Selvudvikling

Sarah Grünewald: "Jeg har været ude i nogle ekstremer, hvor jeg ikke har passet på mig selv"

Sarah Grünewald har søgt ekstremerne i sit liv, hun har gået i en hård livsskole, men hun har SELV valgt det, og hun er glad for det. Nu træder hun ind på scenen som skuespiller, hvilket hun har været rædselsslagen for.

Sarah Grünewald var ude og ride en tur i Dyrehaven. Med sig havde hun en lille bekymring i baghovedet.
 
Efter skilsmissen fra 4-årige Luis far, Rasmus Backhaus, var først han og siden hun flyttet fra lejligheden i Tordenskjoldsgade.
 
Hun havde haft lidt trang til at ”komme lidt ud af byen”, i det hele taget bare starte på et nyt livskapitel, så hun var rykket i hus i Valby, men nu var der mindre end et år tilbage af lejeperioden. Det strammede til. Hvor skulle hun og Luis så bo?
 
– Så mødte jeg min gamle udlejer fra Tordenskjoldsgade i Dyrehaven på min ridetur. Han spurgte: ”Hvordan er Valby? Vil du tilbage til byen? Jeg har fjerdesalen ledig 1. august 2021”. Det er den dag, jeg skal være ude af mit hus.
 
 
Hvor heldig kan man være …
– Fuldstændig. Jeg ringede til min mor. Hun sagde: ”Det er utroligt med dig, Kylling, du tager ud og rider en tur, og så skaffer du en lejlighed.” Og jeg havde nok i virkeligheden lidt mere ondt i maven, end jeg havde indrømmet for mig selv over ikke at vide, hvor vi skulle flytte hen. Jeg kan sagtens sofasurfe alene, men jeg har en lille dreng, ikke?
 
Sarahs mor har altid kaldt hende Kylling, men hun har ikke været nogen hønemor. 

– Da jeg blev model og rejste rundt i verden, sagde min mor aldrig ”ej, pas nu på.” Hun sagde ”hvor er du HELDIG, Kylling, tænk at du kan komme ud og se alle de steder, og du får penge for det!”. Vi planter ting i vores børn med det sprog, vi bruger over for dem. Jeg tror, min måde at leve mit liv på meget handler om det sprog, jeg har med mig, fra jeg var lille.

Bange

Så muligvis kan man lære at føle sig heldig og dermed blive det. Sarah har ingen uddannelse. Men det er gået ret godt alligevel.

Modelkarrieren blev afløst af deltagelse i celebrity-programmet ”Kvægræs”. Det førte til en lille værtstjans på et Zulu-program. Et halvt år senere ringede de fra ”Vild med dans”.

Otte år senere går hun igen på opdagelse i nyt land: Sarah spiller Maja i Søren Kragh-Jacobsens ”Lille sommerfugl”.

Hun har tidligere optrådt i små roller i ”Dirch” og ”Det andet liv”. Maja er hendes første lidt større.

Filmen handler om landboparret Ernst og Louise (Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster), der holder stort guldbryllup, men festen i forsamlingshuset udvikler sig til en nedsmeltning – Ernst har ”glemt” at fortælle Louise, at banken har erklæret dem konkurs.

Og Maja, som skal servere ved guldbrylluppet, har en hemmelig affære med deres søn. Hans kone har opdaget, at han er hende utro med Maja, og har bevidst bedt hende hjælpe til festen.

– Det var … puh … lidt spændende at spille Maja. Jeg var ny skuespiller og i forvejen nervøs for at tage på en filmoptagelse med Søren Kragh-Jacobsen. Et kæmpestort setup og fandeme med gode folk! Min mor har altid lært mig: Hvis du SELV tror på det, tror andre også på det. Okay så. Den havde jeg lidt i baghovedet. Men jeg var så bange for den film.

Hun havde øvet alle sine replikker og intenst arbejdet med karakteren Maja forinden.

– Så kom jeg derhen om aftenen til min allerførste optagelse og så alt lyset og Søren, der sad med sine høretelefoner på og sagde ”VI TAGER DEN LIGE IGEN.” Altså jeg BAKKEDE, jeg kom til at bakke ind i en garagedør og blev pisseforskrækket. Det var ren refleks, min krop bakkede bare. 

- Jeg havde følelsen: Nu skal jeg ind på det her filmset, og lige om lidt kommer de og siger: ”Det var sgu en fejlcasting. Du kan ikke finde ud af det, vi bliver nødt til at ringe til en anden.” Jeg havde lyst til at sige ”jeg kan ikke være her, fordi jeg er for bange.” Men heldigvis … efter den første scene, vi lavede, hørte jeg Søren råbe ”du er en KÆMPE stjerne.” Jeg blev simpelt hen så glad. Oprigtigt stolt.

Hvorfor sagde du oprindeligt ja?

– Hmmm … fordi jeg alligevel tror nok på, at jeg brænder så meget for det, at jeg godt kan finde ud af det. Så længe jeg har det drive i mig, må jeg ikke lade være med at rykke på det. Men det er knald eller fald, for jeg har ikke rigtig nogen selvindsigt i det, jeg laver. Jeg kan ikke mærke det.

- Jeg havde det på samme måde de første år på ”Vild med dans”. Når jeg gik ud derfra, havde jeg skuldrene helt oppe. Folk kunne enten komme og sige ”fuck, hvor var du god” eller ”vi har fundet en anden.” Jeg havde ingen fornemmelse af det. Altså jeg GØR det bare.

Sarah Grünwald

36 år, opvokset på Falster, tv-vært og skuespiller, mor til Luis på 4, som hun har sammen med eks-manden Rasmus Backhaus, kæreste med musikproducer Benjamin Kaniewski. Sarah spiller Maja i Søren Kragh-Jacobsens nye film ”Lille Sommerfugl”. 

Og det er de autodidaktes udfordring. Uanset hvor heldig man så er.

– Dét er det. Jeg har ikke noget fagligt med mig. Jeg er ikke uddannet skuespiller, jeg har kun en intuition, der fortæller mig, at nu prøver jeg bare at gøre det så godt, som jeg overhovedet kan. Til gengæld er det enormt fedt at komme over på den anden side.

- Når folk efter en omgang ”Vild med dans” nu siger ”hvor er du god”, er det en fed fornemmelse at kunne sige ”ja, det er jeg. Jeg ER en god vært.” Men det tog fire år. Og det er ikke sådan nu, at jeg glæder mig til at komme derhen, hvor jeg får at vide, at jeg er en sindssygt dygtig skuespiller, men jeg glæder mig til, at jeg med helt ro i maven kan sige: ”Dér gjorde jeg et godt stykke arbejde.

"Jeg var ikke sammen med den rigtige mand længere"

Det gør hun faktisk allerede som Maja. Ubehaget ved at havne i klemmen mellem sin elsker og hans kone lyser ud af hende i ”Lille Sommerfugl”.

– Det er ikke en vildt behagelig tjans, hun har til det guldbryllup, og jeg havde det ikke vildt behageligt i rollen. Men det var også de følelser, mine egne følelser, jeg skulle bruge til noget. Hvordan ville jeg have det, hvis jeg var et sted, hvor jeg egentlig ikke brød mig så meget om at være, men der var en fyr, som smilede til mig og gjorde mig glad, men jeg samtidig vidste, at det, han gjorde sammen med mig, ikke på nogen måde var acceptabelt over for hans egen familie?

LÆS OGSÅ: Sanne Søndergaard: "Jeg har egentlig været ret god til at sige nej"

- Hvis det havde været mig selv, havde jeg bedt ham tage en beslutning. Men det er egentlig ikke Maja, der gør særlig meget forkert. Hun har bare endelig mødt en fyr, som er rigtig glad for hende.

Hvordan har du det med utroskab?

– Blandet. Selvfølgelig har jeg det ikke godt med det, men HVIS jeg har haft en kæreste, der har været mig utro, eller hvis jeg selv har haft lyst til at gå ud og kysse en anden mand, har jeg også altid været ret god til at se objektivt på hvorfor. Utroskab som en mulighed opstår for eksempel, når vi glemmer at arbejde på vores forhold, siger Sarah.

– Jeg har selv kunnet mærke det på egen krop nogle gange. Også dengang, jeg var sammen med Rasmus. Jeg havde ikke lyst til at være ham utro, men vores forhold endte med at være enormt venskabeligt, i stedet for at vi var ægtefæller.

- Vi var sammen i otte år, og i hvert fald i seks af de år har jeg aldrig haft lyst til at sætte mine læber på noget andet menneske. Det er kærlighed for mig. Men lige pludselig havde jeg lyst til at få opmærksomhed andre steder fra end fra ham. Det var en klar indikator for mig på, at jeg ikke var sammen med den rigtige mand længere.

– Heldigvis kunne jeg tale med Rasmus om det. Vi havde en meget åben kommunikation. Jeg er bare meget ærlig over for mig selv og mærker efter. Jeg tror, mange ignorerer de følelser og i stedet går ud og laver noget skidt i hjørnerne ved siden af, men det ender i noget værre altså … Vi er for dårlige til at sige ”jamen så er det ikke det forhold, jeg skal være i.” Vi holder nogle gange ud i for lang tid.

– Så jeg tog den store beslutning om ikke længere at være i et ægteskab, der ikke gjorde mig helt lykkelig og ikke gjorde Rasmus lykkelig. Jeg begyndte simpelt hen at tage nogle aktive valg. Jeg nægter at ”nøjes med” i mit liv.

Sarah er nu kæreste med den franske musikproducer Benjamin Kaniewski, som hun mødte sidste år.

– Jeg har igen mødt en mand, som jeg har fuld tillid til og – apropos utroskab – som jeg bare kan mærke, at jeg i hvert fald lige nu skal være sammen med. Han er en vidunderlig mand.
 
Du er et nu-menneske?
– Ja, det er jeg, fordi jeg også er meget spontan. Jeg er kæmpe meget vandmand, jeg har brug for min frihed, og jeg er ikke særlig god til at sige ”aldrig!”. Som i ”jeg kommer aldrig til at være sammen med nogen anden.” Eller ”jeg skal aldrig nogen sinde bo i udlandet.” Jeg lever NU, det kan jeg virkelig godt lide.

Selvkærlighed

Hun kan også virkelig godt lide alt, hvad hun har lavet arbejdsmæssigt – så godt, at hun nogle gange har undret sig over, at hun også fik penge for det.
 
Hvilket, siger hun, nok også gør, at hun er ”rar” at arbejde sammen med. Folk skal vide, hvor de har hende.
 
Hvad er egentlig at være et rart menneske?
– Det er, når man har det godt med sig selv. Det har jeg virkelig opdaget. Det handler om at finde ud af, hvad selvkærlighed er og at tilgive sig selv. Man kan gå og have skyld og skam over alt muligt. Men jeg har fundet ud af, at jo bedre jeg har det med mig selv, jo mere har jeg selvfølgelig også at give af.
 
 
Sarah tager et stykke Toblerone i størrelse XL. Det ”ser simpelt hen for godt ud”. Hun er livsnyder.
 
– Altså … nogle gange synes jeg, vi har enormt travlt med at LEDE efter at få det godt. ”Nu skal jeg også begynde at spise sundere, dyrke yoga, gøre sådan og sådan, for så kan jeg nemlig få det godt.” Jeg er blevet bedre til at vågne hver morgen og mærke efter, om der er et eller andet, der går mig på, og hvis der er, får jeg det ud af systemet. Så har jeg det godt.
 
Og nej, det har ikke været nemt hele vejen.
 
– Der har da været kæmpe meget ballade undervejs. Jeg har altid gjort det supersvært for mig selv. Jeg har søgt balladen, jeg har søgt at ryge ud i ekstremer, jeg har virkelig testet mine egne grænser. Ladet mig jokke på, været for god af mig, været sammen med nogle fyre i lidt for lang tid – hvor jeg ikke har haft det godt.
 
- Jeg har været i en lidt hård livsskole og kunne nemt sige: ”Ej hvor var det også synd for mig, at jeg har været en masse ting igennem.” Men jeg har fandeme selv valgt det, og jeg er så GLAD for, at jeg har valgt det. Også selv om jeg nogle gange bare har været ude i nogle ekstremer, hvor jeg ikke har passet på mig selv og har været enormt destruktiv. Jeg drak rigtig meget i en lang periode, da jeg var ung og yngre.
 
 
Hun bruger selv ordet ”afhængighed”.
 
– Det var den druk, som ikke er vores kulturelle hyggedruk, men hvor det faktisk var en flugt fra at mærke mine følelser. Jeg kendte ikke rigtig mit eget værd og fik mig lullet ind i at være hende fest-Sarah, som folk godt kunne lide. Jeg havde så travlt med, at folk skulle kunne lide mig.
 
Da hun blev gravid, var hendes ”største frygt”, at folk ville holde op med at tale med hende, fordi hun pludselig ikke længere kunne drikke sammen med dem.
 
– Det er nok noget af det sundeste, jeg nogensinde har prøvet, for der skete det, at der rent faktisk VAR folk, der valgte mig fra, fordi jeg ikke længere tog med ud og drak og dansede på bordene. Men jeg opdagede også, at de venner, jeg havde tæt på mig, var få, men de kunne virkelig godt lide mig bare for den, jeg var.
 
- Det var den gave, der fulgte med at blive mor – at jeg pludselig fandt ud af, at jeg var noget værd for nogen. Og det var den reneste udgave af mig. Det kunne jeg bruge til noget. Jeg fik det sådan ”hvis folk ikke kan lide den, jeg er, efter jeg er blevet mor, fortjener de ikke at være i mit liv.”
 
- Jeg har ikke lyst til at have mennesker i mit liv, som ikke gør mig glad, og som jeg ikke på en eller anden måde bliver hjulpet af og kan hjælpe tilbage. Det er en ret fed erkendelse at nå dertil. Jeg tror også, det er derfor, jeg det sidste par år har været sådan … lykkelig.

Hemmeligheder

Hvor Sarah er en ærlig og åben bog, er ”Lille Sommerfugl” til gengæld fuld af hemmeligheder. Spørgsmålet er, om der overhovedet findes familier uden hemmeligheder.
 
– Det er jeg helt sikker på, at der ikke gør. Filmen er også en meget klar indikator på generationsforskelle – i forhold til, hvordan vores forældre har håndteret ting. Eller måske nærmere ikke har håndteret dem …
 
– Jeg kan jo også mærke på min egen far og mor, at der har man ikke været vildt gode til at tale om tingene. Sådan tror jeg, det er i mange familier. Men i hvert fald i min generation har vi sagt, at vi fandeme skal tale om tingene. Så nu bliver der eddermame snakket, vi går til psykolog og i terapi som aldrig før, og er der noget, siger vi fra.
 
- Jeg har oplevet at sidde hos mine forældre og holdt juleaften. Vi var altid kun fire, min lillebror og jeg og vores mor og far, og nogle gange kunne man ikke sidde ved det bord, fordi der var fejet så meget lort ind under gulvtæppet, som der ikke blev talt om.
 
 
 
Hvad var det for noget lort? 
– Jamen … jeg kunne i hvert fald se, at min mors og fars ægteskab måske ikke altid var sådan superlykkeligt. Jeg vil ikke udlevere min mor og far, men der er en vis stolthed i den ældre generation, som jeg i hvert fald har oplevet hos mine forældre, og som jeg nogle gange har haft det lidt svært med.
 
- Den ældre generations stolthed optræder også i filmen på den måde, at han er gået konkurs, for det må folk ikke vide. Jeg kender kvinder, der pludselig har fundet ud af, at manden er gået konkurs eller har brugt børnenes opsparing og ikke tør komme hjem. Det der med, at man ikke rigtig taler om ting, der gør ondt.
 
Men ufortroligheden ødelægger et parforhold?
– Jamen det er dét! Jeg har virkelig lært, at man kommer langt med ærlighed og kommunikation. Også selv om det nogle gange gør ondt. Det gælder både i ægteskaber, venskaber og arbejde, at hvis vi ikke kan finde ud af at sige fra og få snakket om tingene, så tror jeg faktisk bare, vi svigter os selv.
 
- Min kæreste Ben og jeg går sindssygt meget op i ærlighed. Han ved nu, at jeg ikke KAN være uærlig. Det gør også nogle gange skideondt at være sammen med en, der som jeg kan sige: ”Jeg har ikke lyst til at være sammen med dig i aften. Jeg har brug for at være sammen med nogle veninder.” Eller: ”Nu har vi været sammen i fire dage, jeg kan godt være lidt træt af dig.”
 
- Han ved til gengæld også, at når jeg siger ”jeg elsker dig,” så elsker jeg ham, fordi jeg aldrig siger noget, jeg ikke mener.
 
– Jeg tror, det kommer lidt fra at vokse op i den her generation, hvor man ikke altid taler om tingene og er bange for bål og brand. Jeg har virkelig en mor, der altid har slukket ildebrande. Min far og jeg havde enormt meget temperament, vi har virkelig skændtes og råbt ad hinanden.
 
- Der var også en ked af det-hed i mig nogle gange, for jeg var jo barn, og vi kunne aldrig tale om det bagefter. Min mor har altid prøvet at lægge en dæmper på, og jeg kan ikke ha’ det. Hvor fanden kommer vi hen med det? Vi pakker det bare ned i de der tasker, og så får det lov til at ligge og ulme.
 
 
Sarahs kærlighedsliv har været præget af skift. Hendes forældre er stadig sammen.
 
– Nogle gange har jeg ønsket, at de ikke var. Men med alderen har jeg fundet ud af, at jeg aldrig kommer til at kunne sætte mig ind i, hvordan det er at have været sammen i næsten 50 år, så jeg skal måske også bare lære at holde min kæft og sige til mig selv, at det der forstår jeg ikke.
 
- Det, de har, er noget så særligt. De er sammen af helt andre årsager. Det er en historie, det er ægtefæller på en anden måde. Jeg tror bare, jeg har haft enormt travlt med at dømme, hvad der var et rigtigt og et forkert ægteskab. Meget naivt et eller andet sted.
 

Skilsmissebarn

For livet rummer smerte uanset hvad. Det kan gøre ondt at blive. Det kan gøre ondt at gå. Og hvem kan dømme andres liv? Måske skal man bare leve sit eget og gøre det bedst muligt.
 
Sarah er ikke blevet skilsmissebarn, det er Luis. Sarah og hendes eksmand har en syv/syv-ordning.
 
Hun er ”lykkelig for, at Rasmus er far til Luis”, og de kommunikerer fint om det hele. Men når hun afleverer Luis hver anden mandag morgen klokken ni, bruger hun to timer på at ”græde den af”. Hun har aldrig møder før 11 den dag.
 
– Men jeg synes, vi har gjort Luis en kæmpe tjeneste ved at gå fra hinanden. Så han ikke vokser op i en familie med et ægteskab og en mor og en far, som ikke er kærester. Altså som ikke kysser længere. Og som ikke er sammen på dén måde. Så jeg er virkelig glad for, at jeg har taget et aktivt valg om ikke at give det videre.
 
- Jeg er stolt af at kunne sige til ham, når han bliver voksen, at vi gik fra hinanden, fordi vi gerne ville have, at han voksede op i et meget mere kærligt hjem, end det var. Ikke fordi der ikke var kærlighed til ham, men det var lidt unfair, at al vores kærlighed gik til ham og kun ham.
 
- Han blev total aflastning for den kærlighed, vi ikke kunne finde ud af at give hinanden, og jeg synes ikke, det er særlig fair over for sådan en lille dreng. Han skal ikke kvæles i sine forældres kærlighed.
 

Fokus

Skal vi ikke bare afsløre, at filmen ender godt? I kærlighed? Uden at fortælle hvordan, selvfølgelig.
 
Men den stiller i hvert fald det store eksistentielle spørgsmål: Hvad det egentlig er, der betyder noget i et liv.
 
Det spørgsmål stiller Sarah også sig selv. Og svaret er at fokusere på det, hun har lige foran sig, vælge sine kampe og lade være med at kæmpe imod sig selv.
 
– Vi har så travlt med at ville blive bedre som mennesker, men livet er jo lige NU. Det er ikke, hvor vi er om fem år. Så livet for mig er at passe på de mennesker, jeg har tæt på, og lade mig passe på af dem. Jeg gør alt for hele tiden at være så fin en udgave af mig selv, som jeg overhovedet kan være. Det synes jeg er … livet.