https://imgix.femina.dk/media/53ea2d91b64a45b79236e3bacc4304de.jpg
Rejser

Livet som London’er

19. maj 2011
af Camilla Kjems
Når man har børn, bolig og job at passe, glemmer man ofte at pleje noget af det vigtigste: Parforholdet! At tage et par dage eller en uge ud af kalenderen, sige Auf Wiedersehen til hverdagen og give sig hen til kærlighed og nydelse for en stund. Uden vasketøjsbunker, nullermænd og en rødglødende mailbox til at stresse én

Min mand og jeg har begge en drøm om engang at bo i en ægte metropol. Som New York eller London. Så vi fik sendt børnene på ferie hos bedstemor, hev en uge ud af kalenderen, lejede en lejlighed i London og slog os løs i den fantastiske storby.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/2517deadfa3e4238aad296e3c5318ede.jpg

Feels like home
Vores ambition var at prøve at få fornemmelsen af at være unge og ubekymrede - og føle os som hjemme. Dovne rundt uden retning og snuse byens stemning ind. Firmaet Cheval Residences har specialiseret sig i at udleje luksuriøse lejligheder i den engelske hovedstad, og vi valgte at bo i hjertet af London - med Hyde Park og stormagasinet Harrods som naboer. En intet mindre en fantastisk lille lejlighed i en stemningsfuld sidegade, så stedet føles som ens egen lille lokale London-hule i stedet for som turistopbevaring.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/56a849731b404bb49dc7572d82f72f44.jpg

Lækkerier til sanserne
Vi oplevede fantastisk kunst på TATE (tip: Køb museets lille elektroniske guide på høretelefoner - det fungerer fantastisk!), gik lange ture i Hyde Park, læste bøger og aviser på hyggelige caféer i Notting Hill og spiste FANTASTISK mad på den eminente japanske restaurant Zuma. Og resten af tiden, ja, der hang vi ud i vores lille hjem. Fri fra hverdagens pligter. I illusionen om at leve som en ægte London'ere - om ikke andet, så for en enkelt uge.

Fakta:
Chevals lejligheder ligger i den dyre ende, men da de er store, kan man sagtens bo der sammen med et vennepar - eller med noget familie. Læs mere på www.chevalresidences.com.

Og er du til kunst og lækker mad, så snyd ikke dig selv for disse to steder. De holder hele vejen igennem!
http://www.tate.org.uk/modern/
http://www.zumarestaurant.com/

Læs også: Byt bolig i ferien

Læs også