Kendte

7 kendis-forelskelser, vi ikke anede noget om

Følelser opstår på kryds og tværs i Hollywood, men nogle af dem hører vi aldrig om. Hør om de crush, der aldrig blev til mere end det.

Hollywood-stjernernes veje har det med at krydse hinanden, og sommetider opstår der varme følelser, som udvikler sig til forhold, vi andre begejstret følger med i fra sidelinjen. 

Men hvad med alle de små, uskyldige flirts, som aldrig kom op til overfladen?

Vidste du for eksempel, at Emma Watson var vildt forelsket i Tom Felton, da de indspillede Harry Potter? Eller at Christian Bale og Drew Barrymore engang var på en virkelig mislykket date? 

LÆS OGSÅ: 19 kendte par med stor aldersforskel

Sandra Bullock og Keanu Reeves

Folkekære Sandra Bullock er kendt blandt andet fra "Speed" -filmene, og i et interview med Ellen DeGeneres i 2018 afslørede hun sine følelser for modstanderen Keanu Reeves.

- Jeg tænker ofte på, hvor smuk Keanu Reeves var, sagde Sandra og tilføjede, at det var svært for hende at være seriøs, mens der blev filmet, fordi hun var så betaget af ham. 

12 år efter, at de varme følelser opstod, spillede Sandra og Keanu igen sammen - denne gang i "The Lake House".

I interviewet med Ellen DeGeneres sagde Sandra Bullock, at hun aldrig havde tænkt, at følelserne var gengældt.

Men Keanu Reeves havde faktisk haft det på helt samme måde med Sandra Bullock. I et interview fra 2019 med selvsamme Ellen DeGeneres åbnede han op for sine følelser for hende.

- Hun vidste tydeligvis ikke, at jeg også var forelsket i hende, sagde Keanu Reeves, der understregede, at de ikke var sammen – de var jo på arbejde.

- Det var dejligt at gå på arbejde. Hun er sådan en smuk person og en smuk skuespillerinde, sagde han.

LÆS OGSÅ: Disse Hollywood-stjerner ligner hinanden på en prik

Meryl Streep og Will Ferrell

Da Meryl Streep sang om sine sårede følelser for Pierce Brosnan i "Mamma Mia", kunne man måske tro, at det bundede i ægte kærlighed, men det er faktisk en helt anden skuespiller, der har taget hendes hjerte.

Den prisbelønnede skuespillerinde blev interviewet af W Magazine i 2015, og her sagde hun, at hun havde "det største crush" på Will Ferrell, der bl.a. er kendt som den sexistiske tv-reporter i filmene "Anchorman”.

- Jeg griner så meget af "Anchorman". Jeg er så forelsket i Will Ferell og er vild med ham i alle de film, han har medvirket i. Ryan Gosling kunne have været mit barn, og jeg ville selvfølgelig ikke have følelser for et barn.

- Men Will Ferrell er en rigtig mand.

Helen Mirren og Vin Diesel

Da skuespillerinden Helen Mirren blev interviewet til talkshowet ”Late Night with Seth Meyers”, fortalte hun om sine følelser for Vin Diesel, der er kendt fra ”Fast and Furious”. Hun havde set ham en holde en tale og sagde.

- Han er så intelligent, morsom og cool. Jeg blev helt forelsket i ham.

Vin Diesel skulle angiveligt også have talt varmt om Helen Mirren og sagt, at hun burde få en rolle i ”Fast and Furious”.

- Der er så mange muligheder, sagde han.

Og det skulle vise sig, at både Helen og Vins bønner blev hørt, for i 2017 spillede de to endelig over for hinanden i Fast and Furious 8. 

LÆS OGSÅ: 28 kendisser, du ikke vidste havde samme alder

Christian Bale og Drew Barrymore

Skuespiller Christian Bale, kendt for bl.a. "Batman", fortalte i et interview med GQ Australia, at han som 13-årig var på date med Drew Barrymore, der også debuterede som skuespiller i en ung alder.

Daten kan man ikke ligefrem kalde en succes.

– Vi tog ind og så en forfærdeligt blodig og uhyggelig gyserfilm, og det var slutningen på dén relation, sagde Christian og tilføjede: 

– Hun ringede aldrig igen. 

Nicole Kidman og Jimmy Fallon

I 2015 røbede Nicole Kidman, at hende og talkshow-værten Jimmy Fallons venner engang satte de to op på en date.

Men Jimmy Fallon havde åbenbart ikke lige havde fået med, at der altså var tale om en date, forklarede Nicole Kidman dengang. 

Da hun senere hen gæstede Jimmys Fallons talkshow, The Tonight Show, snakkede de to åbenhjertigt om den aften, de havde delt.

- Du sagde jo ingenting. Du snakkede ikke overhovedet, og så satte du et videospil på eller sådan noget. Efter halvanden time tænkte jeg: ”Han er ikke interesseret, det her er så pinligt”.

- Og så tænkte jeg: ”Måske er det, fordi han er homoseksuel”, sagde Nicole Kidman.

Hør hele interviewet her:

Emma Watson og Josh Hutcherson

Harry Potter-stjernen Emma Watson har virkelig sat gang i følelserne hos skuespiller Josh Hutcherson. I 2013 skulle han ifølge MTV i et interview med Bang Showbiz have sagt:

– Jeg elsker Emma Watson. Jeg er desperat efter at komme til at møde hende.

- Jeg prøvede at få min manager til at ringe: "Kan du ringe til Emmas manager og spørge, om vi skal mødes eller noget?". Det er desværre ikke sket endnu, men jeg krydser fingre. En eller anden dag.

LÆS OGSÅ: Hun er den bedst betalte skuespillerinde. Kan du kende hende? 

Tom Felton og Emma Watson

Emma Watson havde ret varme følelser for sin Harry Potter-medspiller Tom Fenton. I 2011 fortalte hun første gang om forelskelsen.

– I indspilningen af de to første filmene var jeg dybt forelsket i Tom Felton. Han var min første forelskelse. Det ved han udemærket godt, sagde hun og tilføjede:

- Vi har snakket ud om det og kan grine i dag. I dag er vi gode venner, og alt er godt. 

Læs mere om: