Selvudvikling

MOR er den BEDSTE i verden - eller er hun?

Forholdet mellem mor og datter er nok et af de mest komplicerede, der findes. Men hvordan mødes mor og datter i en ligeværdig samtale, hvor de kan nærme sig hinanden, forstå, tilgive og bevare kærligheden? Det har FEMINAs tidligere chefredaktør Camilla Lindemann og hendes datter Caroline nu gjort i en ny bog – og det er læsning, der går lige i maven

Camillas, 63, og Carolines, 39, fælles bog 'Heldigvis begik jeg ikke de samme fejl som min mor. Jeg gjorde nogle andre' udkommer fredag 22. marts og er resultatet af en lang og smertefuld proces. Nok den vigtigste proces i begges liv. Alt bliver endevendt i bogen, som er blevet til via timelange samtaler mellem mor og datter igennem et års tid: Svigt, brud, kærlighedsforhold, skilsmisser, vrede, sorg, skuffelser, traumer gennem et langt liv sammen.

 

Uerfaren og selvcentreret
Camilla: - Caroline og jeg har drøftet mange ting om vores forhold især i de senere år, og jeg tænkte, at det kunne være spændende at skrive en bog om, hvad der foregår i en mor-datter relation. Jeg gik ind og googlede det, men kunne ikke finde nogen bøger, hvor både mor og datter kom til orde, og hvor man havde været igennem et forløb sammen og bearbejdet følelserne.

Læs også: Sådan har moderrollen udviklet sig gennem tiden

Caroline: - Selv om dette her er vores specifikke historie, er mor-datter relationen jo universel, og der er sikkert mange, der vil kunne spejle sig i den.

- Min mor er blevet skilt tre gange, der har været mange brud og flytninger, og med det sind, jeg havde som barn, følte jeg mig altid ansvarlig for den gode stemning i hjemmet. Nu havde min mor jo valgt noget nyt igen, og så måtte jeg bare passe ind. Der lå nok også en angst nedenunder for, om min mor ville holde op med at elske mig. Det gjorde hun jo med sine mænd. Det var sådan JEG var skruet sammen - det er jo slet ikke sikkert, at andre ville opleve de samme følelser.

Camilla: - Der var jo ikke tale om omsorgssvigt overhovedet, men svigtet var, at jeg punkt ét var alt for uerfaren, jeg vidste ikke nok om børnepsykologi, og så var jeg nok også for selvcentreret. Jeg tænkte: Nu bliver jeg lykkelig med en anden mand, og så får I, Caroline og hendes lillebror, det også godt! I dag går man jo meget længere ind i børns følelser, men jeg var alt for uvidende dengang til at gøre det.

 

Man elsker sin mor - og hader sin mor
Caroline: - I mange år har jeg kun tænkt på min mor som min mor - ikke som den kvinde, hun også er. Hun var den voksne, jeg var barnet. Det er først nu, hvor vi har fået vendt og drejet vores relation grundigt, at det går op for mig, at min mor også er et menneske med glæder og sorger, et liv. Og jeg er selv voksen nu. Og har ansvar for mit eget liv.

- Vejen til at komme til en mere ligeværdig relation har for mig gået igennem større bevidsthed om, hvordan vores forhold var i min barndom. Bevidsthed om, hvad hun har givet mig med af godt og dårligt. Det kan være svært at have et ligeværdigt forhold, når ens udsyn delvist og måske også ubevidst er sløret af de svigt, man har oplevet. Man elsker sin mor, og man hader sin mor. Sådan har det også været for mig. Men had er en destruktiv følelse at bære rundt på, derfor har jeg taget den op og arbejdet med den. Taget hånd om mig selv. Og så er der blevet mere plads til min mor som menneske i mit liv. Plads til at se alt det, hun er god til.

Læs også: Er du kvinde og mor? Så bliver du en god chef

Læs mere om: