https://imgix.femina.dk/media/article/klummeskribenter_julia.jpg
Selvudvikling

Julia Lahme: Ting, vi ikke må tage for givet

5. december 2018
af Julia Lahme
Der er mange ting, vi tager for givet i livet. Og bare fordi vi har fået noget, er det ikke sikkert, vi får lov at beholde det. Så vi er nødt til at huske at passe på det, vi har
Forleden dag tog jeg mig selv i at sige de dummeste ting. Jeg var sur og træt og dum, og verden var imod mig. Og mens jeg sad dér og vrissede, sagde min gode veninde til mig, at jeg ikke skulle tage for givet, at jeg havde noget at vrisse ad. Det burde jeg have tænkt på, og det ramte mig: Det med at huske at være taknemmelig og være til stede i livet på en måde, hvor alt det gode ikke er noget, man regner med bare findes. For nej, vi må simpelthen ikke tage noget for givet. Bare fordi vi har fået noget, er det nemlig ikke sikkert, vi får lov at beholde det. Der er mange ting, vi tager for givet i livet. Måske i virkeligheden først når vi bliver vant til, at de findes, når vi har vænnet os til, at livet og verden ser ud på en bestemt måde. Rindende vand for eksempel. Kærligheden, vores børn. Vores arbejde, vores venner. At vi har to arme og to ben, og at de virker. Og så er der de byggesten, samfundet er sat sammen af ... dem kan vi også hurtigt blive ganske forvænte med findes: Skoler, veje, hospitalsvæsen, jordemødre, der hjælper os, når vi skriger nyt liv ind i verden ...Ligestilling, og at vi som kvinder har mulighed for at deltage i verden på lige fod med mændene, er også en af de ting, vi her hos os i fine Danmark er ved at blive en smule blinde på. Fordi vi har bildt os selv ind, at vi trods manglende ligeløn, trods det faktum, at kvinder mangler i toppen af erhvervslivet, og trods det, at mænd ikke har ret til samme barsel, som vi har, rent faktisk har ligestilling. Det er blevet en fælles fortælling, at den er hjemme. Så bliver vi blinde og glemmer at se klart nok til at kæmpe for at beholde vore privilegier – præcis som når vi har fundet kærligheden og tror, vi kan vrisse ad det menneske, vi elsker, fra morgenstunden og helt ind til aftensmaden, fordi vi glemmer at huske, at noget, vi tager så meget for givet, kan forsvinde mellem hænderne på os en dag. LÆS OGSÅ: Jeg har selv været hellig og emsig For der er det ved kærlighed og privilegier, at begge dele skal passes. Og passes på. Så når vi her i Danmark har en forventning om at blive hørt, når vi taler, at vi bliver taget alvorligt, når vi går til politiet med en anklage mod en mand, så er det ikke letkøbte privilegier. Det er de ved at forstå i USA, hvor en højesteretsdommer, Brett Kavanaugh, netop er blevet valgt for livet. Han får det sidste ord i amerikansk lovgivning, og det selv om flere kvinder har anklaget ham for overgreb.

De amerikanske kvinder har arrangeret protestmarcher, demonstrationer, de er gået gennem medierne, og intet har hjulpet. De er ikke blevet hørt. De har talt, råbt og skreget, og ingen har hørt dem. Deres historie har ingen værdi, magthaverne fejer dem af, og kvindernes oplevelse af deres verdensbillede tæller simpelthen ikke. Når man hører sådan en historie, er den ikke så langt væk fra os, som man skulle tro. Vi er ikke garanteret noget som helst her i lille fine Danmark, og slet ikke hvis vi ikke passer på det. Vi er heldige og privilegerede herhjemme, vi behøver ikke en decideret kønskamp, men vi er nødt til at huske at passe på det, vi har. Vi kan ikke være ligeglade og regne med, at andre ordner det for os, ligesom vi heller ikke kan regne med, at manden i vores liv bliver ved med at være deres, hvis vi udvikler os til vrissende koner, der aldrig har et kærligt ord tilovers.

Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på redaktionen@femina.dk

Læs andres indlæg og få mere info her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også