Kærlighed og sex

Netdating-sådan får du succes

af Lotte Horup 28. maj 2009
Foto: Colourbox
Vi bruger netdating som aldrig før. Flere vælger internettet i jagten på den eneste ene. Men hvad skal der til for at få succes med sin dating-profil?

Hvilket billede skal jeg vælge til min profil? Hvor ærlig skal jeg være omkring min person?Hvad skal jeg se efter hos modparten?

Mange af dem der vælger at lede efter kærligheden med netdating, er usikre på hvilke sociale spilleregler der gør sig gældende i den digitale sfære. Derfor har relationsportalen Q500.dk udarbejdet en liste med de bedste tips og tricks til, hvordan man får succes med netdating.

- Det handler om at blive opfattet rigtigt af andre - og om at sikre sig et så klart billede af modparten som muligt, siger Tina R. Kilburn, der er ph.d. i psykologi og talskvinde for Q500.dk.

Hun giver følgende råd til hvordan du får succes med netdating:

TO DO-LISTEN til netdating:• Giv komplimenter.• Vær ærlig og gå lige til sagen. Vis hvem du er og vær åben om din personlighed.• Kommentér på det du kan lide i andres profiltekster.• Vær realistisk i forhold til, hvad du kan få. Internetdating er som højdespring: Hvis du sætter overliggeren for højt, kan der gå meget lang tid før det lykkes, og hvis du sætter overliggeren for lavt, kommer du til at bruge for meget energi på de forkerte.• Hold modet oppe. De allerfleste finder en kæreste, hvis de er vedholdende.• Hvis det ender med en date, så vælg en type date, der vil være en god oplevelse, selvom det ikke er kærlighed ved første blik: Biograf, koncert, udstilling osv.• Tag selv kontakt. Ligesom i alle andre af livets forhold gælder det, at man skal give for at få noget igen.

Læs også: 6 gode råd til netdating

NOT TO DO-LISTEN til netdating:

• Du må ikke gøre dig for mystisk eller kostbar. Lidt er godt, men husk at netdatere hurtigt hopper videre til den næste profil.• Vær forsigtig med standardmails eller genbrug i mails. Er de upersonlige så gennemskues det lynhurtigt af modtageren.• Skriv ikke lange tekster, men sammenfat hvordan du opfatter dig selv. Primært de positive ting men beskriv også gerne en negativ side eller to - det skaber mere troværdighed.• Skriv ikke for lange mails i starten - spar på krudtet!• Skriv ikke et kedeligt emne i meddelelsen - "Hej" som emne eller "Hvordan går det?" får dig ikke til at skille dig ud.• Lad være med at liste alle dine krav til en partner i den første mail. Skriv hellere, hvad du fascineres af og hvad du kan lide.• Den første er sjældent den bedste. Nogen er heldige og rammer plet første gang, men de fleste bruger længere tid på at finde den rette.• Lad være med at tage afslag personligt, og accepter, at du ikke altid får svar.• Kærlighed ved første blik er en sjældenhed. De fleste skal mødes flere gange, før forelskelsen blomstrer. Så tag jer tid til at mødes nogle gange, hvis der er interesse men endnu ingen stormende forelskelse.• Lad dig ikke friste af de hurtige tilbud, hvis du er på jagt efter et længerevarende forhold.

Find flere artikler om kærlighed her.

Læs mere om netdating på www.Q500.dk 

Vi vil gerne høre om dine sejre og nederlag med netdating - skriv dine kommentarer nede i kommentarfeltet nedenfor.