Her er dagens horoskop for mandag 8. februar
Foto: Shutterstock
Horoskop for 8. februar 2021
Din uge står skrevet i stjernerne. Læs dit horoskop for ugen her!
Vædderen
Sørg for at afgive et svar, hvor det forventes af dig, ellers kan du sætte en person i et svært dilemma. Mens andre stresser, bevarer du roen.
Tyren
Der hersker en del forvirring omkring dig, og du har svært ved at lægge dig fast på en bestemt kurs. Det gælder i høj grad også din jobmæssige situation.
Tvillingen
En person kan presse dig mere end godt er. Det er også muligt, at du selv har taget munden for fuld. I så fald er det et signal om at tage den mere med ro.
Krebsen
Det er let for dig at finde inspiration, men pas på du ikke tager en idé fra andre. Indgå i stedet et samarbejde, der kan få endnu flere ideer frem i lyset.
Løven
Grib en chance eller opfordring til at indgå i en dialog, der primært handler om at se frem. I et samarbejde eller et parløb skal der nye boller på suppen.
Jomfruen
Du mærker lettere end normalt, hvis du påtager dig for meget. Det er på det fysiske, du bliver ramt, og det er et signal om, at du bør trække dig mere tilbage.
Vægten
Efter en lidt for hektisk weekend ønsker du dig en afslappet start på ugen. Men nu kan det være andre, der let farer op og udtrykker forvirring.
Skorpionen
Der er liv i huset hjemme hos dig, og det kan være svært at få et ord indført, mest fordi andre kan have gang i en heftig meningsudveksling.
Skytten
Du har sikkert tiden til at sætte dig ind i en sag af teknisk karakter. Det kan blive til flere timer foran din pc for at finde de mest brugbare løsninger.
Stenbukken
Det er vigtigt, du ikke misser en aftale. Det kan ske, fordi der er stress og hektisk aktivitet omkring dig. Aftalen er vigtig, fordi det drejer sig om en opfølgning.
Vandmanden
Det bliver ingen kedelig start på ugen, da en lettere forvirret person dukker op og gerne vil have din opmærksomhed. Det er nok værd at lytte.
Fisken
Det er let at komme til at overse de små men vigtige detaljer i din hverdag. Selv om de ikke betyder så meget for dig, kan de være vigtige for andre.