Selvudvikling

Julia Lahme: 4 ting, jeg ville ønske vi lærte i skolen

Uanset hvor meget vi fortæller vores børn, at de kan, hvad de vil, så er det alligevel sådan, at ikke alle kan, hvad de allerhelst vil. Og uanset hvor meget de lærer, så er der ting, jeg ville ønske skolen også havde på pensum.

Åh, det er nu. Det er lige ved at være nu, en ny årgang af håbefulde, nervøse, spændte børn skal begynde i skole. I den skole, vi alle sammen diskuterer og føler, vi har et ufatteligt kvalificeret udgangspunkt for at tale om. Den som politikerne i flæng kalder for det, samfundet bygger på, og det sted, hvor det eneste danske råstof for alvor bliver foldet ud og plejet. Nu begynder alle de børn i skole, der får at vide, at de skal lære at læse, lære at regne, lære at sidde stille, men hvor det i virkeligheden også handler om, at de skal lære at være del af en gruppe. De skal lære at passe ind, og uanset hvor meget vi taler om differentieret undervisning, og uanset hvor meget vi fortæller vores børn, at de kan, hvad de vil, så er det alligevel sådan, at ikke alle kan, hvad de allerhelst vil, og at selv den dygtigste lærer ikke kan differentiere undervisningen så meget, at 26 børn får serveret den del af kagen, de synes smager bedst.
 
 
Så vi sender ungerne afsted, og jeg synes, det er det rigtige at gøre. Jaja, hele generation tilbage-til-det-oprindelige langtids-ammer og hjemmeskoler, men jeg gør ikke. Hverken det ene eller det andet. Mine børn skal ud i verden, ud i den nådesløse virkelighed, og ud af posen med vatrondeller. Og de lærer noget, og jeg lærer noget, men uanset hvor meget de lærer, så er der ting, jeg ville ønske skolen også havde på pensum. 
 
1. Kærlighed. Hvornår elsker man, og hvad vil det sige at elske? Hvornår rammer kærligheden, og hvordan passer man på andres følelser? Ikke kun seksualundervisning, men kærlighedsundervisning, for lige pludselig står man i suppedasen, og alt er stort og nyt, og måske er ens forældre de sidste, man vil tale om den sag med. 
 
2. Penge. Hvor kommer de fra, og hvordan passer man på dem? Hvordan bliver penge til en mulighed frem for en forhindring, og hvordan virker bankerne? Hvorfor er der nogen, der hele deres liv har nok, og andre, for hvem det er gynger, karuseller, bakker og dale, for pludselig står man i suppedasen, og måske er ens forældre de sidste man vil tale om den sag med.
 
LÆS OGSÅ: Effektivitet er ikke roden til alt godt
 
3. Kræsenhed. Børn som voksne, der ikke tør prøve noget nyt, ikke tør smage på livet, på krydderierne, eller for den sags skyld på andres holdninger, er noget af det mest uhyggelige. Tænk, hvis mod og kræsenhedsbekæmpelse i alle dets afskygninger for alvor kom på skemaet, så man kunne stå i suppedasen uden at være så bange for at smage på en løsning, man ikke havde prøvet før.
 
4. Livsduelighed. Hverken pakket ind i religion eller kristendomsundervisning, men slet og ret livsduelighed, åbenhed over for hvad livet byder på, og værktøjer til at tackle lige netop det, der lander på ens bord. Modstandskraft over for modstand og selvtillid nok til at turde forandringer.
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 
Og ja, vi skal selv lære vores børn alle disse ting, og skolen er ikke livet, men livet leves også i skolen. De gode skoler, de gode lærere lærer vores børn mere end alfabetet og tabellerne, de tager hånd om vores børn, og alt det gode vi gerne vil give dem med i livet. Men når det så er sagt, så tror jeg på, at hvert eneste barn har brug for flere voksne tillidspersoner i sit liv, end de finder i selv den mest velfungerende kernefamilie. De voksne, der kommer ud af børn, der har fået lov til at tage stilling til flere sæt værdier, kan bevæge sig i en verden, hvor alting skifter. Og det er vist det vigtigste at give sine børn med – alting forandrer sig, selv det mest rigide pensum kan faktisk ændres.
 
Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på [email protected]
 
Læs andres indlæg og få mere info her
 
Læs mere om: