Når rejsen er målet i sig selv
foto: willy tang, ran bambridge, ian lloyd/eastern oriental express
Your afternoon tea, madam.
3 andre fantastiske togrejser:
Glacier Express, SchweizRovos Rail, Sydafrika
Med et smil sætter stewarden bakken med tepotte, fine tynde kopper og nybagte, duftende mini-scones på det lille klapbord ved vinduet.
Jeg når knapt at sige tak, før han diskret er ude af kupeen igen. Måske fordi jeg er temmelig meget oppe at køre.
Ikke bare bogstaveligt, men fordi det her er noget at det mest luksuriøse og uvirkelige, jeg nogen sinde har oplevet.
En lille time forinden er min mand og jeg ankommet til den hektiske Hualampong Station i Bangkok for at stige om bord på den legendariske Eastern & Oriental Express, der skal bringe os fra Thailands hovedstad til Singapore godt 1800 km længere mod syd.
FIND OS PÅ FACEBOOK, OG BLIV OPDATERET OM REJSEGUIDER OG MEGET MERE...
Tilbage på toget går turen videre gennem Malaysias tilsyneladende endeløse plantager med oliepalmer, indtil vi fjerde dags morgen når endestationen Keppel Road Station i Singapore på denne, den mest klassiske af E&O's ruter i Sydøstasien.
Her og nu beundrer jeg dog stadig vores kupé, hvor hver eneste centimeter af det udsøgte interiør i fine træsorter er udnyttet effektivt.
Dagens sofa forvandles med et snuptag til køjeseng om natten, og dét, jeg først troede var et garderobeskab, er døren ind til vores private minibadeværelse - oven i købet med egen bruser.
Luksus spisevogn
Efter at have pakket ud og kommet på plads er det ved at være tid til at gå i barvognen. Vi har klædt om til middag og går nu gennem tre-fire sovevogne, før vi finder os selv i den rullende bar, komplet med magelige lænestole og blød pianomusik fra klaveret.
Da vi senere sidder ved middagsbordet i restaurantvognen, igen dekoreret med paneler i fineste elme- og rosentræ, og får serveret en forret af grillede kammuslinger med citron-vanille dressing og blomkålspuré, mens toget duver blidt i det kulsorte nattemørke, overmandes jeg igen af en følelse af uvirkelighed.
Læs også:
Aqua Dome - ØstrigForført af NilenTag på ski i weekenden
Jeg har stadig svært ved at fatte, at jeg faktisk sidder lige her sammen med min elskede, mens toget æder kilometer efter kilometer på sin rejse mod målet, én grad syd for ækvator.
Næste morgen går vi helt tilbage i togets allersidste vogn, observationsvognen bygget som en slags åben veranda med teakpaneler og kurvemøbler.
Herfra er der ikke bare frit udsyn mod flade oversvømmede rismarker og bjergene, der rejser sig i baggrunden.
Vi kan også indånde den frodige, fugtige duft af tidlig tropemorgen. Og se frem til endnu en dag med smukke udsigter og udsøgte måltider om bord på et tog i den absolutte luksusklasse.
Eastern & Oriental Express, Bangkok-Singapore, fire dage/tre nætter. Billetpris fra ca. 11.630 kr.