Dit liv

SF'er Lisbeth Bech-Nielsen: Vi skal have fødegangens vilkår helt ind i hjertet af Christiansborg. Som det er nu, er det uansvarligt

KOMMENTAR: ”Der er noget helt galt, som vi bliver nødt til at tale om,” skriver politiker Lisbeth Bech-Nielsen efter sin anden fødsel på Rigshospitalet, hvor hun oplevede et personale, der knoklede, men havde alt for travlt. Ifølge hende bør hverken familier eller ansatte udsættes for det pres, der er på fødegangene.

Jeg skriver det her med en klump i halsen og deler noget meget privat, som er meget sjældent for mig, fordi jeg vil værne om mine børns privatliv. Men jeg gør det, fordi jeg synes, det er sindssygt vigtigt.

På ét år her jeg født to børn på Rigshospitalet. En pige og en dreng. Begge gange varede forløbet tre-fire døgn på grund af komplikationer og forskellige hensyn.

Begge gange er det endt godt. Jeg har næsten ikke ord for, hvor taknemmelig jeg er for vores sundhedsvæsen og for alle de dedikerede mennesker, der arbejder der. Men der er noget helt galt, som vi bliver nødt til at tale om.

Der er alt, alt for travlt på fødeafdelingen. Jeg har kun oplevelser fra Rigshospitalet, men jeg hører også beretninger fra andre steder i landet.

Min veninde, der er jordemoder på Rigshospitalet, fortæller om kolleger, der siger op i protest og flytter over i den private sektor, hvorved presset på de tilbageværende jordemødre bliver endnu større og arbejdsmiljøet endnu dårligere.

At blive mor forbindes ofte med en fortælling om lykkerus og betingelsesløs kærlighed, men i efteråret og vinteren har hundredvis af kvinder fortalt en anden historie.

Den handler om at føle sig magtesløs og opleve svigt i et sundhedssystem, hvor man ikke fik den omsorg og forberedelse på moderskabet, som man havde brug for.

I en række artikler går femina tæt på moderskabet og fødslen og forsøger at finde svar på, hvorfor så mange kvinder oplever utrygge fødsler.

Det gør vi, fordi danske kvinder fortjener en værdig og tryg start på moderskabet.

Da Arbejdstilsynet for et par måneder siden kom på besøg på Rigshospitalet, brød flere af jordemødrene sammen, da de blev spurgt ind til, hvordan travlheden påvirker dem, ifølge DRs dækning. For fire år siden skabte det debat, da klinikchefen på Rigshospitalets fødeafdeling, Morten Hedegaard, sagde op i protest over de dårlige forhold.

Bekymringer om hjerneskade 

Jeg fødte vores søn natten til mandag i sidste uge, og for min mand og jeg var onsdag, hvor vi stadig var indlagt, en meget lang dag. Vi måtte vente, fra en blodprøve blev taget klokken syv om morgenen til midnat, før fødselslægen kunne komme løbende og fortælle, hvordan det stod til med vores nyfødte dreng, hvor der var bekymringer om noget, der i værste fald kunne føre til hjerneskade.

LÆS OGSÅ: "To jordemødre siger fra: Hvis vi ikke bliver mødt værdigt, når vi skal føde, er det et overgreb"

Lægen kom løbende og fortalte, hvad status var - at vi ikke skulle være bekymrede og kunne tage hjem efter fire døgn på Rigshospitalet - og løb så videre til den næste.

For et år siden skulle vi også blive til observation, da jeg havde født vores lille pige. Direkte efter fødslen blev vi flyttet over på en stue, som vi delte med et andet par, der havde en meget ulykkelig nyfødt.

Efter en fødsel og en hel nat uden søvn på grund af den anden baby var vi ved at blive desperate af søvnmangel. Da parret om morgenen blev flyttet, kom der så en nybagt mor ind på stuen, der havde mistet adskillige liter blod.

Hjælp mig med at råbe mine kolleger op

Vi bliver nødt til at tale om det her! Hverken familier eller ansatte bør udsættes for det pres. En fødsel er begyndelsen på nyt liv, men for mange familier bliver det en traumatiserende oplevelse og måske starten på problemer med amning, tilknytning, angst eller en fødselsreaktion.

LÆS OGSÅ: "De kvinder, der føder i dag, er vant til at præstere: "Det bliver en konkurrence i moderskabet"

Min lille familie har det heldigvis godt, men jeg vil ikke sige, at de to ophold på Rigshospitalet er noget, jeg husker tilbage på med glæde. Det til trods for de fantastiske mennesker, der arbejder der og gør en kæmpe indsats.

Tak til jordemødre, studerende, sygeplejersker, sosu’er, laboranter og fødsels- og børnelæger på Rigshospitalet. Det er også for jeres skyld, at vi skal have fødegangens vilkår helt ind i hjertet af Christiansborg. Som det er nu, er det simpelthen uansvarligt. Hjælp mig med at råbe mine kolleger op. Tak.
 

Moderskabet og MeToo - et overblik

13. august 2020: femina.dk bringer interview med Olga Ravn om hendes roman ”Mit arbejde”. Den handler om hendes efterfødselsdepression og moderskabet. Hun kalder selv romanen for et frihedsbrev for hende selv og andre mødre.

4. september 2020: Olga Ravn udgiver ”Mit arbejde” og modtager flere hundrede beskeder fra kvinder, der har følt sig ensomme og utilstrækkelige som mødre. Efter udgivelsen skriver Olga Ravn et debatindlæg i Politiken med titlen: ”Den tid er forbi, hvor vores kroppe og psyker skal ofres for at bringe nye børn til verden”. I mellemtiden har MeToo-debatten fået fat i Danmark og sat kvinders rettigheder på dagsordenen.

6. oktober 2020: Olga Ravn fortæller i et interview med femina.dk, at hun har modtaget flere end 300 beskeder som reaktion på Politiken-debatindlægget. ”Der er meget ubearbejdet traume”, siger hun.

8. oktober 2020: Mødrehjælpen lancerer et manifest for en tryg fødsel. De ønsker blandt andet gratis fødselsforberedelse i små hold, gratis hjælp døgnet rundt til at komme godt i gang med amning og gratis hjælp til alle familier med psykiske efterveer. I et interview med femina.dk fortæller direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, at der på det tidspunkt er 10.000 underskrivere, og at flere end 500 har indsendt deres fødselsberetning. ”Jeg synes, voldsomheden er slående,” siger Ninna Thomsen.

17. november 2020: En gruppe jordemødre bakker op om Olga Ravn og de kvinder, der oplever svigt i den danske fødselskultur i et debatindlæg i Information. De fremhæver, at strukturel sexisme også eksisterer i den danske fødselskultur. Allerede i 2015 protesterede jordemødre i et fælles opråb, og i 2016 forlod Morten Hedegaard Rigshospitalet i protest efter at have været fødselschef på stedet i 14 år. Han mente, der var for få hænder og for lidt tid til de fødende.

December 2020: Hvidovre Hospital melder ud, at alle førstegangsfødende med ukompliceret graviditet og fødsel skal sendes hjem otte timer efter fødslen. Regeringen og dens støttepartier samt Alternativet bliver enige om finansloven for 2021. Selvom det fremgår af regeringens forståelsespapir, at den vil forbedre de fødendes forhold, er de fødende ikke nævnt i finansloven. Over 27.000 har nu underskrevet Mødrehjælpens manifest, og over 1.200 har sendt deres vidnesbyrd til dem.