Florence Given
Kultur

Alle unge kvinder har ret til at gå igennem det vrede feminist-kælling stadie, siger forfatter

20. januar 2022
af Bonna Haagen Pedersen
Foto: Nadia Von Rikka
Den engelske forfatter og kunstner Florence Given har skrevet den bog, hun ville ønske, hun selv havde haft som teenager. For der er mange ting, hun gerne ville have vidst. Blandt andet at det er okay at sige nej, og at kvinder ikke skylder nogen at være smukke.

Da Florence Given voksede op i Plymouth i det sydvestlige England, brugte hun timevis hver morgen på at gøre sig smuk, inden hun skulle i skole.

Hvordan hun så ud og skulle se ud fyldte meget mere i hendes tanker, end hvad hun skulle lære den dag.

– Dybt nede tror jeg, at alle mennesker ved, at jo smukkere du er, jo mere – ikke engang respekt, for det er ikke sandt – men jo mere lytter folk til dig, siger den 23-årige engelske forfatter, kunstner og illustrator Florence Given.

Kvinder skylder dog ikke nogen at være smukke, mener Florence Given, der har ladet titlen på sin bestseller have samme budskab.

Da Florence Given udgav sin debutbog "Women don’t owe you pretty" i sommeren 2020, kunne hun også skrive forfatter på sit cv, der i forvejen tæller titlerne illustrator, virksomhedsejer og kunstner.

Hun har sit eget firma, der sælger hendes designs, og hun har designet merchandise for Rita Ora’s Girls Tour, og i 2019 blev hun kåret som årets influencer af livsstilsmagasinet Cosmopolitan.

Med catchy oneliners som "drop ham" og "stop med at opdrage ham, for han er ikke din søn" har hun tiltrukket hundredtusindvis af følgere på Instagram.

"Women don’t owe you pretty" er blevet oversat til 16 sprog og har ligget på The Sunday Times Bestseller liste i 12 uger. Den danske oversættelse blev udgivet i august 2021. 

Da Given i efteråret gæstede bogforum, for at promovere den danske oversættelse, stod to piger i kø foran hendes bord. De lignede ikke, at de var mere end 10 år gamle.

– De kommer til at læse min bog, tage noget med fra den og forhåbentlig bruge det, når de selv står i ubehagelige situationer med mænd, eller når de sætter spørgsmålstegn ved deres seksualitet, og det gør mig virkelig glad, siger Florence Given.

Selvom det er de yngste fans, Given nogensinde har mødt, er det netop unge kvinder og piger, hun havde i tankerne, da hun skrev selvhjælpsbogen "Women don’t owe you pretty".

Grænser og samtykke har alt at gøre med feminisme, for mange kvinder kan ikke engang sige nej til folk. Mange kvinder gør sig bevidst dummere fordi de ved, det er bedst at lade en mand tro, at han er klogest.

Hun ville gerne skrive en bog, der kunne hjælpe unge kvinder med at tackle og lære om alle de ting, hun selv lærte på den hårde måde. Som blandt andet emotionelt misbrug, sexisme, seksuelle overgreb, samtykke, venskab og grænser.

Hendes bog er blevet kaldt et talerør for moderne, intersektionel feminisme.

– Selvom bogen berører mange ting, der måske ikke defineres som feminisme, så er de ultimativt en del af vejen til, at kvinder kan føle sig empowered – for eksempel til at kunne sige nej.

–  Grænser og samtykke har alt at gøre med feminisme, for mange kvinder kan ikke engang sige nej til folk. Mange kvinder gør sig bevidst dummere fordi de ved, det er bedst at lade en mand tro, at han er klogest.

Når Florence Given taler, lyder det som en live-version af de mange motiverende citater, der var med til at gøre hendes instagram populær. Så populær, at hun i dag har over sekshundrede tusind følgere på platformen.

Florence Given

Gaslighting og grænser

Given beskriver sin bog, som den opgraderede, publicerede version af det, hendes instagram startede med at være.

En platform, hvor hun både delte sin kunst og delte research og levede erfaringer med sexisme, seksuelle overgreb. Hun skrev også om usunde relationer, emotionelt misbrug og om at forlade sin kontrollerende kæreste.

Florence Given vidste ikke selv, at hun var i et kontrollerende forhold, før hun selv begyndte at lære mere om dynamikkerne bag og få et sprog for sine oplevelser.  

– Da jeg hørte ordet "gaslighting", var jeg sådan, ”Gud, det er det, det er.” Når jeg fortæller nogen om mine følelser, og så er det mig, der ender med at undskylde.

– Jeg vidste ikke, at det var en slags manipulation, som er én side af emotionelt misbrug. Da jeg lærte det, var det virkelig befriende, for hele pointen med ’gaslighting’ er, at du tror, du er ved at blive skør.  

Hun ville gerne give den viden videre til andre unge kvinder.

Mens Given skrev sin bog, forestillede hun sig en ung pige, der sad og læste bogen i sit soveværelse. Pigen havde brudt med sin kæreste, og indset at kæresten ikke behandlede hende ordentligt, men hun kunne ikke sætte ord på det.  

–  Bogen skal være den ting, der bekræfter hende i, at hun kan sige nej, at hun kan sætte grænser og samtidig give hende et sprog for alt det, hun går igennem.

Større end NASA

Florence Given har opnået meget i en alder af blot 23 år. Men den forundring nogle kan have over hendes hurtigt voksende succes, er ikke noget, der rører Given.

– Jeg giver ikke en fuck, for jeg kender mig selv og jeg ved, hvad jeg er i stand til.

Tror du, at dine egne privilegier ved at være hvid og smuk har spillet en rolle i din succes?

– Gud ja, selvfølgelig. Det er fuldstændig uigendriveligt. Det er så mange ting, det er både min accent, måden jeg taler på, der får folk til at lytte mere til mig end andre mennesker.

– Jeg ville være en idiot, hvis jeg ikke anerkendte det og så snakkede om hvide privilegier.

Selv læser hun næsten udelukkende nonfiktion og søger bevidst andre perspektiver, end dem hun er enig med for at udvikle sig.

–  Jeg har endda læst Elon Musk, og han er ikke nødvendigvis en inspirerende person for mig. Men det, jeg tog med fra hans bog, var at tænke stort.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

–  Jeg tænkte, "hvordan har han den frækhed at tro, han kan bygge noget, der er større end NASA?"

– Det inspirerede mig til at tænke: "Jeg vil publicere en bog. Jeg gør det, og det bliver rigtig skræmmende, men jeg gør det, for hvorfor fuck skulle jeg ikke? Elon Musk har aldrig fortalt sig selv, at han ikke kunne."

Kvinder lærer at undertrykke deres ønsker

Og det er i virkeligheden en del af kernen i Florence Givens filosofi: Vi kvinder har ikke den samme frækhed som mænd til at se det som en selvfølge, at vi kan blive til noget stort.

Og det handler i høj grad om den måde, vi bliver opdraget på, mener hun.  

– Vi (red.kvinder) bliver opdraget anderledes end vores søskende. Jeg voksede op med en yngre bror, og når han kom hjem, fik han burgere, chips, alt hvad han ønskede.

– Mens jeg voksede op med den forfærdelige sætning: "A moment on the lips is a lifetime on the hips".

Hvis samfundet, eller hvad du nu vil kalde det, kan holde os fokuseret på at være smukke og attraktive og den rigtige slags kvinde, hvordan kommer vi så nogensinde til at bygge noget, der er større end NASA, eller ændre de store institutioner.

Mens Given lærte at kontrollere sin diæt i en meget ung alder, lærte hendes bror, at mad er næring.

Og det er sigende for den måde, kvinder lærer at undertrykke lyster, mener hun.

– Med både mad og sex lærer vi som kvinder, at hvis vi giver for meget efter, så er vi fråsende, grådige, billige og fede.

– Når du lærer at undertrykke din glæde, lyst og ønsker, så vokser man op og tror, at ens ønsker ikke er vigtige, og at man ikke kan stå op for sig selv.

Og det efterlader ikke særlig meget tid og energi til at tænke, hvordan man vil udleve sine ambitioner.

–  Hvis samfundet, eller hvad du nu vil kalde det, kan holde os fokuseret på at være smukke og attraktive og den rigtige slags kvinde, hvordan kommer vi så nogensinde til at bygge noget, der er større end NASA, eller ændre de store institutioner.

Netop evnen til at følge sine egne ønsker og at lægge tvivlen bag sig er en del af det, Florence Given håber, at folk tager med fra hendes bog.

– Jeg ønsker, at ordet nej er placeret forrest i alle kvinders tanker. At vi er i stand til at lade vores ønsker skinne igennem, og drastisk lade dem påvirke, hvad vi accepterer i vores liv.

Vredt, feministisk mareridt

Hendes egen vej til at blive mere bevidst om sexisme og seksualiseringen af kvinders kroppe startede langt før, hun begyndte at dele om det på sin Instagram.

Lige som mange andre kvinder havde Florence sine første oplevelser med sexisme i en tidlig alder.

Da hun var 14 år, gik hun på en pigeskole i Plymouth. Hun havde ikke bh på og opdagede at de andre piger ville tale hadfyldt om det. 

Samtidig blev hun frosset ude af sin venindegruppe. En gruppe der var næsten kultagtig, på den måde vennegrupper kan føles altdefinerende for ens sociale liv i udskolingen.

Da hun blev ekskluderet fra gruppen, bestemte hun sig for at arbejde med sig selv og at blive et "bedre menneske". Hun begyndte at læse bøger om mindfullness, selvudvikling, og feminisme.

Jeg synes, at alle unge kvinder har ret til at gå igennem det vrede feminist-kælling, raseri stadie, men man bliver lidt af et mareridt.

Det var starten på hendes rejse ind i feminismen. En rejse hun kalder ”udmattende”.

– Jeg var et stort rod. Jeg ville skrige af mænd på gaden, som catcallede mig. Jeg skændtes med mine forældre. Jeg græd på natklubber. Det var meget rodet, for jeg kunne ikke forstå, hvordan sexisme gennemsyrede alt og at det havde stået på så længe.

Hendes nyfundne bevidsthed gjorde hende både udadreagerende og reaktiv.

– Jeg synes, at alle unge kvinder har ret til at gå igennem det vrede feminist-kælling, raseri stadie, men man bliver lidt af et mareridt.

I dag forsøger hun at kanalisere det ud på den anden måde. Hun vil hellere bruge vreden til at lære noget for så at give den læring videre til andre.

En god person offline

En del af det Florence Given delte på sin Instagram i starten af hendes karriere var netop hendes illustrationer med gennemtrængende citater og captions om de uretfærdigheder og læringer, der er vigtige for hende at adressere.

Alt fra racisme, hvide privilegier, at kræve mere af sine venskaber og romantiske relationer til at adressere tykfobi og kropsudskamning.

I 2018 startede hun en underskiftindsamling og kampagne for at stoppe udgivelsen af den kropsudskammende Netflix-serie "Insatiable".

Dengang blev hun kaldt aktivist og nogle præsenterer hende stadig sådan. Men hun ser ikke sig selv som aktivist, selvom hun godt kan gå med til at kalde hendes tidlige kampagnearbejde for aktivisme.

–  Jeg bruger ikke længere min platform til aktivistisk arbejde. Jeg bruger den til at bringe mennesker sammen.

–  Jeg har været igennem så mange forfærdelige ting på internettet, og siden da har jeg reflekteret over, hvordan jeg bruger sociale medier.

–  Så jeg har evalueret mit forhold til sociale medier og fokuseret på at være en god person privat, i stedet for at prøve at være sikker på at alle ved, jeg er en god person online.

 

 

Denne uge lancerer hun sin podcast "Exactly", og til august dette år udkommer hendes nye bog ”Girl Crush”, der modsat debuten er en roman.