Selvudvikling

Test: Hvilken type er du i enneagrammet?

Hvilken enneagram-type er du? Hvis ikke du er helt sikker, så se med her, hvor enneagram-ekspert Claus Roager Olsen giver en kort karakteristik af alle 9 typer

Et enneagram er et analyseredskab, der består af ni forskellige personlighedstyper, der alle ligger som punkter på en cirkel, som er forbundet via nogle linjer.  Alle typer har særlige egenskaber, styrker, svagheder og udfordringer, men der er ikke typer, der er bedre end andre. Linjerne symboliserer, hvilke andre typer det er hensigtsmæssigt at ”låne” egenskaber fra i bestemte situationer.

Det har store fordele at kende sin personlighedstype. Du bliver mere bevidst om, hvorfor du handler og reagerer, som du gør, og du får mere fokus på, hvad du ønsker i livet. Du kommer alt i alt til at kende dig selv bedre.

Hvilken type er du i enneagrammet? Måske har du haft svært ved præcist at finde dig selv i testen her - ellers så se videoen her, hvor enneagram-ekspert Claus Roager Olsen giver en kort, men præcis karakteristik af de forskellige enneagram-typer. Videoen er lavet af Abetteryou.tv.

 

 

Du kan også prøve enneagramtesten her og finde din personlighedstype

 

Læs mere om de forskellige typer:

·           Type 1: Perfektionisten: 1’ere arbejder hårdt og pligtopfyldende på at forbedre ting i detaljen. Arbejde skal gøres grundigt og korrekt, og pligt kommer før fornøjelse. 1’ere har stor selvkritik, og de kan også godt have tendens til at påpege ting, der ikke falder ind under deres kriterier for ordentlighed.

Talenter: Kvalitetsbevidst, samvittighedsfuld, etisk, idealistisk og ordentlig

Bryder sig ikke om: Sjusk og fejl

Køb et skræddersyet kursus til Perfektionisten - og få 1 times online videomateriale. Kampagnepris lige nu:175 kr.

 

·         Type 2: Hjælperen: 2’ere lægger meget energi i at finde ud af, hvad andre har brug for, og sørge for at andre har det godt. De fremstår som omsorgsfulde og empatiske mennesker, der er opmærksomme på andres ønsker og behov. De sætter deres egne ting til side for at være der for andre.

Talenter: Omsorgsfuld, medfølende, generøs og rosende

Bryder sig ikke om: Upersonlige sager, ensomhed og utaknemmelighed

                      Køb et skræddersyet kursus til Hjælperen og få 1 times online videomateriale. Kampagnepris lige nu: 175 kr. 

 

·         Type 3: Udretteren: 3’ere er energiske mennesker, der får ting fra hånden og kan lide at lave noget konstant. De er tilpasningsdygtige og lægger energi i at leve op til andres forventninger. De kan lide at blive anerkendt for deres dygtighed, resultater og fremtoning.

Talenter: Målrettet, effektiv, vindermentalitet, tilpasningsdygtig og resultatorienteret.

Bryder sig ikke om: Nederlag, ineffektivitet og mangel på ambitioner.

                      Køb et skræddersyet kursus til Udretteren og få 1 times online videomateriale. Kampagnepris lige nu: 175 kr. 

 

·         Type 4: Individualisten: 4’ere har en helt særlig evne for at tune sig ind i følelsernes verden og er stærkt sensitive overfor det, der foregår i dem selv og i andre. Da følelser er meget forskellige fra person til person, har de samtidig oplevelsen af at være individualister eller unikke. De holder af intense oplevelser og dybe forhold. De kender til at sammenligne sig med andre og kan til tider bruge energi på det, der oplever andre har, men som de selv mangler.

Talenter: Unik, kreativ, intuitiv, følsom, følelsesmæssig stærk og dyb

Bryder sig ikke om: Ensartethed, det konventionelle og grimme ting.

                       Køb et skræddersyet kursus til Individualisten og få 1 times online videomateriale. Kampagnepris lige nu: 175 kr.

 

·         Type 5: Udforskeren: 5’ere er gode iagttagere, der gerne står på sidelinjen og betragter, mens de forsøger udregne og forstå tingenes sammenhæng. De er intellektuelle mennesker, der holder af at tænke, filosofere og reflektere over det, de ser og oplever. De er gode til at bevare overblikket og se objektivt på tingene. Denne evne kan fejlagtigt give indtryk af, at de ikke har kontakt med deres følelser, men de har blot sværere ved at give udtryk for, hvad de føler, eller synes det er for privat.

Talenter: Faglig, kompetent, interesseret, respektfuld, velovervejet.

Bryder sig ikke om: Overraskelser, invadering af deres tid og rum, overfladiske emner

                       Køb et skræddersyet kursus til Udforskeren og få 1 times online videomateriale. Kampagnepris lige nu: 175 kr.

 

·         Type 6: Realisten: 6’ere er pålidelige mennesker der gerne vil trække tingene ned på et realistisk og fornuftigt plan. De ønsker at være velforberedte og bevare deres tillid til andre og verden. De er pligttro mennesker, og de ønsker at alle i en gruppe er lige – eller at dem, der har autoriteten viser deres værd. Det give dem en følelse af ro og af at have et trygt fundament.

Talenter: Pålidelig, forudseende, trofast, analytisk og engageret

Bryder sig ikke om: Uforudsigelighed, hastige beslutninger og forandringer

                       Køb et skræddersyet kursus til Realisten og få 1 times online videomateriale. Kampagnepris lige nu: 175 kr.

 

·         Type 7: Eventyreren: 7'ere er optimistiske og livsglade mennesker der let begejstres af nyt. De kendes ofte for deres lethed, livlighed, glæde og spontanitet. De ser livet som en leg, of fokuserer på de positive aspekter i det, der har med at gøre. Det er vigtigt for dem at have det sjove, og at tingene glider let og ubesværet.

Talenter: Idérig, kvik, positiv, spontan, visionær

Bryder sig ikke om: Begrænsninger og rutiner

                       Køb et skræddersyet kursus til Eventyreren og få 1 times online videomateriale. Kampagnepris lige nu; 175 kr. 

 

·         Type 8: Udfordreren: 8’ere er mennesker med naturlig autoritet og som ofte tage ledelsen og træffer beslutninger. De vil gerne have indflydelse og markere sig. De er energiske og foretagsomme mennesker, der er handlekraftige og udviser en form for råstyrke. De udstråler selvstændighed og egenrådighed.

Talenter: Viljestærk, direkte, robust, handlekraftig og energisk

Bryder sig ikke om: Ubeslutsomhed, uærlighed og indirekte udmeldinger.

                       Køb et skræddersyet kursus til Udfordreren og få 1 times online videomateriale. Kampagnepris lige nu: 175 kr.

 

·         Type 9: Fredsskaberen: 9’ere er omgængelige og gode mennesker. De er gode til at inkludere andre og skabe en rolig og behagelig stemning i fx en arbejdsgruppe. De accepterer ofte andre uden de store forbehold, og de går naturligt med til det, deres omgivelser ønsker. Enighed er vigtigt for dem, og de har det for det meste fint med at tilslutte sig andres beslutninger eller meninger.

Talenter: Inkluderende, opmuntrende, accepterende, mæglende og rolig

Bryder sig ikke om: Anspændte forhold og konflikter.

                      Køb et skræddersyet kursus til Fredsskaberen og få 1 times online videomateriale. Kampagnepris lige nu: 175 kr.

 

Artiklen indeholder affilliate-links