Guide til ægte tyrkisk hamam
Et Middelhav så turkisklart at Caribien godt kan gå hjem og lægge sig og en sol, som skinner med (næsten) usvigelig sikkerhed.
Find frem til de tyrkiske bade i Tyrkiet:
ISTANBUL
Cemberlitas Hamami, den klassiske, største og smukkest udsmykkede af alle byens hamamer, ligger nær Grand Basar på Vezirhan Cad. 8, tlf. 212 522 79 74.
BODRUM
Rayola Turkish Bath, traditionelt hamam-kompleks i landsbyen Yakakoy, seks kilometer uden for Bodrum er gearet til at tage imod turister. Yakakoy, Ortakent, Bodrum.
MARMARIS
Armutalan Hamam er bygget i 1996, men traditionerne går tilbage til ottomanernes tid. Her bader kvinder og mænd sammen iført bikini og badebukser.
Kom efter kl. 18, hvor de store grupper har forladt hamamen. 136 Sokak 1.
ANTALYA
Sefa Hamam, traditionel stemningsfuld hamam med rødder tilbage til 1400-tallet. Ligger midt i det gamle Antalya. Kocatepe Sokak Barbaros Mahallesi 32.
ALANYA
Cemberlitas Hamami, ny filial af den berømte hamam i Istanbul, men ritualerne er de samme som for 400 år siden. Adskilte afdelinger for kvinder og mænd. Ismet Hilmi Balci Cad. 62
OG EN ENKELT I DANMARK
Tyrkisk Bad ud til fjorden i Holbæk var den første rigtige hamam i Danmark, da den blev etableret for 10 år siden. Og konceptet holder stadig.
Præcis som i traditionelle hamamer bliver hele kroppen først peelet, siden masseret med sæbeskum af tyrkisk lanolinsæbe. Kalundborgvej 54 H, 4300 Holbæk, tlf. 59 40 08 68.
Krydrede, eksotiske dufte i basaren, sød æblete hos tæppehandleren, antikke templer og et fantastisk køkken med auberginekebab, farserede vinblade og masser af andre små retter - meze - der bare giver lyst til at spise mere.
Plus selvfølgelig en befolkning så smilende og imødekommende, at det er en drøm at være turist.
Det er svært at sige præcis, hvad det var, jeg faldt for, da jeg første gang var i Tyrkiet for ca. 25 år siden - sejlende fra den græske ø Samos, for det var før, charterflyene fløj direkte til Antalya og de andre badebyer på Middelhavskysten.
Men jeg vil påstå, at det netop er kombinationen af de klassiske elementer sol, strand og vand plus det særlige, udefinerbare tyrkiske blandingskrydderi plus et lavt prisniveau, der har fået mig og titusindvis af danskere til at falde for landet mellem Europa og Orienten.
Dét i en grad, så Tyrkiet i dag er blandt vores mest yndede rejsemål, når vi f.eks. skal på efterårsferie.
Der var dog én ting, jeg aldrig opdagede under mine første besøg. Simpelthen fordi jeg ikke rigtig turde gå i vaskeægte hamam, som det traditionelle tyrkiske bad hedder.
Men dette forår var jeg tilbage i Tyrkiet, hvor jeg allierede jeg mig med min svigerinde, der er erfaren hamam-gænger.
Og tilbragte små 2 timer i en 400 år gammel hamam i en blanding af nysgerrig forundring, vidunderlig afslapning og sød smerte.
Modsat hvad jeg altid har troet, forsvandt min nye lysebrune lød ikke. Det gjorde derimod alle de døde, grå hudceller.
Skal du ned og prøve Hamam i Tyrkiet? Find gode og billige hoteller i Tyrkiet her!
Fryd for alle sanser
Mit møde med den tyrkiske hamam foregår efter en lang dag med sightseeing og shopping.
Jeg er både træt, støvet og svedig, da vi træder ind i receptionen.
Som i flertallet af de traditionelle hamamer er der et højloftet rum med sofaer til afslapning i midten og små kabiner til omklædning i siderne.
Vi får anvist et lille rum med skabe, kulørte badeklipklappere og de ternede lændeklæder, pestamal, vi svøber om os, da vi går ind i et kvadratisk rum med en høj kuppel, gennemhullet af runde, farvede vinduer, som sender projektiler af flimrende lys ned over os.
Her sidder vi så på lændeklæderne og slapper af - uden anden påklædning end klipklapperne.
Vandet løber til stadighed ned i store stenvaske, og jeg får demonstreret, hvordan jeg skal hælde det varme vand over mig, så huden blødes op.
Et karbad, som vi kender det, regnes for at være uhygiejnisk. Tyrkerne kan ikke forstå, hvordan vi kan sidde i et karbad i vores eget skidt. Af samme grund er der aldrig prop i vaske og kar i en hamam.
Efter en 20-minutters tid, hvor sveden langsomt har piblet af os, bliver vi efter en tur i den kolde bruser ført ind i det centrale, runde damprum. Igen er væggene beklædt med marmor, og den kæmpestore kuppel giver rummet en katedralagtig karakter.
Jeg får besked på at lægge mig på den runde, varme marmorplade midt i rummet, også kaldet mavestenen. Den søde pine begynder.
Massøren, tækkelig klædt i bikini (det er ikke ret mange år siden, påklædningen var ternet lændeklæde og bare bryster) giver først en omgang blid massage, der fører mig til drømmeland.
Læs flere rejseguider til hele verden
Men jeg vågner brat op, da bløde hænder erstattes af en kamelhårshandske. Nu føles det, som om hele kroppen bliver gnedet med groft sandpapir. Jeg har mest lyst til at skrige højt, men bider tænderne sammen.
Pludselig er lidelsen forbi, min hud brænder på en behagelig måde, og jeg indhylles i den blødeste sky af sæbeskum, som masseres ind med lange, kyndige strøg. Jeg nærmest svæver. Indtil også dét får en ende, og massøren giver tegn til, at jeg godt kan skylle sæben af under bruseren.
Nu tror jeg, alt er overstået. Men svigerinden har bestilt den fulde pakke, så vi slutter af med fyrre minutters oliemassage. Er der noget at sige til, jeg føler mig som nyfødt bagefter?
Del af den tyrkiske sjæl
Der er op til adskillige hamamer i alle tyrkiske byer. Af den enkle grund at traditionen med at gå i hamam ligger dybt i den tyrkiske folkesjæl.
Flere af de hamamer, vi kan besøge i dag, er fra ottomanernes tid, dvs. omkring 1400-1500 tallet.
Dengang begyndte de som annekser til moskeerne, men udviklede sig hurtigt til selvstændige, sociale institutioner. F.eks. var hamamerne de eneste steder, kvinderne kunne mødes med hinanden i det ellers meget begrænsede liv, de levede inden for husets 4 mure.
Med værkerne af den ottomanske arkitekt Sinan, f.eks. Cemberlitas Hamami i Istanbul fra 1584, forvandledes simple badehuse til pragtfulde bygningsværker.
Som altså stadig fungerer og, modsat nogle af de mindre hamamer i kystbyerne, har separate afdelinger for mænd og kvinder.
I turistbyerne er hamamerne vant til turister. Der er brochurer på engelsk, og personalet taler i hvert fald en smule engelsk.
Hvis der ikke er særlige afdelinger for kvinder og mænd, er der som regel forskellige åbningstider, som strækker sig fra ca. kl. 8 til 22. Dog er det sjældent nødvendigt at bestille tid. Men gør du det, kan du som regel blive afhentet på dit hotel.
Priserne svinger selvfølgelig, men regn med at den fulde behandling som den, jeg har beskrevet herover, koster omkring 35 tyrkiske lire eller 19 euro/142 kr. hvilket er meget billigere end en tilsvarende behandling i en moderne spa.
Med andre ord: Der er ingen undskyldning for ikke at give sig selv en hamam-oplevelse.