Kendte

Suzanne Brøgger: "Det blev mændene, der profiterede mest af den seksuelle revolution"

Racisme, kvindegramseri og forurening. Suzanne Brøgger har oplevet to ungdomsoprør. Et for 50 år siden, og et nu. Fælles for dem er, at det er de samme ting, der er på dagsordenen. Men den yngre generation raser på en mere radikal måde.

Suzanne Brøgger går ikke af vejen for en god debat, når det handler om kvinders rettigheder og heller ikke nu, hvor sexisme på arbejdspladsen er på dagsordenen.

Hun har selv været udsat for sexisme hele livet, men har "nægtet at tage en sæk over hovedet" skriver hun i en kronik på Politiken.

Den 75-årige forfatter, der er kendt for at skrive om sex, selvoplevede voldtægter og forhold til ældre mænd, mener, at der er sket et skifte i forhold til, hvordan den yngre generation håndterer store emner som racisme, klima og sexisme.

Racisme, kvindegramseri og anden forurening var heller ikke accepteret for 50 år siden. Men de yngre generationer raser på en mere radikal måde over strukturel diskriminering af køn og etnicitet — og over klimakatastrofen, skriver hun.

I kronikken takker Brøgger en "ung piges frimodige tale", der igen har fået #MeToo over folks læber, selvom flere måske gerne ville have undværet endnu en tur i den manege.

Her taler vi selvfølgelig om tv-vært Sofie Linde, der fra Zulu Comedy Galla-scenen med sin personlige #MeToo-historie fik slået fast, at sexisme er et problem i mediebranchen. Siden har hun fået massiv opbakning fra over 1.600 kvinder fra branchen, der har skrevet under på, at det er en kultur, der stortrives ude på de danske mediearbejdspladser.

Det fik for alvor sexismebolden til at rulle, og nu er både flere hundrede politikere og læger også kommet på banen. Og det stopper ikke der.

Sexisme findes overalt, og i øjeblikket bringer femina vidnesbyrd om sexisme i forskellige brancher. Blandt andet beretter både en arkitekt, en direktør og en murer, at de har oplevet sexisme i deres fag.

Frihed findes ikke

Suzanne Brøgger fortæller i kronikken om det ungdomsopgør, hun selv var en del af for 50 år siden. Her var det billedpornografien, der blev frigivet, og p-pillerne, der blev taget i brug.

Det, som ellers skulle betyde mere frihed, især for kvinder, har dog ikke holdt stik. Og det gør det stadig ikke, mener hun. Tværtimod har det været mændene, der høstede frugterne af den seksuelle revolution.

- "Samtykke"-begrebet er udløst af den seksuelle revolution, der forudsætter, at kvinder har lyst og skal have frihed til at vælge til og fra — uden skam. Men i dag må de unge kvinder så sande, at den frihed ikke findes. Tværtimod. Det blev mændene, der profiterede mest af den seksuelle revolution ved at koble seksualiteten til den magt, de i forvejen havde på arbejdspladsen, som kvinderne netop havde fået adgang til, skriver hun.

Ifølge Brøgger er både #MeToo og 1970'ernes kvindeopgør også blevet hånet for at være snæversynet og at have en så streng moral, at det har svigtet den seksuelle frigjorthed. Blandt andet ved, at rødstrømperne bar tørklæder om håret, da de nægtede at være sexobjekter og isolerede sig selv fra mændene.

Lige meget om det er spørgsmålet om race, køn eller #MeToo-debatten, vil der ifølge hende altid være folk, der er imod alle former for fremskridt, bare for en sikkerheds skyld.

Brøgger drømmer om en forandret verden, men kalder selv drømmen for en utopi.

En visionær feminisme, for mænd såvel som for kvinder, vil i bund og grund altid være optimistisk, fordi tanken er, at verden kunne være anderledes. Ikke bare random anderledes, styret af autonome algoritmer, men forvandlet i forhold til køn, klima og race, skriver hun.

Læs mere om: