krebs
Horoskoper

Årshoroskop for Krebsen 2022

15. november 2021
Af astrolog Cathrine Oppenheim
Udgivet første gang d. 7 december 2020 Illustration: Anna Houplain
Læs hele dit årshoroskop for Krebsen. Bliv klogere på, hvordan dit 2022 bliver!

Krebsen 21/6 – 21/7

Kærlighed

Sikkerhed og tryghed er vigtig for Krebsen, også når det gælder kærlighedslivet. Krebsen har brug for en stabil partner, og der skal ikke være for meget drama og uro i kærlighedslivet, for det giver for stor usikkerhed. Krebse i faste forhold har de seneste år haft ekstra meget fokus på parforholdet.

Store krav eller forventninger har domineret – men ikke i slutningen af 2021, og sådan vil det heller ikke være i 2022. Du vil stadig være meget opmærksom på din partner, men frem til 2024 vil det handle om, at du skal prøve at slappe mere af i din nære relation og have mere tillid. Det vil også give dig selv en større frihed i forholdet. Der vil være en god dynamik mellem jer, og den bedste tid med din partner vil være i april, juni, oktober og december.

Hvis der er knaster i forholdet, bliver det synligt i starten af februar og midt i august. Især i årets første måneder vil du måske spørge dig selv, om du er tilfreds med jeres forhold, og om du ønsker, at det skal fortsætte som nu. Når du er afklaret, kan du sænke skuldrene og prøve at slappe af og nyde nærheden og kærligheden med din partner.

Din bedre halvdel vil være meget optaget af nogle specielle tanker eller emner, og det få dig til at føle, at ikke får den opmærksomhed, du har behov for. Hvis du bruger lidt kræfter på at sætte dig ind i, hvad det er, der driver din partner netop nu, får du nemmere ved at forstå, hvorfor vedkommende er så optaget af netop det. Det er langt fra sikkert, at det er noget, du selv vil beskæftige dig med, men det er vigtigt, at du har en forståelse af, hvad der optager din partner.

Single-krebse, der gerne vil møde en kæreste, har gode muligheder i starten af maj og midt i oktober, men der kan også være andre gode tidspunkter i årets løb. Igen gælder det om, at du skal slappe af i kontakten og lade forholdet udvikle sig uden hast eller følelsesmæssigt pres fra din side. Det er svært, men til gengæld vil du få meget mere ud af forholdet.  

Familie og venner

Krebsen har ofte rollen som den, der skal sørge for balance og god stemning i familien – og det er ofte et fuldtidsjob i sig selv. Her vil det også være en fordel for dig, hvis du kan trække dig lidt fra den rolle og i stedet gøre noget ud af indretning og hygge i boligen.

Stemningen i familien vil som altid svinge mellem gode og mindre gode perioder. I starten af januar og sidst i oktober kan være præget af nærhed i familien. Er der planer om større ændringer i bolig eller familie, kan det ske først i marts og i august.

Har du flytteplaner, kan de blive konkrete midt i juni eller først i november. De astrologiske aspekter er oplagte til formålet. Men andre ting end flytning kan gøre, at tingene ændrer sig i familie eller bolig på de samme tidspunkter som nævnt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Du har meget trofaste venner, ofte helt tilbage fra barndommen. Både de og du er vedholdende. Alligevel kan der ske en udskiftning af venner i disse år, eller pludselig hændelser kan betyde, at venneforhold ændrer sig, måske fra den ene dag til den anden. Der kan også være venner, der forsvinder for en periode, for så at dukke op igen på et uventet tidspunkt. Det er også muligt, at nye venner kommer til. 

Hverdag

Livets store spørgsmål interesserer dig og har måske gjort det mere end normalt de seneste år. Sådan vil det også være i første halvdel af 2022. Er du tålmodig og bruger din intuition, vil du få meget indsigt i fx andre tankeformer. I sommeren 2022 kan dit arbejde skifte karakter.

Mange af dine ideer kan blive omsat i praksis. Du vil gribe arbejdet an på en mere dynamisk og energisk måde og have mod på at gå nye veje. Du er ikke bange for at gå forrest i nogle sammenhænge, hvor andre måske tøver. Maj, august, oktober og december vil være særligt aktive arbejdsperioder for dig.

Du har sædvanligvis et godt helbred, men alligevel interesserer du dig i øjeblikket meget for sundhed. Det kan være, du de seneste år har haft brug for at forbedre din fysik, og måske får du også brug for det i første halvdel af 2022. Derefter vil du ikke bruge meget tid på sundhedsanliggender 

Fremtid

Du vil være interesseret i åndelige og spirituelle spørgsmål, og du kan forvente, at der bliver åbnet mere op i 2022. Dit magiske øjeblik ligger i det område, hvor livets store sammenhænge og mening ligger.

Det vil sige, at du kan forvente at få svar på de store spørgsmål, gældende for dig personligt eller på anden vis mærke et sus af det, som er større end os selv. Det kan blive stort.

Du vil i 2022 være innovativ, nyskabende og nysgerrig, især på nye arbejdsområder.