Rejser
5. marts 2009

Middelalderen lever i Harzen

For knap tyve år siden blev byportene til Quedlinburg i det nordøstlige Harzen åbnet efter DDR-tiden. I dag er byen renoveret og udnævnt til Europas mest velbevarede middelalderby, og man kan spadsere gennem flere hundrede år af Europas kulturhistorie.
Af: af Gitte Merrild og Iben Danielsen/Foto: Gitte Merrild og Iben Danielsen
https://imgix.femina.dk/madogbolig/media/447c484bf2614f2185451b7ee2a75b98.jpg

Der er 1300 bindingsværkshuse i Quedlinburg i det nordøstlige Harzen, og de er op til tre etager høje med individuelle og symbolladede træudskæringer og røde tegltage. Det er som at træde ind i en virtuel historiebog i kraft af en varsom gennemført renovering. Og så er Quedlinburg ikke et museum. Det er en levende by, som har en masse at tilbyde den moderne rejsende.

Det nye gamle Harzen
Harzen har for mange betydet fyldte busser med turister, som kom for at se på slotte, drikke sød hvidvin og skummende øl og spise skinkeschnitzel. Og den turisme florerer stadig i Harzen, især mønsterbyen Wernigerode bliver besøgt af mere end en million endagsturister om året. Quedlinburg er dog en anden oplevelse, men det er først inden for de senere år, at selve Quedlinburg har åbnet sig og er blomstret op, for byen lå i DDR og blev først åben for besøg udefra, da jerntæppet faldt i 1989.

Harzen for individualister
Ud over bindingsværkshuse og hyggelige stræder med sporadisk trafik er der moderne cafeer og en håndfuld restauranter i topklasse med nyt tysk køkken baseret på lokale råvarer som gedekid, højlandskvæg, lokale oste og nye tyske vine. Små butikker med udsøgt kunsthåndværk er ikke usædvanlige, og som overalt i Tyskland er der masser af helsekostbutikker og muligheder for at få plejet kroppen med bæredygtige cremer og urter.

Beskyttet af UNESCO
At Quedlinburgs ældste bygninger og gader med toppede brosten har fået lov at stå, skyldes flere ting. Først at Quedlinburg ligger i ly ved foden af Harzbjergene i en beskyttet dal, der bøder for de værste storme og den hårdeste frost. Samtidig er byen så langt fra Tysklands brændpunkter, at den ikke var mål for krigsødelæggelser 2. Verdenskrig. Efter Tysklands deling levede den en stille, underdrejet tilværelse i Østtyskland. Da muren faldt, samlede investorer og tidligere familier fra Quedlinburg sig om at renovere og prise bygningskulturen. Det er lykkedes så godt, at byen i 1994 søgte og opnåede UNESCOs beskyttelse som verdens kulturarv. Quedlinburg regnes for Europas bedst bevarede middelalderby.

Renæssance til bygningshåndværk
UNESCO-beskyttelsen har trukket arkitekter og bygningskonstruktører til byen, og de oprindelige bygningshåndværk har fået en renæssance. Her arbejder stukkatører, træskærere og malere med husene, og især de udsmykkede facader med rig ornamentik, geregter og billedskærerarbejde, som både bærer præg af gotik og barok og stammer fra det 13.-15. århundrede. Husenes døre og navnlig symbolsproget i træarbejdet er genstand for stor interesse, og det trækker en ny gruppe gæster til Quedlinburg. Harzen er så sandelig blevet in igen.

Se også:
Mad og vin i Harzen

Læs mere om:

Læs også