Kærlighed og sex
6. september 2011

Vil du gerne have, at han tænder på dig?

Kvinder elsker at deres mænd tænder på dem. Problemet er bare, at mænd tit ikke opdager når kæresten har gjort sig ekstra smuk. Sexologen og mandegruppelederen afslører her hvorfor.
Af: Sexolog Maj Wisman og mandegruppeleder Mads Bruun
https://imgix.femina.dk/media/912fb90f95a146dda8c1df11ff7f7c22.jpg

foto: ThinkStock

Måske kender du situationen. Du har haft en fantastisk hyggelig dag, og fundet en bluse som du synes klæder dig lige i øjet.

Glad begiver du dig hjemad og kan ikke vente med at se din kærestes vilde, flammende og lystne øjne, mens han i utallige vendinger og kaskader af smukke - og lidt kliche og floskel-agtige - vendinger fortæller dig, hvor smuk, dejlig og lækker du er.

Men INTET sker! Ja, du må faktisk selv gøre manden, hvis hånd åbenbart er groet fast til computermusen og hvis øjne åbenbart lever i symbiose med skærmen, opmærksom på, at der er noget "nyt" at være opmærksom på.

Køb den for din egen skyld.
Halskæde 59,40 kr.

Maj Wismann og Mads Bruun

Men nej, han kan faktisk ikke lige se det lige nu, og du kan mærke irritationen stige. Det der før var en fantastisk følelse af sexethed og femininitet, der i den grad var boostet, er nu kravlet i ly og har på et splitsekund tryllet sig om til tanker som "Øv, nu troede jeg lige at han også ville synes at jeg var lækker". Måske får du fat i din indre krigsgudinde eller måske lusker du bare lidt slukøret og ked af det videre i teksten, for nå ja, der var jo også lige en tøjvask, der skulle sættes over eller et blad, der skulle læses.

Derfor bliver vi skuffet
Ofte bliver kvinder meget skuffet, kede af det og tager det personligt, hvis kæresten for eksempel ikke bemærker nyt tøj, nyt hår eller nye "dimse"-indkøb. Vi vil gerne have, at han "opdager" det af sig selv og roser, beundrer og anerkender de nye indkøb, som når alt kommer til alt er kommet hjem i hulen for at fremhæve, forskønne eller up-sexe kvinden.

For kvinden VIL VIRKELIG GERNE have, at han tænder på hende, synes hun er smuk, dejlig, lige til at spise, lækker etc. Nøjagtig ligesom mænd også gerne vil have, at vi har lyst til at hoppe om bord i ham og hans buffet.

Men nogle gange skal vi overveje, på hvilket tidspunkt vi præsentere vores nyindkøbte "smukseringer" på, i stedet for at drage konklusionen "Han tænder ikke på mig længere", som er en meget nærliggende og oplagt tanke, der kunne strejfe et forvirret kvindehoved en gang eller to efter sådan en oplevelse.

For som med alle andre levende væsner, og også os kvinder, så kan vi nogle gange være så fordybet i et eller andet, at vi ikke lige får bemærket, det, der foregår rundt om os. Så ja, måske syntes han faktisk at du vær super dejlig, at den klædte dig fantastisk, men havde bare sit hoved et helt helt andet sted, og du konkludere, at han ikke brød sig om tøjet eller dimserne eller, at du måske ikke er lækker nok og kan tænde ham.

Og hvad er det så i virkeligheden mænd tænder på?
Jo, de tænder såment på kvinder og dét, der er kvindeligt, feminint, og at hun tør forføre og flirte med ham!

Nogle kvinder tænder han selvfølgelig mere end andre. Men grundlæggende så tænder mænd på feminine forførende kvinder og det, de kan se, dét der er mere feminint end manden selv. Mænd er visuelle, hvilket betyder, at de generelt set tænder mere på det, der ses, end det, der høres, hvor mange kvinder faktisk har det lige omvendt - måske har du hørt udtrykket: "At tale trusserne af en kvinde" - bingo!

Og selvom du tror, at morgenhår og manglende make-up er en off-turning, så er det måske mere dine bløde, runde kurver, dit frække og indbydende smil, dine lokkende øjne, dine bløde kys og måden du går igennem stuen på, når du kommer ud af badet, der tænder ham, fordi det lugter langt væk af feminin forførende energi, samtidig med, at han kan SE dig og din krop.

Det er mere måden din nye kjole fremhæver dine kvindelige og feminine former, og det den kjole gør ved din måde at bære den på, om den kjole understøtter, at du bliver mere forførende og fræk og får din feminine selvtillid til at stige, end det er kjolen i sig selv, han tænder på.

God fornøjelse med de feminine forførende moves fremover.

Læs også: "Ja! Vi kigger efter andre kvinder!"

Vil du vide mere om mandegruppeleder Mads Bruun - læs her: http://websexolog.dk/mandegruppe/

Vil du vide mere om Maj Wismann - læs mere her: http://websexolog.dk/om-maj-wismann/

Læs også