Kærlighed og sex

Voksne dropper kondomet

af Julia Schmiegelow, Alive.dk 17. februar 2011
Foto: All Over Press
Færre voksne end unge bruger kondom, men voksne rammes også af seksuelle sygdomme.

Når studie, fester og jævnligt skiftende partnere bliver skiftet ud med karriere, faste parforhold og måske børn, vælger folk i højere grad kondomet fra som præventionsmiddel.Det viser en ny undersøgelse, som er publiceret i det amerikanske tidskrift The Journal of Sexual Medicine. Undersøgelsen er lavet af Indiana University blandt næsten 6.000 amerikanske kvinder i alderen 14 til 94. Her brugte 60 procent af de unge adspurgte kvinder kondom sammenlignet med kun 24 procent af de 25 til 34 årige. Ifølge afdelingslæge Jan Fouchard fra Center for forebyggelse hos Sundhedsstyrelsen har man herhjemme ikke lavet undersøgelser blandt voksnes seksuelle adfærd, men han vurderer, at tendensen er den samme blandt voksne danskere.- Voksne er mere i faste forhold end yngre mennesker og vælger derfor også i højere grad andre præventionsmidler. Måske ønsker de også at få børn og bruger derfor ikke kondom, siger han.Voksne rammes også af sexsygdommeI Sundhedsstyrelsens seneste tal fra 2009 blev det påvist, at 29.000 danskere havde den mest udbredte sexsygdom klamydia, heraf var kun 7.636 over 25 år. Da mange flere unge end voksne rammes af sexsygdomme som klamydia, ser Jan Fouchard det ikke som noget stort problem, at færre voksne end unge bruger kondom.- Flere unge end voksne får seksuelle sygdomme herhjemme. Men det er ikke kun begrænset til unge, og derfor er det uanset alder en god idé at bruge kondom, hvis man har mange skiftende partnere, siger han. Kondomet er det mest anbefalede præventionsmiddel, da det er den eneste form for prævention, der beskytter mod sexsygdomme.Læs også: "Sexmyter- Er der noget om snakken?"

Køb dine kondomer i oestrogen.dk-shoppen