Rejser
27. februar 2009

Delikatesser i Torri

I Torri er der rig mulighed for både at forkæle ganen på stedet og tage delikatesser med hjem i kufferten. Her kan du få indtryk af nogle af mulighederne.
Af: af TEKST OG FOTO: ANNE HINGE
https://imgix.femina.dk/madogbolig/media/bb42d1147a8944f9b2f446552c3ade9b.jpg

Klassisk køkken

Pasta og polenta, stegt oksekød og her ved søen kogt eller grillet ørred, sardiner, ål og karper. En almindelig forret, antipasto, kan være salami med hvidløg, tyndt skåret og serveret med ristet polenta. Fiskespisere går ikke galt i byen ved besøg på restauranten 'Da Carlo' på Piazza Umberto, lige ud til Lungolago, søpromenaden. Godt trattoria: Et sted, hvor man får det hele for det halve, er Trattoria Loncrino. Det ligger lidt oppe ad bjerget mod bjergbyen Albisano. Her er både udsigt til søen, virkelig god og rigelig mad, og så koster det ikke en bondegård. Prøv for eksempel deres grønsagslasagne eller en oksebøf skåret i strimler, tagliata, serveret med parmesanflager og rucola. Adressen er Loc. Loncrino 10.

Venetos vin

Regionen Veneto producerer nogle af Italiens bedste vine. De kommer bl.a. fra distriktet Valpolicella, hvor du ikke må snyde dig selv for en flaske eller to af supervinen Amarone. I den lettere, og billigere, klasse er vinene fra Bardolino. Byen, som ligger ca. 12 km syd for Torri, holder vinfestival en gang om året. Det er en folkefest a la Fellini. Skal det være hvidvine, er Soave leveringsdygtig i vine af høj kvalitet.

Kaffe

Snup en italiensk kaffe, når den er bedst, hos mor og datter på 'La Caffetteria'. Også internet-café. Via S. Felippo, tre skridt fra sognekirken.

Kulinariske lækkerier med hjem

Oste
Monte di Veronese, minder om parmesan og er en ost, som er karakteristisk for regionen.

Olivenolie
Extra vergine. Dens grønne farve kommer fra klorofylet, som er det stof, der giver planter den grønne farve. Besøg også olivenoliemuseet i Cisano, Via Peschiera 54.

Charcuteri
Italienerne er mestre udi skinke og salami delikat anrettet i slagterens montrer. Køb for eksempel ind i supermarkedet i Costermano godt ti kilometer fra Torri.

Trøfler
Monte Baldo-trøfler, små og sorte.

Læs også:

TUREN GÅR TIL TORRI
TILTRÆKKENDE TORRI

Læs mere om:

Læs også