Kærlighed og sex
5. maj 2011

Slip hæmningerne

Ingen selvkritik i sengen
Af: Sara Skaarup, fra magasinet Tidens Kvinder
https://imgix.femina.dk/media/83ad58d7082a4beb8a21b54da316cb14.jpg

Foto: ALL OVER PRESS

SEXOLOGENS RÅD

• Udforsk din egen krop og beskæftig dig med sex - når du kender dig selv, bliver det nemmere at stå frem som den, du er. Du kan lære dig selv at kende ved at lege lidt - prøv med noget frækt legetøj, som kan hjælpe dig frem til orgasmen. Se shoppens udvalg her.
• Tag imod hans beundring: Komplimenter er gødning for selvtilliden, så sug dem til dig. Vis også giveren, at du er vild med hans glæde ved din krop.
• Sluk lyset, grib dynen: Det vigtigste er, at du kan give dig hen. Erotikken bliver ikke nødvendigvis bedre af at foregå i fuldt spotlight.
• Dæk dig sexet til: Går du kold ved tanken om mavens strækmærker, kan du f. eks. have udmærket sex i chemise.

I pornofilm er kvinderne slanke og veltrimmede. De fleste har silikonebryster, der stritter lige ud i luften, uanset om kvinden sidder, ligger eller står. Og selvom, vi godt ved, at den sex, vi ser på film, er arrangeret, så skuespillerne tager sig bedst muligt ud, kan det være svært ikke at konstatere, at vi ikke just selv ser sådan ud, når vi ruller os ud i soveværelset.

Drop selvkritikken
- Kvinder tænker generelt meget på udseende, ikke bare når de dyrker sex, siger psykolog og sexolog Sanne Neergaard. Når det kommer til et dejligt sexliv, er det en fordel at kunne sætte selvkritikken på standby. Sex handler nemlig om at give los. - For at nå klimaks må du overgive dig. Du kan ikke være på vej ud i verdensrummet, hvis du spekulerer på, hvordan du ser ud, fortæller Sanne Neergaard.

Skønhed er ingen garanti for god sex
Man skulle derfor måske tro, det er de smukkeste, som er friest på lagnerne. Men nej. - Jeg har mødt masser af skønne kvinder, som så yndige ud, men hadede deres krop. De kvinder, der er hårdest mod sig selv, er ikke nødvendigvis dem, der er oppe i årene eller langt fra modelmål. Det handler om selvværd. - Og jo mere du accepterer din egen krop, jo mere tillader du dig seksuelt, fastslår sexologen.

Mænd går efter din nydelse
Den gode nyhed er, at mænd ikke har samme kritiske blik på din krop. At en mand skulle tænde af i det øjeblik, din appelsinhud bliver synlig, tror sexologen ikke på: - For ham handler det om nydelsen. At han kan få dig til at glemme dig selv. Det er hans trofæ, siger Sanne Neergaard.

Gør det, der føles bedst
De fleste er spændt, første gang de smider tøjet sammen med en elsker. Men for nogen bliver det dejlige overskygget af bekymring over, at manden nu får den nøgne sandhed at se. - Hvis du har komplekser, der ødelægger glæden for dig selv, så tag nogle forholdsregler. Er det barmen, der er problemet, så behold blonde-bh'en på, hvis det føles bedre. Din partner vil sikkert synes, det er frækt, og han kan jo bare fiske brysterne frem af bh'en. Og når manden nu tænder på, at du har lyst, kan du jo lige så godt give den gas.

Abonner på magasinet Tidens Kvinder: (link fjernet)

Søger du ny inspiration til soveværelset? Køb dit erotiske legetøj i oestrogen.dk-shoppen: (link fjernet)
Hvor ofte tænker du over dit udseende, når du har sex? Giv din mening til kende i debatten på oestrogen.dk:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.