Min datter har en voldelig mand

Hej Renée.
Jeg har svært ved at leve med min bekymring for min datter. Hun er desværre gift med en voldelig mand, der også har et alkoholmisbrug. Hun er en meget velfungerende kvinde og har en lederstilling, samtidig med at hun er meget ansvarlig og har så mange ressourcer. Desværre kan hun ikke tage sig sammen til at forlade sin mand. Hun ser hammer godt ud, er velplejet og lækker. Hun kunne få det så vidunderligt uden ham. Alle skuffelserne, volden, fiaskoerne og tillidsbruddene i forholdet bliver enten ignoreret eller bortrationaliseret, hvilket er noget, de altid har brugt i hans familie. Flere gange er hun flygtet ind til mig. Jeg har alle muligheder for at hjælpe hende, og selv om der ikke er noget i denne verden, jeg hellere vil, kan jeg jo ikke blande mig i deres forhold, kun støtte hende. Men så ringer han og bønfalder hende om at komme hjem osv., osv.! Og hver gang flytter hun desværre hjem igen og prøver at "redde" ham ... Hun kan åbenbart ikke se, at der er noget fundamentalt galt med ham. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal tackle min vrede? Jeg kan ikke være sammen med ham mere. Jeg bruger utrolig meget energi på at "hade" ham og er vildt ked af, at det naturligvis betyder, at jeg ikke ser min datter så ofte, som hvis hun levede i et normalt ægteskab. Hvad tænker du om alt det her - har du et råd til mig? Mange hilsener
En kvinde og mor

Kære kvinde og mor.
Det, jeg tænker, er, at det nok nærmest er så ulykkeligt, som det kan blive for en mor, at se sit elskede barn blive behandlet skidt, uden at man har magten til at gøre noget som helst ved det. Det må ganske enkelt være forfærdeligt. Men som du selv skriver, så er der ikke noget, du kan gøre, og det er vel den følelse af afmagt og sorg, du skal arbejde på at lære at holde ud og rumme. Og det er jo nok noget af det sværeste ... for hvordan bærer man det ubærlige? Du synes dog, som tingene er lige nu, ikke at have mange valg, hvis du vil blive ved med at se din datter - og det skal du, for hun har brug for dig. Hun har brug for, at du findes i hendes liv. Hvorvidt du skal kunne holde til at være i stue med din datters mand, ved jeg ikke ... det må du selv vurdere. Mit umiddelbare svar ville være, at du skal prøve for hendes skyld. Det er ikke ensbetydende med, at du skal holde af ham eller være kærlig over for ham. Du kan bare være de øjne, der følger ham, så han er klar over, at de følger ham. Han må jo være helt på det rene med, hvordan du har det. Kan du holde det ud uden at forstille dig, så vær der hos hende. Det allervigtigste er, at du holder fast i din kærlighed til din datter, og at du er der for hende - mere kan du ikke gøre. I mellemtiden kunne du også søge hjælp til at holde det ud, evt. finde en psykolog at tale med, så du har et sted, du kan få luft for din vrede og bearbejdet alle de følelser, du tumler med. Kærlig hilsen
Renée

Spørg Renée
Renée Toft Simonsen er Cand.psyk. Har du et spørgsmål til Renée, kan du skrive til hende på renee@femina.dk, så kommer dit brev måske i FEMINA og på femina.dk. Du er også velkommen til at skrive en kommentar i feltet herunder, dog besvares spørgsmål ikke her.