5 bedårende byer i Cinque Terre

Skal jeg nu tage den hjemmesyltede citron-, mandarin-, fersken eller figenmarmelade til det duftende, friskbagte brød?

Det kan være svært at vælge, når alle muligheder er lige fristende. Og dét er de her i morgenmadsrummet på L'Antico Borgo, den Bed & Breakfast i bjergene ved den liguriske kyst, der er vores udgangspunkt de næste par dage.

TIP TIL CINQUE TERRE:

• BO GODT:

  L'Antico Borgo, Localita Dosso, Lèvanto, Bed & Breakfast med seks værelser i middelalderby 4 km fra Lèvanto.
  

• SPIS GODT:

  A Cantina de Mananan, traditionelt osteria, masser af fisk og skaldyr, men prøv også deres kanin som i Ligurien. Via Fieschi 117, Corniglia, tlf. 0187 821166, lukket tirsdag.
  

• GODE HJEMMESIDER:
  www.cinqueterre.com - med alt hvad du skal vide om området. Både om de forskellige vandreruter, hoteller, restauranter etc.

  www.enit.it - officiel side fra Den italienske stats Turistbureau med mere overordnet information om byerne i Cinque Terre.

  Osterie & locande d'Italia, min bibel i Italien: Guide på engelsk til restauranter og hoteller i Slow Food-bevægelsen. Kan købes på www.amazon.com
  

• VEJEN DERTIL:

  Flere danske rejsebureauer tilbyder færdige rejser. Bl.a. FDM Travel, Gislev Rejser og Kulturrejser Europa

Med både citron- og figenmarmelade på en tallerken, der i forvejen er fyldt med skiver af duftende melon og en lige så lokkende croissant, går jeg ud på terrassen og bliver endnu engang betaget over udsigten: Først de grønne bjerge, så den rosafarvede by Lèvanto og til sidst det turkisgrønne liguriske hav.

Lige om hjørnet, gemt bag et betragteligt forbjerg, ligger vores mål nummer et i dag: Monterosso al Mare, den første af de 5 små byer fra vest til øst langs en kun 12 km lang kyststrækning der udgør Cinque Terre, eller fem lande korrekt oversat.

Her på kysten er der intet gradvist fald af landet ned mod havet. Klipperne styrter på det nærmeste hovedkulds ned, og husene må klynge sig fast, som de nu bedst kan.

Området har altid været svært tilgængeligt, men jorden er frugtbar, landskabet frodigt og havet rigt på fisk og skaldyr. De fleste af byerne har rødder tilbage til romertiden.

Det var dengang, bønderne begyndte at forvandle de stejle bjergsider til en indviklet mosaik af frodige terrasser, hvor de kunne dyrke vin og oliven.

Hvis man lagde alle stenmurene ud på en linje, ville den være 7.000 km lang. I dag er hele området udlagt til nationalpark og på UNESCOs verdensarvsliste.

Det er netop kombinationen af fantastisk natur og menneskelige kraftpræstationer, havet og de postkortsmukke byer, som gør Cinque Terre til noget ganske særligt.

Og - specielt i højsæsonen fra juli til september - tiltrækker turister i titusindvis. Af samme grund har vi valgt ikke at bo i selve Cinque Terre, men lige om hjørnet.

Med tog, skib eller til fods

Efter et par kilometer og en god håndfuld hårnålesving er vi fremme i Lèvanto, lidt større end Cinque Terre-byerne, men akkurat lige så charmerende.

Lige nu er målet dog ikke byen, men den store P-plads i udkanten, hvor vi parkerer bilen og begiver os mod stationen.

Engang var der kun to måder at komme til Cinque Terre på: Sejlende eller med den jernbane, der løber langs kysten. I dag kan man køre i bil til byerne, men det kan ikke anbefales.

Alle, undtagen Monterosso, er bilfrie, og det kan være svært at finde parkeringsplads udenfor. Desuden er det meget mere charmerende at stige på toget, som kører gennem den ene tunnel efter den anden og giver korte glimt og næsten lodrette drop til Det liguriske Hav, før det standser i den næste lille by.

En anden mindst lige så indbydende mulighed er at hoppe på en af de turbåde, der går mellem byerne i højsæsonen.

Cingue Terre er også berømt på grund af den vandresti, som snor sig mellem byerne. Her er man både i bjergene og ved vandet og aldrig mere end et par timer væk fra et køligt glas hvidvin og en tallerken udsøgt pasta al mare/pasta med alt godt fra havet.

Hele turen kan tage fra en hel dag til fire-fem timer, afhængig af temperament og fristelser undervejs. Vi ved, at vi vil bruge tid på både at spise en god frokost, tage en svømmetur og gå på opdagelse i byerne.

Af samme grund har vi besluttet at springe over et gærde eller to: Dvs. tage toget et stykke ad vejen.

Første strækning er ultrakort: Lèvanto - Monterosso. Det ta'r ikke meget mere end 5 minutter.

Monterosso al Mare er den eneste af de 5 byer, der har en decideret sandstrand.

Den bruger vi nu ikke, men drikker kaffe på torvet og dåner over markedet og alle de vidunderlige fisk, frugter og grøntsager, vi ikke kan købe, fordi vi skal ud at gå.

Den blå sti venter

Vi køber billet til naturparken og Den blå Sti - den tidligere muldyrsti, der har tjent som forbindelse mellem byerne.

5 euro pr. næse koster det, pengene bruges til vedligeholdelse af den skrøbelige natur, som både slides af turister og vind og vejr.

Tanket op med vand i rygsækkene begynder vi at gå. I begyndelsen opad og opad til vi når toppen, siden så nogenlunde ligeud.

Vi går gennem citron- og olivenlunde, forbi duftende rosmarinbuske og nyder ustandselig den fantastiske udsigt.

Efter halvanden time i mageligt tempo når vi spidsen af et bjerg, og dér nede under os ved havet ligger Vernazza, nummer 2 på ruten.

Den har ry for at være den smukkeste af byerne, som den ligger der på sin knold af et forbjerg med borgen fra det 11. århundrede på toppen, omkranset af sirligt udlagte vinterrasser på begge sider og havet som funklende forgrund.

Denne dag er gaderne - hvis man kan kalde en smal stentrappe som snor sig mellem de okkerfarvede og røde huse en gade - tæt pakket med andre turister.

Vi trænger til at føle vand på kroppen og styrer målbevidst ned til den lille naturhavn, man også kan bade fra.

Grundet trængslen i gader, på caféer og restauranter beslutter vi os for sen frokost og går videre mod Corniglia, hvor vi lander - godt sultne - en times tid senere.

Corniglia er den eneste af byerne, der hverken har strand eller kontakt med havet. Den lille by ligger højt, højt på en klippetop omgivet af vinmarker og føles langt mere autentisk.

Her har man da en fornemmelse af, at folk også bor og lever.

Vi styrer direkte mod A Cantina de Mananan, fundet i vores italienske rejsebibel Osterie & Locante d'Italia, og gør ligesom de lokale: Går indenfor.

Sat godt til rette i det rå, kølige lokale begynder vi med specialiteten ansjoser fra Monterosso. Hertil en flaske af den lokale sprøde hvidvin, Vermentino di Liguria. Aahh…

En god time, flere retter og en dobbelt espresso senere bliver vi enige om at tage toget til Riomaggiore, Cinque Terres endestation mod øst og gå tilbage til Manarola, by nummer 4, ad Italiens nok mest berømte kærlighedssti, Via dell Amore.

Det viser sig samtidig at være den korteste, mest friserede og tættest befolkede af stierne. Vi kommer også gennem kærlighedstunnelen, overmalet med grafittitegninger og kærlighedserklæringer.

Men føler os dog ikke inspireret til at sætte vores uudslettelige aftryk.

Så meget hellere et kys, da vi kommer ud.