Horoskoper

Velkommen til feminas horoskoper

Her på siden kan du finde dagens horoskop og en beskrivelse af dit stjernetegn. Du kan også se, hvordan din uge, måned eller hele 2018 bliver.

God læselyst!

Skytte

Årshoroskop
2018

Året som helhed 

Dit overordnede tema handler om dine værdier. Hvad er vigtigt for dig? For at gøre dig disse overvejelser kræver det, at du kigger indad. Her kan du i perioder blive lidt fraværende, fordi du har brug for at kunne trække dig lidt tilbage. Sensitive, drømme, længsler og blide tanker fører dig videre i den proces. Værdierne er også de materielle, og her må du tage stilling og træffe vigtige valg - både i hverdagen såvel som på længere sigt. Det bliver dog noget lettere for dig i andet halvår. Du behøver ikke være nervøs for at mangle noget, for i så fald skal der nok dukke hjælp op.   I starten af november har du fundet dig selv, og med glæde og livsmod stikker du hovedet frem alle vegne. Hverdagen får nyt indhold, og selv hvis du skulle have lidt for meget at se til, klarer du også det.  

Job 

Du er pligtopfyldende og passer dit job, men det kan ske på rutinen. Skal du være ærlig overfor dig selv, må der gerne ske noget mere spændende her. Kan du integrere din kreative sans og få arbejdsro, kan du blive meget skabende, men det kræver, at du søger muligheden. I januar kan du træffe afgørende beslutninger omkring dit job. I perioden fra starten af marts til midt i juli flyder du med strømmen, og har mindre energi til at påvirke dine arbejdsforhold. Anderledes viljestærk er du de sidste par måneder af året, og her kan der ske en hel del.   

Kærlighed 

Du er eksperimenterende, når det gælder kærligheden, og det har du været ret længe, måske så længe at det er ved at kede dig. Fra foråret søger du mere stabilitet, men hvis ikke det virker, er du indstillet på at søge videre efter en fast partner. Du har mange drømme og forventninger, når det gælder familiære bånd, men også til hvordan du bor. Det er ikke sikkert din partner passer ind i dette drømmebillede, som du derfor må forsøge at løsrive dig fra. Din indstilling ændrer sig, og det får alle dine relationer til at fungere bedre.  

Årets muligheder 

Du tager hul på en ny personlig vækst.

Astrolog Brian Teglgaard


Horoskoper

Mere om skytten

Skytten er et Ildtegn, og dermed fuld af fart og action. Den er født nysgerrig, og elsker at opleve nye og spændende udfordringer. Skytten vil gerne have et liv, hvor den kan udforske sig selv på sin egen glade og optimistiske facon. Den friske luft og udendørsaktiviteter er noget som tiltrækker, f.eks. sport eller noget med heste. Udland og rejseaktiviteter hører også under dette tegn. Skytten bliver som regel ikke så længe på det samme sted, men vil hele tiden gerne opleve nye og anderledes horisonter.