Rejser
26. september 2016

Gode tips til krydstogt i Caribien

Forestil dig en ferie med det hele: Hyggelige havnebyer, kridhvide bounty-strande, vild natur og luksuriøs forkælelse – læs med og få et par tips inden du rejser på krydstogt i Caribien.
Af: af Rejseredaktionen
Rejs på krydstogt i Caribien med helpension og et hav af oplevelser.

foto: Panthermedia

Kan du ikke bestemme dig, hvilken type ferie, du helst vil på? Eller måske kan du og din bedre halvdel ikke blive enige om hvad der er vigtigst: Spændende kultur og storby-stemning, flotte naturoplevelser eller ren afslapning ved poolen? I kan det hele med et krydstogt.

Forkælelse fra morgen til aften

For i virkeligheden er det ikke et skib, men nærmere et flydende luksushotel. Nyd en dag på en liggestol ved poolen med en god bog og en kold drink, få en afslappende skønhedsbehandling i skibets lækre spaafdeling, se en film i biografen eller tag på kasino. Du kan ligefrem tage ud og shoppe i butikkerne ombord på skibet eller få sved på panden i de flotte fitness-områder.

I løbet af ferien er der flere stop, hvor man kan blive sejlet i land af små både og udforske havnebyer på egen hånd eller med guide, dase på kridhvide strande, tage ud og snorkle eller på vandretur igennem regnskoven.

Rejs på krydstogt til Caribien og oplev de hyggelige byer og de lækre strande

Tag med på krydstogt i Caribien med Kulturrejser Europa. Ferien er en pakkerejse og inkluderer bl.a. fly fra Danmark, hotelovernatning, helpension ombord på skibet, udvalgte udflugter og dansktalende rejseleder. Læs mere om turen her!

Et par gode tips til dit krydstogt i Caribien

1 - Caribien er oplagt til ens første krydstogt og en populær destination i vinterhalvåret, da der stik modsat Danmark er tørt og varmt. Husk en hat, solbriller og solcreme.

2 - Der findes et væld af krydstogt-muligheder. Kontakt et dansk rejsebureau med ekspertise i krydstogter, så du får en ferie lige efter dine ønsker.

3 - Pak kufferten rigtigt. Det kan være lidt af en kunst at pakke til et krydstogt. Man skifter typisk tøj 2-3 gange om dagen, så det er godt at tænke i tøj, der kan mikses og matches. Det skal du pakke: Husk badetøj, praktisk tøj, pænt tøj og en fin kjole/jakkesæt (hvis der er gallamiddag), sandaler, gode sko og pæne sko – en hat, solcreme, en lille taske/rygsæk til dagsturene og evt. en trøje eller vindjakke.

4 - Et søsyge-trick som både besætning og garvede krydstogtgæster sværger til er grønne æbler - de hjælper, hvis du er så uheldig at blive søsyg.

5 – Det kan være dyrt at bruge mobiltelefonen, og forbindelsen kan desuden være dårlig til søs. Tag walkie-talkier med - det er både praktisk og sjovt.

Når man rejser på krydstogt i Caribien er der gode muligheder for at nyde de flotte strande på øerne.

Krydstogt fra København

Vil du gerne slippe for flyrejsen går der krydstogter fra København. Kulturrejser Europa tilbyder f.eks. et krydstogt til Østersøens smukke byer Tallinn, Helsinki, Stockholm og Skt. Petersborg, som du kan læse mere om her!

Eller få naturoplevelser i særklasse med et krydstogt til de norske fjorde - læs mere om denne tur her! Og hvis du drømmer om at opleve midnatssol, kan du tage med på et specialkrydstogt, der sejler fra København til Nordkap (og retur). Læs mere om turen her!

Alle krydstogter inkluderer bl.a. helpension, udvalgte udflugter og dansktalende rejseleder.

Læs mere om:

Læs også