Kvinde, lær at mærke din lyst
Kærlighed og sex

Kvinde, lær at mærke din lyst

18. marts 2010
af Tine Bendixen
Foto: Heidi Maxmiling
Mille Eigaard har efter sin kamp med anoreksien skrevet en bog om lyst. Lyst til sex, men også lyst til alt muligt andet. Det tror hun nemlig, at mange kvinder glemmer i dag

Lær at mærke din lyst

30-årige Mille Eigard Andersen har, efter bøgerne "Lad mig bare forsvinde" og "Hvor ser du godt ud", der handler om hendes kamp med anoreksien, udgivet bogen "Lyster". Som anorektiker havde Mille et forkvaklet forhold til sin egen lyst. Så hun har skrevet bogen for at finde ud af, hvad hun er gået glip af.

Til kvinder, der glemmer lysten
"Lyster" er ikke kun til kvinder, som har haft en spiseforstyrrelse - for er der noget, som har haft trange kår hos alt for mange kvinder, er det lige præcis lysten, mener Mille. I bogen udforsker hun seksualiteten, som den udleves af en ældre kvinde, en lesbisk kvinde, en teenager, en nybagt mor, en kvinde, der har været udsat for seksuelt overgreb, og et par kvinder, der foretrækker henholdsvis S/M og analsex. - Jeg tror, mange kvinder har et okay job - som de egentlig ikke har lyst til at have. Eller en okay mand - som de egentlig heller ikke har lyst til at have. På det seksuelle område føler de ikke rigtig deres egen lyst. Det er nok de kvinder, jeg gerne vil nå med min bog. Dem, der går op i deres udseende, træner og dyrker det perfekte ydre, hjem, job ... og glemmer lysten, siger Mille.

Drømmen at møde en mand
- Hvordan er dit sexliv i dag? - Jeg har ingen kæreste, så jeg har kun mig-selv-sex. Drømmen nu er at finde en mand. Jeg er da stolt af, at jeg har opnået det, jeg har, med mine bøger. Og at jeg har kæmpet mig ud af anoreksien. Men min største drøm er at møde en mand. For jeg har ingen at dele det, jeg opnår, med. Jeg ønsker at finde en mand, som jeg kan lukke ind. En, som jeg kan lære at nyde sex med. Hvis jeg får en kæreste nu, er jeg sikker på, at jeg vil kunne være i seksualiteten. Jeg tror også, jeg er - næsten - klar til at modtage komplimenter for min krop. Hvis jeg oven i købet formår at lukke kærligheden ind og have tillid til en mand, så tror jeg sgu, at jeg er klar til at få fantastisk sex.

Se også: 4 ting, der styrker din (sex)lyst

Er du træt af at være single
Få et bedre sexliv med tantrasex
Gammel kærlighed - kun et klik væk

Læs også