Kan man leve uden at producere skrald? femina tester en uge som zero waster

Jeg ved det godt. Jeg producerer for meget skrald – det gør langt de fleste af os faktisk, for danskerne har en lidt kedelig EU-rekord: Skralderekorden. Vi smider knap 1.309 kilo skrald ud om året pr. husstand, og det er nok ingen overraskelse, at det ikke er godt for klimaet. Kun halvdelen af det, vi smider ud, bliver genanvendt. Det har jeg længe gerne villet gøre noget ved, men indtil videre er det ikke blevet til andet end små-projekter som opvaskebørste i træ, økologiske hudplejeprodukter og karklude uden mikroplast.

Derfor er jeg ikke sen til at takke ja, da denne opgave lander på mit skrivebord, for hvor svært kan det egentlig være for et par at leve en uge uden skrald?

Og hvem er vi så? Et helt almindeligt ungt par, der bor sammen i en lejlighed på Amager. Vi spiser overvejende grønt, men rynker ikke på næsen ad en god gang bøf med sovs og dertilhørende rødvin. Vi køber ofte, men ikke altid økologisk. Vi har begge fast frokostordning på jobbet og ingen børn, der skal brødfødes, derfor handler vi ikke så meget ind ad gangen.

LÆS OGSÅ: Gitte lever som zero waster: Det startede som et lille eksperiment

Et kilo vatrondeller om året

Eksperimentet starter med, at vi overvåger vores skrald i en uge, for at se, hvor meget og hvad vi smider ud. Jeg synes selv, vi gør en del for at holde den grønne linje herhjemme, derfor er jeg slet ikke forberedt på det chokerende resultat, der venter, da vi skal stå skoleret på skraldeskolen – for man kan vist roligt sige, at vi dumper. På én uge bliver det til: En stor affaldssæk, tre Nettoposer alene med plastik og fire biospande. Av. Det virker voldsomt, men hvad i alverden er det, vi smider ud?

Det første, der springer i øjnene, er de mange lilla papirstykker. Det er fra min Pukka-te, og det går pludselig op for mig, at hvert tebrev er pakket ind i emballage. I skralderen er der også mange kaffefiltre, og jeg regner mig frem til, at der må være 14 vatrondeller. Det lyder uskyldigt, men for at sætte det i perspektiv er det 730 årligt, altså omkring ét kilo – mange bække små. Den største spiller i skraldespanden er dog uden tvivl mademballage, faktisk udgør det omkring 85 procent af skraldet. Efter den store overraskelse kan jeg godt se, at vi har brug for hjælp til den skraldefri uge.

Ingen emballage

For at komme godt fra start kontakter jeg Bryan Traum, som har over 15 års erfaring med bæredygtig udvikling og ansvarligt ressourceforbrug – og så er han medstifter af den bæredygtige butik EcoEgo i København.

– Det er vigtigt at forstå, at zero waste ikke kun handler om at have nul skrald til sidst, men om at undgå at producere det fra starten. Man skal være bevidst om, hvilket affald man producerer, og man skal håndtere det rigtigt. Og så skal vi lære at bryde vores plastikafhængighed, for det er dårligt for miljøet og vores sundhed, siger Bryan.

Men hvad skal jeg gøre her og nu?

– Det er en god start at skifte alle engangsprodukter ud med genanvendelige alternativer. Det er simpelthen unødigt spild, og så er det også dyrere i længden. Skift flydende shampoo ud med en shampoobar uden emballage, drop engangsvatrondeller, bind og tamponer og køb i stedet vaskbare rondeller, bind eller menstruationskop. Der findes næsten genanvendelige alternativer til alt.

Hvordan vælger man et godt alternativ til engangsprodukterne eller gør et bæredygtigt køb, når man har brug for nye ting?

– Jeg vil ikke anbefale noget med plastik eller mikroplastik – gå efter ting i naturmaterialer, gerne økologisk og af høj kvalitet, men vær opmærksom på, hvordan det er produceret. Naturligt betyder ikke nødvendigvis bæredygtigt, og selv certificeringerne kan være vildledende. Et Svanemærket produkt kan godt være mere skadeligt for miljøet end et ikke-Svanemærket produkt. Derfor har jeg lavet en guide til at navigere i certificeringer og materialer – den ligger på EcoEgos hjemmeside.

– Hvis du skal købe tøj eller møbler, er det en god idé at købe genbrug og gerne klassisk design i gode materialer, der kan holde til både slid og skiftende trends. Derudover kan det være en god idé at låne ting, man sjældent bruger, som f.eks. værktøj. Der findes allerede mange gode ting i verden, som vi kan dele. Jo mindre produktion, jo mindre forbrug, jo mindre fodaftryk, jo mindre spild, siger Bryan.

Det, jeg smider mest ud af, er mademballage – hvordan kan man bedst undgå det – og er noget bedre end andet?

– Hvis muligt så køb ting helt uden emballage, og tag i stedet din egen genanvendelige emballage med. I København kan man handle i det emballagefri supermarked LØS Market, men hvis man ikke har adgang til den type butikker, så sørg for at undgå plastikemballage. Vælg emballage i genbrugspap eller naturmaterialer som bioplastikfilm, glas-
krukker eller fiberbakker til grøntsagerne. Og så skal man huske, at det er en proces, og at det ikke gør noget, at man ikke er 100 procent perfekt fra starten af. Hver ting hjælper.

Glemt to-go-koppen

Efter min snak med Bryan føler jeg mig rustet til at gå i gang med min skraldefri uge, og jeg har netop købt en bambustandbørste, to vaskbare kaffefiltre i økologisk bomuld, en håndsæbebar, te i løsvægt og en pakke bee’s wrap-papir som alternativ til stanniol. Jeg har også besluttet mig for at droppe vatrondellerne, og jeg har lagt mit stofnet frem, så jeg husker at tage det med ned og handle.

Ret hurtigt går det op for mig, at det at være skraldefri er noget, man skal tage stilling til hele tiden. Første gang jeg konfronteres, er allerede kl. 06.10, da jeg skal rense mig i ansigtet. Førhen brugte jeg cleanser på en vatrondel, men den har jeg sparet væk og bruger i stedet klør fem, hvorefter jeg skyller den af, og tørrer ansigtet i et håndklæde. Nemt. Næste gang jeg skal forholde mig til mit skrald, er, da jeg møder på arbejde og skal have min sædvanlige bolle med smør til morgenmad. I denne uge bliver det så bolle med syltetøj, da kantinens smør ligger i små plastikpakker, og i stedet for en paptallerken tager jeg en i porcelæn. I løbet af dagen skriver min veninde, om vi skal tage en kaffe rundt om Søerne senere, men jeg har glemt min genanvendelige to go-kop derhjemme, så det går ikke. Alternativt foreslår jeg, at vi sidder på en café og drikker kaffen, så jeg kan drikke af en almindelig kop.

Da det bliver aftensmadstid, har vi suppe tilovers fra gårsdagen, som vi spiser i ægte zero waste-stil, og derfor handler jeg ikke. Første dag er veloverstået uden at producere noget som helst affald – og det var faktisk lettere, end jeg havde frygtet.

LÆS OGSÅ: Johanne går kun i bæredygtigt- og secondhand tøj

En indkøbstur

På andendagen går det op for mig, at jeg har glemt mine krukker og bøtter derhjemme, og derfor ikke kan handle ind i LØS Market efter arbejde som planlagt. Jeg bliver enig med mig selv om, at det selvfølgelig må være muligt at handle ind til buddha bowl eller madpandekager nogenlunde emballagefrit i et almindeligt supermarked. Dér tager jeg grueligt fejl! Efter intet mindre end fire supermarkedsbesøg må jeg sande, at den eneste måde, man kan være zero waster på ved at handle i Rema1000, Kvickly, Fakta og Netto, er ved også at indstille sig på at leve af frugtsalat resten af sine dage. Alle steder er rigtig meget pakket ind i plastik. Selv om jeg ofte handler i supermarkederne, kommer det bag på mig, HVOR meget plastik der egentlig er, og jeg er overrasket over, at jeg aldrig har bemærket det før.

Det ændrer fuldstændig mit syn på en almindelig indkøbstur, når jeg er tvunget til at se det fra et andet perspektiv, og jeg bliver faktisk lidt forarget over, at det skal være SÅ svært at købe mad uden emballage. Så er det ikke underligt, vi producerer for meget skrald. Jeg kigger på uret og må sande, at slagterbutikkerne rundtomkring også har lukket nu, så jeg har i hvert fald ikke mulighed for at købe kød, da kød i supermarkedet er pakket i plastik.

Til sidst er jeg virkelig hangry – en blanding af sur og sulten, hvilket vi alle ved er en sprængfarlig cocktail, og jeg nedjusterer derfor ambitionsniveauet for aftenmenuen til en klassiker: Rugbrødsmaden. Pålæg i små plastikbøtter er no-go, så det lykkes mig at finde en avocado uden emballage, dog ikke økologisk, og jeg tillader mig selv at købe en bakke økologiske æg i en bakke af genbrugspap. Hos Kvicklys bager køber jeg et friskbagt rugbrød til den nette sum af 30 kr., som jeg tager med i min medbragte bomuldspose. Jeg husker selvfølgelig at takke nej til bonen.

Besøg i løs Market

Efter dag to kan jeg konstatere, at det kræver planlægning at handle ind til aftensmaden på zero waste-manér. Det er smart at have et godt basislager af tørvarer som mel, pasta, linser og andre ting, for du kan ikke købe madpandekager uden emballage, derfor er du nødt til at lave det selv. Sideeffekten ved det er dog også, at man helt automatisk kommer til at spise enormt sundt, når man lever strengt zero waste, fordi det meste skal laves fra bunden.

Jeg inviterer min veninde til middag, fordi hun har haft fødselsdag, og jeg tager i LØS Market for at handle ind til madpandekager. Da jeg træder ind i butikken på Jægersborggade på Nørrebro, bliver jeg helt lettet, for INTET er i plastik, alt er økologisk, og du kan købe alt fra – krydderier, slik, grøntsager, rengøringsmidler og vin. Priserne er absolut rimelige, og Frederic, som står bag kassen, er flink og hjælpsom. Indkøbskurven er en charmerende fletkurv, der giver mig følelsen af at være på et lille fransk marked. Det lykkes mig at få fat i det meste af det, jeg skal bruge – og jeg har ikke fået et eneste stykke skrald med hjem. På vejen hjem stopper jeg ved Torvehallerne for at købe koriander, og aftensmaden bliver således lækre speltpandekager med frisk tomat og koriander, bagt sød kartoffel og hjemmelavet guacamole. Ikke dårligt, hvis jeg selv skal sige det.

Efter en uge som særligt affalds-opmærksomme har vi fyldt en halv bio-
spand og en halv papirspose med papaffald. Intet plastik. Resultatet har været, at vi har spist meget sundere og reduceret vores madspild betydeligt. Jeg er lidt stolt, for helt ærligt så var det enormt svært at handle ind uden at få en masse skrald med hjem. I et normalt supermarked er det tæt på umuligt. Men det er blot et spørgsmål om at lægge indkøbsvanerne om – så snart man har gjort det, er det ikke mere besværligt at handle i LØS Market end i Kvickly, og efter denne uge kan jeg konkludere, at det sagtens kan lade sig gøre at leve sit normale liv, dog med meget mindre skrald.

LÆS OGSÅ: Jane er genbrugshopper: Man kan næsten altid købe noget pænt

SKRALD

* I 2016 smed hver indbygger 610 kilo affald ud om året. Det er 1,3 ton affald per husstand. I alt bliver det til 3.451 ton på et år.

* Plastikproduktionen er tyvedoblet siden 1964, og i 2014 blev der produceret 311 mio. ton plastik, og man forventer, at det tal bliver firedoblet inden 2050.

* Man regner med, at der er ca. 150 mio. ton plastik i verdenshavene, og at der årligt udledes ca. 9 mio. ton.

* I 2016 producerede vi 177.000 tons affald bare i plastikemballage i Danmark.

* I 2017 var det totale madspild for husstande 247.000 kilo. Dem, der bor i hus, smider mindre mad ud end dem, der bor i etagebolig.

* Heldigvis er vi blevet bedre til at genanvende! Den samlede genanvendelse af alt affald fra husholdninger er steget fra 43 % i 2014 til 48 % i 2016. Ud af de resterende 52 % blev 51 % sendt til forbrænding, og den sidste ene procent blev deponeret.

* Beboere i Region Midtjylland er de bedste til at genbruge affald.

* Målet er, at vi i 2020 skal genanvende 50 % af husholdningaffaldet i Danmark.

Kilder: Miljø- og Fødevareministeriet, ”Affaldsstatistikken 2016”, stopspildafmad, Dansk Affaldsforening