og for landet, at I er her igen, forklarer vores guide, Kalle, der er næsten to meter høj, én meter bred, kulsort og i en gul Spies-T-shirt. Kalle hedder egentlig Kalifa Ammeh og taler flydende dansk og svensk, fordi han i sin tid blev oplært som guide af sin onkel Abdul, der var højre hånd for Simon Spies, da han i 1970'erne ”opfandt” Gambia som ny og eksotisk charterdestination for danskerne. Abdul var i mange år guide for Spies i Gambia, og i den periode besøgte adskillige danskere det lille land. – Abdul har lært mig alt, siger Kalle og fortæller åbent om flerkoneri, landets ni stammer, religionsfrihed, kvinders omskæringer (som heldigvis er på tilbagetog) og traditioner hos et folk med stor tolerance – og han er glad, for med det nye ugentlige vinter-charterfly fra Danmark kommer der efter al sandsynlighed gang i Gambias økonomi igen. Nye luksushoteller skyder op, og flere tør igen satse på landet som turistdestination. I 2016 måtte den tidligere præsident Jammeh gå i eksil efter 22 år som brutal diktator, og dermed er demokratiet og håbet vendt tilbage til det smilende folk, der primært lever af landbrug, men fremover igen forhåbentlig også af turisme. Landets udvikling lader dog stadig meget tilbage at ønske, og kontrasten mellem daselivet på de velfungerende resorts og gambianernes generelle livsvilkår er slående. Man kan selvfølgelig sagtens besøge Gambia og bare nyde de brede, kridhvide sandstrande og bølgerne, svajende palmer, der perfekt afvejer de 30-35 grader, og måske et par af de lokale øl, Julbrew. Og du vil allerhøjst møde de gambianere, der med oprigtige smil servicerer dig i baren og spaen, eller måske et par lokale beach boys, som flasher deres overarme. LÆS OGSÅ: New Orleans: Oplev ægte sydstats-stemning, jazz & alligatorer LOKAL MADLAVNING Men det er spild af gode rejseminder at blive inden for hegnet. Så mange grin, hjertevarme (kvinde til kvinde)-snakke med en befolkning, der taler fint engelsk efter at have været engelsk koloni indtil 1965. Vi møder karismatiske Ida Cham, der tidligere havde en flot karriere i turistindustrien i Gambia, indtil det gik op for hende, at hun kunne give så meget mere tilbage til sit land ved i stedet selv at arbejde lokalt med turister og derudover give mikrolån til lokale kvinder. Hun tilbyder i dag madlavningskurser i gårdhaven ved sit hus i bydelen Brufut, og det begynder med, at vi skal se lidt mere afrikanske ud iført farvestrålende kjolesæt og hovedtørklæder.

Ida Cham havde tidligere en høj stilling i turistindustrien i Gambia, men arbejder i dag meget mere lokalt med turister, som hun afholder madlavningskurser for.

Feminas journalist i lokalt tøj på madlavningskursus. Herefter går vi på det lokale marked ved havet, hvor fiskerbådene lægger til, og i den kaotiske charme og varme får vi købt det nødvendige. Maden, som vi efterfølgende selv tilbereder, består af grillet fisk, løgsauce og ris samt hjemmelavet hot, hot chilisauce. Alt spises på lokal facon – med fingrene af samme fad.

Fiskerbådene er lige kommet ind ved siden af madmarkedet.

Inden madlavningskurset shopper vi på markedet, som er kvindernes domæne. Næste dag kører vi tilbage til markedet i Serekunda. Ser på farvestrålende stoffer, som jeg efterfølgende fortryder IKKE at have købt, vestligt genbrugstøj, der bliver solgt fra store bunker på jorden, og små souvenirs i træ og perler. Vi falder i snak med mange på vores vej, får lov til at holde de mest nuttede små børn og er egentlig på vej videre mod byens batik-fabrik, da vi som et lyn fra en klar himmel er overvældede, beskidte, tørstige og trætte. Heldigvis er der kun en kort taxatur tilbage til hotellet og den afslappende pool, så vi inden for hegnet kan lade op til næste dags oplevelser uden for.

Farver og mønstre over-alt. Det sværeste er at vælge – for så at finde ud af, hvad man egentlig skal bruge alle de metervarer til derhjemme

OPLEV Natur: Et besøg på natur- og kulturcentret Makasutu består typisk af en kanotur på floden med udsigt til små, farvestrålende fugle og masser af mangroveskov. Herefter en gåtur med guide gennem skoven, hvor du ser kæmpe termitboer og møder en lidt hemmelig medicinmand – som du selv lige kan vurdere autenticiteten af. Halvtamme aber leverer underholdningen, og de lokale kvinder serverer slutteligt en ganske udmærket buffet. Du kan i øvrigt også bo i hytter herude. mandinalodges.com Safari: Alle de spændende vilde dyr, vi nordboere normalt associerer med Afrika, findes desværre ikke i Gambia. Men en lille safarismagsprøve kan du få i nabolandet Senegal i parken Fathala Wildlife Reserve. Vi krydser Gambia-floden med en åben færge. ”Havnen” og grænsekontrolområdet er i sig selv etnologiske studier, og parken er – hvad mine mere erfarne Afrika-rejsende kalder en lokal Knuthenborg. Men jeg er spændt alligevel, for vi skal på et såkaldt game drive i en åben bil med tag, og guiden Maria starter med en fantastisk overraskelse til os – vi kører maks. fem minutter og bum: ”Have a look – the rhino is in there, under the tree” … Og lige der, fem meter fra os, står parkens eneste næsehorn, den kæmpestore han, der for tre år siden bogstavelig talt jog et horn i siden på sin mage, så hun døde. Stor er begejstringen, for ingen har nemlig set næsehornet i seks måneder. Senere ser vi en fin lille flok giraffer, de smukke græssende zebraer, og den mest heldige i bilen får også et glimt af en springende hjort. fathala.com

Der er ingen safaripark i Gambia, men Fathala ligger i nabolandet Senegal lige på den anden side af floden. Shopping: Du må virkelig ikke snyde dig selv for en tur på marked, selv om det også er overvældende. Hvis du bare gerne vil shoppe lokale turistvenlige ting og snuse til et lokalt marked, så gå efter Albert Market i Banjul. Hvis du vil ud på det "ægte", så fordriv tiden i Serekunda – der er desværre ikke sådan lige en café eller lignende, hvor du kan betragte livet – men du kan slentre langsomt op og ned ad de støvede veje og bare suge til dig. Gå efter mønstrede stoffer, kurve (fra Albert Hall) og træting. Det er IKKE dyrt.

De fine små souvenirs fra Albert Market er ikke til at lade stå ... SPIS Nationalretten domoda er ret enkel og serveres mange steder. Men vil du noget andet, så prøv for eksempel den libanesiske restaurant Al Rawshe, som ligger i bunden af turistgaden Senegambia Road (som også er stedet, hvis du vil danse natten lang). Du svælger i fantastisk lækre mezes – alt er lavet som hapsere til at dele. Gambia har en stor gruppe libanesiske indvandrere, så der er flere libanesiske restauranter – også Shiraz er rigtig god. Butcher’s Shop er en af landets fineste restauranter, smukt og moderne indrettet. Ejeren er marokkaner, men retterne har inspiration fra mange verdenshjørner. Ngala Lodge hører også til i den mere luksuriøse ende af skalaen og fik æren af at servere for britiske prins Charles og Camilla, da de besøgte landet få dage før os. Her er både et yderst eksklusivt hotel og en restaurant, der betegnes som den bedste i Gambia. Fine og delikate anretninger i lækker kvalitet. ngalalodge.nl

Rullende restaurant LÆS OGSÅ: Dubai - ørkenens luksusby BO Alle de store turisthoteller ligger ved stranden, så det er egentlig bare at vælge, om du vil bo ved en livlig eller mere rolig og bredere strand længere væk fra turistdelen af byen, der er centreret omkring Senegambia Road. Djembe Balafon: Et stilfuldt hotel indrettet med et smagfuldt afrikansk touch. Skøn udsigt fra mange af værelserne over den smukke strand, hvor en del lokale også lægger vejen forbi. spies.dk Bungalow Beach var et af Spies’ første hoteller, og de lave bygninger med hyggelige, små lejligheder har mange stamgæster – vi mødte et dansk par, der havde besøgt dette hotel over 80 gange! bbhotel.gm Tamala Beach er Spies’ helt nybyggede luksushotel i ren skandinavisk stil. Ligger ved en rolig strand og er et skønt sted til en afslappende voksenferie. spies.dk

Lige ved den store brede strand ligger luksushotellet Tamala Beach. Coco Ocean: Et af Gambias mest eksklusive hoteller indrettet i colonial style. Stor luksusfølelse overalt, hvor man færdes. Smuk spa med både skønhedsbehandlinger og massage af meget kyndige damer. cocoocean.com Paletuviers: Hvis du vil besøge Senegal over flere dage – eventuelt i forbindelse med Fathala-parken, så har du et fantastisk udgangspunkt på boutique-hotellet Paletuviers, der er en fin oase med et skønt poolområde. lespaletuviers.com

Boutique-hotellet Paletuviers er det perfekte sted at slappe af, efter vi har besøgt safariparken i Senegal. PRAKTISK Spies har ugentlige charterfly til Gambia i vinterhalvåret (direkte derned og med 1 stop på hjemvejen) – det tager hhv. 7 og 11 timer. Husk de rette vacciner, hvis du også skal ind i Senegal. Taxaer er meget billige og den bedste måde at komme rundt på. Du kan også leje en chauffør for nogle timer eller en dag. Gambia er stadig et land, hvor der kan ske ting og sager – måske stopper elektriciteten et stykke tid, måske er der ikke så meget vand i hanerne, det hører med til charmen – der er kun 12 km motorvej i alt, og du kan godt tage en køresygepille, hvis I drejer fra hovedvejen, og du har de tendenser … Husk drikkepenge. Grundlønnen er lav, og de fleste i turistbranchen er afhængige af drikkepengene.