Rejser
14. august 2009

Mette Walsted Vestergaards 4 tips til Chicago

Mette Walsted Vestergaard færdes hjemmevant i Chicago , og her får du hendes personlige tips til Al Capones hjemby.
Af: Lotte Dalgaard
https://imgix.femina.dk/media/d739851589aa4f3ab5cd9dfea5b3a4e9.jpg

Foto:Birger Storm

Mette Walsted Vestergaard har været vært på TV-Avisen i godt to år. Hun færdes hjemmevant i Chicago , og her får du hendes personlige tips til Al Capones hjemby.Chicago holder hun også meget af, og her på soendag.dk deler hun ud af sine personlige favoritter fra Al Capones hjemby.

Se også galleriet med Mette Walsted Vestergaards mange sider i bunden af artiklen.

Mette Walsted Vestergaard om Al Capones hjemby, Chicago

Mette Walsted Vestergaard har også stor tilknytning til USA. Blandt andet Chicago, hvor en del af hendes familie bor. Og hun er meget begejstret for Al Capones hjemby.

"Chicago er en enormt moderne og meget venlig by. Den brændte ned midt i 1800-tallet, blev genopbygget med brede boulevarder og har ikke kvarterer med små, mørke smøger osv.

Chicago står ved sig selv som en ny og moderne by og prøver ikke at fremstå som gammel. Når man kommer fra Europa, bliver man altså ikke imponeret af steder, der har et par hundrede år på bagen.

Midtvesten er i det hele taget et vidunderligt sted at besøge, der er en enorm gæstfrihed, og Chicago er en tryg by. Man skal bare undgå South Side, og hvis man absolut skal igennem området, skal man i hvert fald låse dørene og ikke stoppe."

4 tips til steder der er værd at besøge i Chicago, ifølge Mette Walsted Vestergaard:

Art Institute Museum er et fantastisk sted. Jeg er ellers lidt kræsen med museer - de skal være fantastiske for at jeg gider at bruge tid der i min ferie - og det er Art Institute.

Green Mill var Al Capones stamsted, og det fungerer stadig som spillested, hvor der spilles blues og jazz. Stedet har stadig den hemmelige gang, som Al Capone kunne forsvinde ud af…

Området ved Lake Michigan er superdejligt - hele havneområdet blev renoveret for 10-15 år siden, og der er et herligt leben.

The Chicago Cubs stadion, Wrigley Field, er værd at besøge, fordi baseball er fantastisk, og ballparken er en af USA's ældste. Det er så hyggeligt. Amerikanerne har slet ikke det der hysteriske forhold til sport, det er meget tilbagelænet.

Læs mere om Chicago her

Læs mere om:

Læs også