https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/sex-og-psykologi/klummer/camilla-kjems/1006-feb-kjems/1006-feb-kjems-6-kopi-2_2.jpg
Selvudvikling

Nej, du er ikke hysterisk!

9. april 2010
af Camilla Kjems
For bare få hundrede år siden var både min veninde og jeg nok blevet stemplet som ”hysteriske” – en lidelse, man indtil det 17. århundrede mente udsprang af ubalance i den kvindelig livmoder

En af mine veninder er blevet gråhåret. Ikke sådan stille og roligt gråhåret over en lang årrække, men sådan helt pludseligt i løbet af ganske få måneder. Det seneste år af hendes liv har været så ubeskrivelig hårdt, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de grå hår er en direkte konsekvens af de mange strabadser. Det er simpelthen hendes krops måde at sige stop på!
Det samme oplevede jeg selv for en del år tilbage. Efter flere år med for meget fart og for lidt tanke blev jeg i et splitsekund grebet af en altoverskyggende angst. En angst, der holdt mig i sit jerngreb i flere måneder og kun langsomt lod mig krybe frem og ud for at se solen igen.

For bare få hundrede år siden var både min veninde og jeg nok blevet stemplet som "hysteriske" - en lidelse, man indtil det 17. århundrede mente udsprang af ubalance i den kvindelig livmoder. I dag ved vi heldigvis bedre; at uforklarlige fysiske symptomer ikke er et udtryk for sindssyge, men derimod vores krop og sjæls måde at råbe på: "Hallo! Du glemmer lige at tage hensyn til mig!!!" Faktisk ret klogt indrettet af vores organisme ...

I FEMINA-temaet i denne uge, kan du bl.a. læse om coach Karen Abrahamsen, der i mange år syntes, at mottoet "Lev stærkt og dø ung" var supersejt! Som du nok kan gætte, viste det sig at være en strategi, der ikke førte lutter succes med sig. Læs, lad dig inspirere, og husk indimellem også at prioritere ... dig selv.
Kh Camilla

Læs også