Lisbeth Zornig om sit ægteskab: "Det er her, jeg hører til”

Lisbeth Zornig blev landskendt, da hun for tre år siden udgav erindringsbogen ”Zornig – Vrede er mit mellemnavn”, hvor hun fortalte om en barndom i underdanmark med grove svigt, tæsk og seksuelle overgreb. Nu er hun aktuel med bogen ”Underdanmarks jægersoldater”, hvor 10 succesrige mønsterbrydere fortæller om deres barndom og om deres liv i dag. Et liv, hvor det blandt andet kan være ekstra svært at være i et parforhold, rumme den andens følsomhed og ikke være utro.

Og det var noget, Lisbeth Zornig selv havde problemer med, før hun mødte sin mand, Mikael Lindholm. Det fortæller hun nu i et interview med FEMINA i denne uge.

”Jeg var altid bekymret som barn”, siger Pia Olsen Dyhr, der blev voksen som 11-årig

Noget af det, der har gået Lisbeth Zornig på, er, at folk har opfattet hende som en slags Mother Theresa – en fantastisk person med et stort hjerte. I virkeligheden opfatter hun snarere sig selv som en brutal jægersoldat i krig.

-Jeg er ret sikker på, at jeg ville få diagnosen posttraumatisk stresssyndrom, hvis jeg lod mig undersøge. Jeg har nogle af de samme træk, man har, når man kommer tilbage fra krigen, går en tur på Strøget og kigger efter snigskytter på tagene. De seneste par år er jeg begyndt at slappe mere af, og det er på grund af Mikael. Men da vi lærte hinanden at kende, var det lidt svært at gå på restaurant sammen – jeg skulle helst sidde op ad en væg og have et øje på døren. Jeg har altid været på vagt og været dygtig til at scanne omgivelserne. Det gjorde også, at jeg undgik mange af tæskene.

”En smuk og arret sjæl”

Lisbeth fortæller, at noget af det, der går igen i bogen, er, at de voksne ”jægersoldater” ofte har skiftende partnere eller driver sig selv ud i utroskab igen og igen. Det har Lisbeth også selv gjort – lige indtil hun mødte Mikael.

”Man kan sagtens være livsglad og stadig bære på en daglig smerte”

-Jeg har haft to langvarige parforhold før, og ved siden af har der været et hav af mænd. Ligesom med mange af de andre i bogen har utroskab for mig været en måde at blive anerkendt på. Men så mødte jeg Mikael, der selv er ”jægersoldat” – ikke fra underdanmark, men fra første klasse. Han har som teenager oplevet, at hans far jagtede hans mor med en økse og senere drak sig ihjel. En anden slags rødvin end den, man drikker i underdanmark, men samme bindegale forældre.

-Vi mødte hinanden på en konference, hvor Mikael kom hen og sagde, at han i mine øjne kunne se ”en smuk og arret sjæl” – at jeg havde brug for ham. Vi blev gift for to år siden, og for mig var det meget symbolsk at acceptere at få ”lænken” på og sige: Jeg bliver her – det er her, jeg hører til, siger Lisbeth.

Kan man vriste sig helt fri af en brændt barndom?

-Jeg tror ikke, man kan vriste sig fri – men man kan lære at leve med det. Mikael har rykket mig rigtig meget i forhold til alle mine mærkelige manier. Han ville simpelthen ikke FINDE sig i, at jeg var underlagt dem. For eksempel har jeg altid haft svært ved at rejse, fordi det føles utrygt for mig. Men nu har vi været på en masse rejser sammen, og jeg er begyndt at slappe mere af. Men jeg har det stadig sådan, at jeg altid lige skal tjekke, om alle dørene er låst, og om der er fødevarer i køleskabet, siger Lisbeth Zornig Andersen til FEMINA.