https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/august/2013-32-sex-mellem-maend-p.jpg
Kærlighed og sex

Kvinder lærer af mænd der har sex med hinanden

12. august 2013
af Gitte Holm, Tidens Kvinder
foto: Jack Slomovits
Nogle kvinder fantaserer om postbudet, andre om pigesex og en del kvinder fantaserer faktisk også om sex mellem to mænd. Læs hvorfor to mænd der dyrker sex med hinanden kan virke ophidsende for kvinder.

Nogle kvinder fantaserer om postbudet, andre om pigesex og en del kvinder fantaserer faktisk også om sex mellem to mænd. Sandheden kan måske virke chokerende for nogen, men sexolog Marie Hermansen slår fast, at det er ganske normalt, på linje med andre fantasier.

- Fantasier om mandesex eller bøsser er lige så normalt og ganske sundt, som alle andre fantasier. Nogle kvinder fantaserer også om at blive voldtaget eller forestiller sig selv som en prostitueret, der får penge fra en tilfældig mand, der har magten. Eller om at få pisk, på trods af, at hun i virkeligheden er meget bange for smerte. Det handler om, at vi i drømme og fantasier får lov til at slippe kontrollen. Her giver vi slip på alle de ting, vi hele tiden skal tage stilling til at vælge i livet, siger sexolog Marie Hermansen.

> Det kan bøsserne lære kvinder! Få tips og tricks af bøsserne på Q.dk

Fantasi og læring

Det er velkendt at mange mænd tænder på to kvinder, der slår sig løs på lagnerne, men med kvinder er det anderledes tabubelagt at fantasere om to mænd, der dyrker sex. Men hvad er egentlig pointen med at fantasere om to mænd, hvis man er heteroseksuel - og kvinde?

- At se mænd sammen er både råt og følsomt. En mand, der penetrerer en anden mand, har magt, mens den modtagende part blotter sig fuldstændigt. Det kan give et indblik i, hvordan mænd også kan være seksuelt - og hvordan en kvinde eventuelt kan gribe en lignende form for berøring an hos sin partner, siger Marie Hermansen.

Den forbudte 2'er

Mange - både mænd og kvinder anser numsen som et forbudt og tabubelagt område, da det for mange signalerer homoseksualitet. Mændene vil ikke opfattes som homoseksuelle, mens kvinderne er bange for at lege med bagerste hul af nervøsitet for at antyde, at partneren skulle være til mænd. Men det er en skam, mener Marie Hermansen.

- Det er et fåtal af mænd, der ikke tænder på berøring eller penetrering af anus. Det kan faktisk give manden længere og mere intense orgasmer når prostata bliver stimuleret, så det er bare med at komme i gang, siger Marie Hermansen og tilføjer:

- Nogle kvinder kan være frustrerede over ikke at føle, de helt forstår mænd. Men hvis de ser sex mellem mænd, kan det føles som et dybere indblik i, hvordan mænd oplever kærlighed og intimitet, siger Marie Hermansen.

Læs også