https://imgix.femina.dk/media/dae50b8fef0946389ee4617736424d10.jpg
Kærlighed og sex

Sådan afviser du en mand

27. september 2011
af Parterapeut Kim Rædkær
foto: ThinkStock
Parterapeut Kim Rædkær fortæller dig hvor hvordan du kan afvise din kæreste, så han ikke bliver så ked af det.

Afvisninger er aldrig sjove, uanset om det er en mand det går ud over eller en kvinde. Man kan ikke undgå at afvise eller selv at blive afvist, det er lige sikkert som amen i kirken. Og så gør det ondt at føle sig afvist.

Afvisninger kan ske på mange måder og have mange udtryk. Afvisninger kan være nødvendige og bevidste. Men de kan bestemt også være unødvendige og meget ofte ubevidste. Det kan derfor være en rigtig god idé at blive bevidst om, hvordan du afviser din partner eller andre i din omgangskreds, specielt de ubevidste afvisninger. Afvisninger skaber afstand mellem dig og den det går ud over, især hvis ikke du forstår at gøre det på en god måde.

Par- og mandeterapeut Kim Rædkær

Afvisninger skal, uanset om det er en kvinde eller en mand gives på ordentlig måde, og det kræver at du er meget opmærksom på dig selv og hvordan du selv har udviklet dig til det menneske du er i dag. Hvordan afviser du en mand, som du er i et parforhold med? Du skal afvise ham så nænsomt som muligt.

FAKTA

Kim Rædkær
Parterapeut gennem 25 år
Coach (efter ICF standard)
Leder af S.P.U.R.T
Stedet for Personlig Udvikling, Rådgivning og Terapi
www.kimraedkaer.dk
mail:kimraedkaer@hotmail.com
Mobil: 20 85 53 28
Fast: 58 25 53 28

Du skal som udgangspunkt have gjort op med dig selv om afvisningen er nødvendig eller om det er et udtryk for, om du går rundt med en skjult og usagt vrede, irritation eller sorg over noget der tidligere har været sket i Jeres forhold, og du derfor ikke lige nu kan modtage hans nærhed, omsorg eller hans begær. Du skal også gøre dig det meget klart, om du i den seneste tid har afvist ham mere og mere. Har du det så bliver han helt sikkert ked af det når han møder endnu en afvisning og bliver måske mere og mere lukket i kontakten til dig.

Start altid en afvisning med at anerkend din partner og det skal altså være en reel anerkendelse og ikke en eller anden floskel, hvor du forsøger at krybe i dækning, at frygt for hans reaktion. Fortæl ham hvad du virkelig værdsætter ved ham og hvad han gør for dig. Du skal være ærlig og fortælle direkte og uden omsvøb, hvad årsagen er, at du her giver ham en afvisning. Vær konkret og kom med fakta, som han kan genkende og forholde sig til.

Hvis du har følelsesmæssige årsager til at afvise ham, skal du sige det i korte sætninger og kun bring et emne på bordet. Kommer du med for mange ting på en gang og taler om følelser i generelle vendinger, vil han med største sandsynlighed ikke helt forstå det og så står du og føler at han afviser dig. Hermed er grunden så lagt til en god gang mudderkast.

Har du afvist ham uden gyldig grund eller årsag, så sig undskyld, og indrøm årsagen til at du kom til afvise ham. Du vil med garanti blive mødt med kærlighed og forståelse, måske ligefrem en indrømmelse fra hans side.

Læs også Kim Rædkærs scoreguide på Oestrogen.dk: "Sådan scorer du en yngre mand"


Lær at give bedre oralsex. Køb her: Cunnilingus - 99 kr.

Læs også