Man kan se det i blikket på de kvinder der har læst Fifty Shades
Kærlighed og sex

Fifty Shades - bogen du MÅ læse

17. juli 2013
af redaktionen
Foto: Rosinante. Kilder: The Guardian, abcnews m.fl.
Man kan se det i blikket på kvinder, der har læst Fifty Shades. Taknemmelige ægtemænd har henvendt sig til forfatteren for at takke for at have fået et bedre sexliv, efter deres kone læste bogen. Og hvis ikke du allerede har læst den (eller i det mindste hørt om den), er det på høje tid…

Måske har du allerede hørt dine veninder tale om den? Eller bruge udtryk som "Laters, Baby!" eller "vanilla sex"? Den erotiske roman Fifty Shades of Grey har tryllebundet kvinder over hele verden.

Kritikere beskriver tidens hotteste roman som "husmorporno" - et prædikat, bogen har fået, fordi selv om hovedpersonerne er i 20'erne, er det primært lidt ældre kvinder, der er faldet for Fifty Shades. Selv siger forfatteren, E. L. James: ­- Når man har været gift i 400 år, som jeg har, er det dejligt at opleve den første kærlighed igen. Det er en fantasi, som får dig lidt væk fra vasketøjet. Jeg tænker på det som en moderne kærlighedshistorie frem for erotisk litteratur.

Fifty Shades - Fanget - det handler den om…

Da den unge litteraturstuderende Anastasia skal interviewe den succesrige forretningsmand Christian Grey, bliver hun både intimideret, men også vildt tiltrukket af ham.
De to indleder et stormfuldt kærlighedsforhold, men Grey er svær at komme ind på livet af og gemmer på mange mørke hemmeligheder, et voldsomt kontrolbehov og hang til S/M og bondage, som han udøver i sit "red room of pain".
Så hvis Anastasia vil være sammen med ham, må hun udforske de mørke sider af sit eget begær og finde ud af, hvor hendes egne grænser går…

Ikke nok sex
Det hele startede med Twilight. Den populære teenage-vampyr-trilogi var den oprindelige inspiration for forfatteren Erika Leonard (E.L. James' rigtige navn) - hun syntes simpelthen bare ikke, der var nok sex, så hun begyndte at skrive på en Twilight-inspireret novelle, som var noget frækkere. Novellen blev til en roman, og romanen blev til en trilogi, og efter 18 måneders intensive skriblerier på den bærbare i sofaen, var Fifty Shades en realitet.

Selv er Erika en kvinde tæt på de 50, som bor i udkanten af London med sin mand, sin hund og sine to teenagesønner - og "de ville dø af flovhed, hvis de læste bøgerne," som hun siger.

Læs også: Få sex som i Fifty Shades

Her på FEMINA-redaktionen er vi ikke helt enige om, hvad vi synes om Fifty Shades. Læs vores meninger om bogen her

Vil du læse mere erotisk litteratur? FEMINAs kulturredaktør har samlet de største klassikere her >

Uddrag fra Fifty Shades - Fanget

"Nå, så du vil gerne have, at jeg knepper dig igen?" hvisker han ind i mit øre, og så begynder han at afsætte et spor af fjerlette kys omkring øret og ned ad min nakke.

Hans hænder bevæger sig nedad, stryger mig over livet, over mine hofter, og ned ad mine lår til mine knæhaser. Han skubber mine knæ højere op, og jeg begynder at hive efter vejret … Hvad laver han nu? Han bevæger sig ind mellem mine ben, presser sig ind mod min ryg, og hans hånd bevæger sig op ad mit lår til min bagdel. Han kærtegner langsomt mine balder, og så lader han fingrene glide ned mellem benene på mig.

"Nu vil jeg tage dig bagfra, Anastasia," mumler han, og så tager han fat i mit hår med den anden hånd, trækker blidt i det, og holder mig fast. Jeg kan ikke bevæge hovedet. Jeg er hjælpeløst fikseret under ham.
"Du er min," hvisker han. "Kun min. Glem ikke det."

Vidste du at...

- Fifty Shades er den hurtigst sælgende paperback nogensinde - og har dermed vippet selveste Harry Potter og Da Vinci Mysteriet af pinden?

- Den bedst sælgende bog på Amazon.com er… jep, Fifty Shades. Den næstbedst sælgende er andet bind i trilogien, imens treeren ligger på tredjepladsen og boxsettet med alle tre Fifty Shades bøger som nummer fire.

Læs også