https://imgix.femina.dk/media/9013f29ca5784120892a1d45e05eed94.jpg
Stil

Bliv klogere på din kompost

3. juli 2009
af Redaktionen
Kompost er ikke bare kompost. Læs her hvorfor.

Der findes flere typer kompost, skriver Isabellas.dk der giver gode råd om, hvordan du for eksempel selv kan lave en milekompost, som er fantastisk i køkkenhaven.

Vi giver dig her overblikket over de forskellige typer af kompost:

Kompost fra genbrugsstationerne

Den er uden struktur og meget stærk. Den skal du altså bruge med omtanke og ikke sprede den ud i et tykt lag mellem for eksempel dine roser.

Kompost fra kompostbeholderen

Når den er omsat igennem flere år, er den rigtig god til havens planter. Vær opmærksom på ikke at smide ukrudt i frø på komposten, da du så vil få et stort problem med ukrudt, når den sidenhen spredes ud i haven.

Kompost fra køkkenet

Køkkenkomposten fra den lukkede beholder er ligesom komposten fra genbrugsstationerne meget stærk og uden struktur. Brug den på samme måde som denne.

Milekompost

Det er kompost, der har været igennem en varmeproces og kun er halvt omsat. Den giver både jorden struktur, tilfører planterne konstant næring, danner gemmesteder for nyttedyr og holder jorden dækket mod ukrudt og udtørring. Den er fantastisk at bruge i et lag på 5-10 cm mellem rækkerne i køkkenhaven og i et lidt tyndere lag mellem stauderne og frugtbuskene. Du kan selv fremstille denne kompost.

Læs mere på Isabellas

Læs også