Selvudvikling

Psykolog om ensomhed: ”Kontakten på de sociale medier er helt anderledes end den kontakt, vi har ansigt til ansigt”

Flere unge er ensomme i dag end tidligere. Og flere vil blive det i fremtiden. Det skyldes blandt andet, at vi har skiftet de nære relationer ud med netværk, som vi kan bruge til noget, mener socialpsykolog Torben Bechmann Jensen.

 

femina fokus: 

De føler sig pressede, forkerte og ensomme. Den unge generation har mange muligheder, men en stor del af dem føler sig alligevel ikke tilpas. De skal præstere i skolen og på de sociale medier, have både gode venner, kæreste og et udseende, de selv er tilfredse med. I disse uger sætter vi fokus på de unge – til tider – ulykkelige piger og ikke mindst på, hvordan vi kan bidrage til, at de får bedre liv.

 

Selv om vi har alle muligheder for at omgås andre, er antallet af unge, der føler sig ”uønsket alene”, steget de sidste par år, og i dag føler næsten 10 procent af unge mellem 16 og 24 år sig ofte uønsket alene. Det viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen.

Ifølge socialpsykolog Torben Bechmann Jensen er der tre grunde til, at unge mennesker føler sig alene, selv om de ofte ses med deres venner og har et stort socialt netværk.

– De seneste 15-25 år er der sket en absolut stigning i de krav, der stilles især de unge. Man skal skynde sig gennem uddannelsessystemet, man skal have gode karakterer, skynde sig at blive færdig og konkurrere med hinanden om de gode stillinger og det gode liv. Samtidig er de sociale medier kommet til og med dem en evig spejling i forhold til andre mennesker. Sidst, men ikke mindst synes vi nu, at vi er i kontakt med succesfulde mennesker gennem vores venner på Facebook og Instagram, uden at vi egentlig er i kontakt med dem – hvorimod stabile fællesskaber og venskaber, vi har haft siden barndommen, ikke fylder ret meget. På den måde har vi måske mistet fornemmelsen af, hvem vi hører sammen med. Derfor er ensomhedsfølelsen udbredt, uden at det er en helt invaliderende ensomhed, hvor vi ikke har nogen at være sammen med, siger Torben Bechmann Jensen.

 

Vi skal være omstillingsparate

Ifølge socialpsykologen er sociale medier ikke en hjælp, men en forhindring. De tætte relationer er nemlig lige så stille ved at blive erstattet af nye typer netværk. Idéen, om at det er nødvendigt at promovere sig, er blevet vigtigere. Samtidig har vi mindre tid til at finde ud af, hvordan vi får relationerne i orden. Det nye krav er, at vi skal kunne etablere relationer til mange forskellige mennesker hele tiden, ligegyldigt hvor vi er. Det forklarer Torben Bechmann Jensen.

– Vi er blevet dygtige til at være omstillingsparate, men det har en pris. Industrien prakker os på, at vi har alle muligheder. Det passer ikke. Vi har nogle andre muligheder end tidligere. Det er ingen udvidelse af vores muligheder, at vi har fået smartphones og går rundt med dem hele tiden. Tidsmæssigt kan det ikke lade sig gøre, at vi både skal drikke kaffe med en ven, snakke med vores studiekammerater, ringe til vores forældre og være sammen med kæresten, mens vi også skal bruge tre timer på sociale medier dagligt. Vi skal både studere og arbejde mere, og det betyder, at der simpelthen er mindre tid til at være sammen med dem, vi holder af.

– Kontakten på de sociale medier er helt anderledes end den kontakt, vi har ansigt til ansigt. Her fortæller vi noget til netværket, og netværket reagerer måske med likes eller kommentarer, men vi forholder os ikke på en ordentlig måde til, hvad vi hver især tænker. Men det er svært at melde sig ud af de sociale medier, for så mister vi kontakten til rigtig mange mennesker, og den skulle vi måske bruge. På den måde er vi fanget i vores egen udvikling.

LÆS OGSÅ: Sabina, 20 år: ”Jeg får tit at vide, at jeg er for hård mod mig selv”

Tabet af livsvidner

Når vi skal være så omstillingsparate hele tiden, vil livet være præget af skift, som kan komme meget pludseligt, mener Torben Bechmann Jensen. Især fyringer, men også skift af studiested kan få det hele til at vælte for selv de velfungerende af os. Han påpeger, at vi alle sammen potentielt står over for en mindre, men samtidig alvorlig ensomhed. Det gør os sårbare.

– De fleste af os bevæger os på en meget smal sti, og desværre har vi ikke det fællesskab – ud over Facebook – som kan samle os op, hvis vi snubler. På den måde er angsten for at snuble også kæmpestor, for vi ved dybest set godt, at der ingen sikkerhedsnet er.

Torben Bechmann Jensen mener, at vi alle er potentielt ensomme. Der er nemlig ikke længere noget netværk til at samle os op, hvis vi taber meningsfuldheden.

— Tidligere havde vi en form for livsvidner – mennesker, vi har kendt i mange år, og som kender os ud og ind. De er rigtig vigtige, for de giver dybde. De kan sætte livet i perspektiv på en anden måde, end vi selv kan. Hvis vi selv skal regulere vores eget liv hele tiden, så overser vi måske alt det gode eller alt det dårlige. Det er et stort tab, at vi har mistet kontakten til de gamle, tætte venner.

Hvordan kan det være, det er tabuiseret at føle sig ensom, stresset og deprimeret?

– Fordi vi, lige så snart vi ikke fremstår kampklare, bliver betragtet som svage. Hvis vi fortæller, at vi er stressede eller ensomme, er vi ikke dem, som bliver valgt først i en gruppe. Vi har tendens til at vælge en, som vi tror er et plus for gruppearbejdet.

KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt

Midler til at nå et mål

Hjælper det at tale om ensomheden?

– Ja, men det er ikke nok bare at tale om det. Vi er nødt til også at demonstrere vores sårbarhed. Det er svært lige nu. Vi er gode til at fortælle det, hvis vi har en diagnose. Men vi vil ikke lytte til en, der fortæller, at det generelt går skidt. Det er, fordi vi desværre kommer til at bruge hinanden som midler til at nå egne mål, frem for at det at være sammen er et mål i sig selv. Det er meget problematisk. Det ligger i strukturen, at vil vi frem i verden, må vi være sammen med dem, der kan tilbyde os mest muligt. Så overser vi, at nogle af dem, der ikke umiddelbart giver gevinst, faktisk kan tilbyde os meget.

Torben Bechmann Jensen mener, at ensomhed er et problem, der skal løses politisk og strukturelt. Det ville hjælpe, hvis vi alle besluttede os for at arbejde målrettet på at fjerne ensomheden. Det ville kræve, at vi slukkede for de sociale medier og begyndte at holde tæt kontakt til de mennesker, der er omkring os.

– Måske skal vi vælge fem-syv venner i stedet for at have kontakt med 200. Og måske skal vi give op på at få topkarakterer i alle fag og i stedet udvikle noget sammen med andre. Men det sker ikke overnight. Vi kan ikke bruge 15-25 år på at bygge denne her ensomhed op og så ordne det med et snuptag. Alternativt kan vi håbe på, at vores forventninger i højere grad kommer til at matche realiteterne, så vi vænner os til at leve med ensomheden. Så er spørgsmålet, om det er den måde, vi vil leve på.

Torben Bechmann Jensen, socialpsykolog og studieleder på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

 

LÆS OGSÅ: Helene, 16 år: ”Det er hårdt skulle leve op til kravene”

 

Ensomhed i tal:

Flest ensomme unge

I en undersøgelse foretaget af MaryFonden anslås det, at der findes 210.000 ensomme danskere. Heraf 64.000 i alderen 16 til 29 år. Det er den højeste andel blandt aldersgrupperne.

Ensom inden for den seneste måned

44 % af de unge mellem 18 og 35 år har følt sig ensomme inden for den seneste måned, viser en undersøgelse foretaget af Epinion for PFA i december 2018 blandt 2.175 adspurgte.

De unge bliver mere ensomme

De unge føler sig i højere grad mere ensomme end før i tiden, og de ældste unge føler sig mere ensomme end de yngste. 12 % af de unge på 19 år føler sig ensomme. For 10 år siden var det 7 %. For de 15-årige gælder det, at 9 % er ensomme. I 2009 var andelen på lige under 5 %. Det viser en trivselsundersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Det er i højere grad unge kvinder end mænd, der føler sig ensomme, især kvinder på 19 år. 14 % af dem føler sig ofte eller meget ofte ensomme.

Forekomsten af ensomhed blandt skolebørn har været stigende de seneste ca. 20 år, og der har ikke tidligere været så mange store skoleelever, der har følt sig ensomme.

Samme undersøgelse viser, at ensomme børn ikke i lige så høj grad kan lide at gå i skole, som børn der ikke er ensomme. For børn og unge mellem 11 og 19 år, der ikke føler sig ensomme, er det over halvdelen, der virkelig godt kan lide skolen, mens det kun er en femtedel af dem, der ofte føler sig ensomme, der virkelig godt kan lide skolen.

30 % af de ensomme kan ikke lide skolen, mens det kun er 5 % af dem, som ikke er ensomme, der ikke bryder sig om skolen.

Over halvdelen af de ensomme unge på 15-19 år er ikke tilfredse med livet, viser tal fra VIVE. 59 % af de unge, der ofte føler sig ensomme, har også lav livstilfredshed.

I daglig kontakt med andre

En undersøgelse foretaget af MaryFonden viser, at 46 % – altså næsten halvdelen – af de unge, der føler sig svært ensomme, er i daglig kontakt med venner. Af de moderat ensomme er det 59 %, der dagligt er i kontakt med venner.

 

 

Læs mere om: