Kærlighed og sex
4. maj 2011

Single kvinder gør sig dummere

Single-kvinder er for kloge til mænd, så de lyver sig dummere.
Af: af Ea Ørum
https://imgix.femina.dk/media/505b4cfca8c8472d8d02982dcdd90403.jpg

Foto: All Over Press

Kvinder lyver sig mindre intelligente for at komme i kontakt med mænd. Sådan lyder konklusionen på en netop offentliggjort undersøgelse, der er lavet af to engelske psykologer fra University College i London. Forskerne fandt også ud af, at kvinder med en høj IQ oftere er singler end mindre kløgtige kvinder.

Snyder mandeproletariatet
Hvordan det hænger sammen, at kvinder lyver sig dummere, og at intelligente kvinder er singler, forklarer Anne Sophia Hermansen. Hun er mag.art. og blogger på Berlingske Tidende om køn og tendenser i tiden.

- At lyve er jo tåbeligt, og det bliver en kortvarig løsning på en stigende tendens: At mændene er blevet lidt dummere, og kvinderne er lidt klogere - i al fald bedre uddannet. Det er interessant at se undersøgelsen i tråd med, at nye kønsroller ikke passer ind i den traditionelle kærlighedsopfattelse. Kvinder gider jo ikke en dum mand eller porno, playstation og fodbold, siger hun til alive.dk.

Anne Sophia Hermansen henviser til en for tiden meget omdiskuteret bog, skrevet af Kay Hymowitz, der hedder "Manning Up". Forfatteren peger i bogen på, at kvinder gør mænd til drenge, fordi kontorer og universiteter er blevet indtaget af høje hæle, imens mændene har set til fra sofaen. I Danmark kalder man de nye dvaske mænd for mande-proletariatet.

Minder om Miranda
Skævvridningen mellem de to køn stimulerer ikke kærlighedslivet, og derfor tyer man til løgnen for at opretholde illusionen om den potente mand og den hengivne kvinde, forklarer Anne Sophia Hermansen.

- Det minder mig faktisk om et afsnit i Sex and the City, hvor advokaten Miranda i forbindelse med et speeddating-arrangement må lyve og sige, at hun er stewardesse, fordi mændene mister interessen, når hun fortæller, at hun har en høj uddannelse. At lyve for at komme i kontakt med det andet køn er vist kun en god strategi, hvis man er ude efter et one-night stand siger Anne Sophia Hermansen.

Læs Lad bare manden vinde i badminton

Eller

Er han mere mand end sok?

Læs også