Kærlighed og sex
29. april 2011

Sådan undgår de at miste gnisten

Nu er de blevet gift, men hvordan undgår de at miste gnisten? Parterapeut Ingrid Ann Watson giver her 3 gode råd.
Af: af Vigga Wagtberg
https://imgix.femina.dk/media/9accd3da36f5416cb61a002b41635109.jpg

foto: All Over Press

I kirken ser det hele lykkeligt ud, men hvor længe vil det vare ved? Alle håber for det nygifte par at det lykkes dem at stoppe de triste traditioner for ulykkelig kærlighed i det britiske kongehus, og her får de hjælp til missionen af parterapeut Ingrid Ann Watson.

Hun er lige nu er aktuel med bogen "Elsk ham igen", hvor hun stiller skarpt på de udbrændte forhold og slidte følelser. Her giver Ingrid Ann Watson Prinsesse Catherine og Prins William sin tre bedste råd til at passe på forholdet i længden.

Sådan skal de gøre:

- Prinsesse Catherine og William skal give hinanden dét som de hver især ønsker sig. Og det er uanset hvad det er. De skal selvfølgelig ikke blive hinandens dørmåtter, så hvis Prinsesse Catherine pludselig bliver alkoholiker eller Prins William bliver voldelig, så skal de selvfølgelig sige stop. Så længe ønskerne ikke er urimelige, skal de så vidt muligt prøve at indfri dem i forhold til hinanden. En god måde at finde ud af hvad den anden ønsker sig, er at høre efter hvad vedkommende er ked af og brokker sig over. Hvis man kan lade være med at tage det personligt, så er det faktisk et godt udtryk for partnerens ønsker.

FAKTA

"Elsk ham igen" udkom 19. april og koster 229 kr. på saxo.dk

Ingrid Ann Watson er parterapeut.

- Det nygifte par skal lære at modtage de giver, som deres partner goiver dem. Når man får en gave - en kompliment, en undskyldning eller en hjælp i livet, så kan det af og til føles lettere bare at skyde det væk, og sige nej tak. At afvise at tage det ind. Hvis Prinsesse Catherine og Prins William i stedet lærer at tage imod de ting, de giver hinanden, så vil det give mere kærlighed i forholdet.

- Hvis parrets kærlighed skal holde på lang sigt, er det i følge Ingrid Ann Watson vigtigt at de lærer at slippe de dårlige oplevelser. Alle parforhold bliver til tider udsat for både gode og svære tider - det kan man ikke undgå. Hvis forholdet skal være stærkt i længden, skal de to parter lære at tilgive hinanden når det går galt. Det kan de gøre ved at skrive de dårlige ting ned på en liste og brænde dem på et bål i baghaven af Buckingham Palace.

Hvad er den største lystdræber i ægteskabet? Giv din mening til kende i debatten på oestrogen.dk: //

Læs også