Dit liv

"Vi holder møder og drikker en øl sammen bagefter. Det er ofte der, de ubehagelige situationer opstår"

Sexisme og seksuelle krænkelser finder også sted i fagbevægelsen, lyder 284 kvinder og mænd i et åbent protestbrev, der har til formål at gøre op med en sexistisk kultur, der er blevet en del af normen.

I et åbent protestbrev sætter 284 kvinder og mænd nu fokus på, at sexisme og seksuelle krænkelser også finder sted i fagbevægelsen.

Hvis ikke der gøres op med sexismen, ender det med, at fagbevægelsen taber engagerede unge kvinder på gulvet, siger intiativgruppen bag protestbrevet til Politiken

Intiativgruppen består af 11 kvinder, der er medlemmer og aktive i seks forskellige fagforbund. De ønsker at slå fast, at sexisme er en del af kulturen i fagbevægelsen, og den skal bekæmpes.

- Der er en enorm styrke i det med, at vi begynder at sige det højt. Man finder ud af, at det ikke kun er noget, jeg har oplevet. Det er noget, rigtig mange oplever på tværs af alle fagforeningerne, og det må vi sgu godt sige højt. Vi må også godt sige fra, siger Freja Wedenborg, der er medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbundder og en af intiativtagerne bag brevet, til Politiken.

LÆS OGSÅ: Alt det sexistiske lort man skal høre på, når man arbejder på restaurant

En anden initiativtager er Mette Schak Dahlmann, bestyrelsesmedlem i 3F i Randers, der tidligere har stået frem og fortalt om den sexisme, hun har oplevet, siden hun startede i murerfaget.

Her fortalte hun til femina, at "den hverdagssexisme, jeg møder, betyder, at der hele tiden bliver stillet spørgsmål ved mit køn og min kunnen, og mit køn er altid negativt."

I forbindelse med protestbrevet understreger hun over for Politiken, at initiativtagerne og underskriverne ikke kommer til at fortælle om egne konkrete oplevelser. For det vil flytte fokus fra det generelle problem.

Grænsen er flydende

Intiativgruppen har modtaget 21 vidnesbyrd fra kvinder og mænd, der med egne oplevelser understreger, at sexistiske kommentarer og uønsket seksuel opmærksomhed er en del af normalbilledet.

Mange af vidnesbyrdene er oplevelser, som unge kvinder har haft, men blandt underskriverne af protestbrevet er både kvinder og mænd med lang anciennitet i fagbevægelsen.

Hvorfor sexisme og seksuelle krænkelser er blevet en del af hverdagen, kan måske forklares med, at grænsen for, hvornår man har fri, og hvornår man arbejder, er meget flydende i fagbevægelsen, og at både frivillige og ansatte arbejder tæt sammen og mødes til de samme arrangementer, mener Emilie Haug Rasch, der er tidligere formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og medlem af Dansk Sygeplejeråd.

Få 8 numre af femina fra kun 229 kr - ingen binding! Få vores tilbud her

- Vi ser os selv som ildsjæle og holder vel aldrig rigtig fri. Vi holder møder og drikker en øl sammen bagefter. Der mangler nogle spilleregler, som adskiller de ting. For det er ofte der, de ubehagelige situationer opstår, siger hun til Politiken.

Hvordan man kommer den kultur til livs, har intiativgruppen nogle bud på.

Det kunne blandt andet være, at der skal laves en "code of conduct", der understreger, hvilken opførsel der er acceptabel, og hvilken der ikke er.

Læs mere om: