Ida Wohlert og Johan Wohlert
Selvudvikling

Ida og Johan Wohlert: Vi er generatoren i hinandens liv

24. oktober 2018
af Camilla Wass
Foto: Camilla Stephan
TV-vært Ida Wohlert og hendes ét år ældre bror, musiker Johan Wohlert, kan fornemme hinandens stemninger. De har en fast livline til hinanden og taler sammen hver dag.
En TV-vært og en rockmusiker. To stjerner, der funkler i hver deres galakse – men som også er flettet ind i hinandens livsbaner. Ida og Johan Wohlert er søskende – og har den dér afslappede, henslængte star-quality, der får servitricen på caféen til at vimse omkring os, selv om det er tidlig morgen.
– Der er flere, der har sagt til mig: I er så vilde, når I står sammen. I kan sende et halvt blik til hinanden, og så er I flade af grin. Selv min mand føler sig lidt udenfor en gang imellem, griner Ida Wohlert. TV 2’s friske morgenvært er i hopla og snupper sig en hurtig morgenmad, mens hendes bror, musiker Johan Wohlert, nøjes med en stærk kop kaffe. Der er kun ét år mellem Johan og Ida, og lige fra de tidlige år har de haft en særlig forbindelse til hinanden. – Altså, vi har jo ikke besluttet, at vi skal være så tætte. Men vi har en intuitiv fornemmelse af, hvor vi hver især er følelsesmæssigt. Vi ringer også sammen næsten dagligt, siger Ida. – Nej, ikke næsten, griner Johan. – Vi bor meget tæt på hinanden i Taarbæk, så det gør det naturligt at tale sammen hver dag. Men vi har også bare et behov for at have hånd i hanke med, hvor den anden er, og hvad den anden laver. Ida er den første, jeg ringer til, både når der er sket noget godt – og noget dårligt. Vi kan fornemme hinandens stemninger – og vi har nogle indforståede ting sammen, som vi ikke deler med andre. Drømmer og praktiker Hvor Idas hverdag som morgenvært på TV 2 er minutiøst planlagt, lever Johan bohemelivet som bassist i det verdenskendte band Mew, der emmer af fantasi, drømmebilleder og spiritualitet. – Vi lever to meget forskellige liv, og vi ER meget forskellige. Eller oppe i hovedet er vi ret ens – vi har samme værdigrundlag og samme syn på, hvordan man behandler andre mennesker. Men jeg er meget konkret tænkende og kan ret godt lide, at der er en plan. I hvert fald i mit arbejdsliv, fortæller Ida. – Ja, det er jo helt vildt, at du tager morgentjansen – og så på 10. år. Jeg overnattede hos Ida her for en måneds tid siden, så jeg kunne passe hendes drenge, mens hun var på arbejde. Og jeg stod op sammen med hende kl. 3.15 bare for at mærke, hvordan det føles at skulle på arbejde på det tidspunkt. Og det er jo VANVID, griner Johan. – Haha, ja. Men det giver mig også en frihed de dage, hvor jeg ikke er på arbejde. Men jeg tror ikke, jeg ville kunne leve som dig, siger Ida og kigger på Johan. I nogle perioder er han ude i verden på turné – og i andre er han hjemme og kan selv strukturere sin hverdag. Hvordan er I ellers forskellige? – Vi er forskellige i vores blik. Jeg er – som mange andre kvinder – ret dygtig til at ”scanne” et rum og se, hvad der er behov for, mens Johan er det her kunstneriske væsen. – Det lyder bekendt, griner Johan. – Ja, for eksempel hvis du kommer over for at spise hos os på en hverdag, hvor jeg står alene med børnene. Så kan jeg godt lige tænke: Hvorfor tømmer han ikke opvaskemaskinen eller begynder at snitte nogle grøntsager? Men så siger jeg det bare. – Ja, vi er ikke bange for at sige tingene ligeud – på en sød og ærlig måde, lyder det fra Johan. LÆS OGSÅ: 3 personlighedstræk, du kan takke din søster eller bror for Ikke lave hinanden om Men ryger I aldrig i totterne på hinanden? – Nej, ikke som voksne – men som børn sloges vi meget. Mit yndlingsbillede fra vores barndomshjem er et, hvor Johan ligger og banker mig. Jeg kan huske, at jeg altid tog rammen og vendte billedet om, så det ligner, at jeg banker ham, griner Ida. – Ja, det har holdt meget godt stik, at lillesøsteren er nødt til at råbe lidt højere. Men i bund og grund har ingen af os nogen konfronterende eller provokerende natur. Man oplever tit i søskendeforhold, at man har nogle perioder, hvor man ikke kan udstå synet af hinanden – men det er vi på en eller anden måde styret uden om, fortæller Johan. Hvordan har I gjort det? – For det første er vi rigtig gode til at læse hinanden. Jeg kan se på Ida, hvis hun har haft en hård dag på arbejde – og så véd jeg, det ikke er lige nu, jeg skal komme og læsse alle mine problemer af på hende, siger Johan. – Og for det andet prøver vi ikke at lave hinanden om. Man kan let ryge i den fælde, at man prøver at skabe sin omgangskreds – eller sin kæreste – i sit eget billede: ”Du skal ligne mig, og du skal synes det samme som mig”. Men den går ikke, når man er søskende, understreger han. – Ja, og det har vi også fået at vide mange gange hjemmefra. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har prøvet at lave Johan om. Jeg kan huske en periode i vores barndom, hvor jeg gav jeg ham fem kroner for hver gang, han kom igennem et måltid uden at bande. Men hver gang sagde min mor: ”Ida, du skal ikke være din brors vogter!”. Tilfældigheder – Oven i det har vores forældre gjort rigtig meget, for at der ikke skulle blomstre jalousi imellem os, fortsætter Johan. – Ja, det er skægt, for vi har aldrig været i konkurrence med hinanden, og da SLET ikke som voksne. Da Mew begyndte at blive rigtig store, var der mange, der spurgte mig: ”Er du ikke misundelig?”. Og jeg var bare sådan: ”NEJ!”. Jeg er med på rejsen, og jeg har lusket mig ind til mange koncerter. Og det er fantastisk at opleve det hele sammen med Johan, fortæller Ida. Johan spiller stadig verden tynd sammen med Mew. – Mew opstod i de sene folkeskoleår som en erstatning for at lege sammen, og lige efter gymnasiet fik vi en pladekontrakt i England. Det har været – og er – et kæmpe privilegium at rejse rundt i verden med Mew og opleve, hvor meget musikken betyder for folk. Men det er aldrig steget mig til hovedet, og jeg har heller aldrig været høj i hatten over for Ida. Det er jo heller ikke særlig smart at spille ”fed” over for sin søster. Så du bliver heller ikke starstruck over Johan? – Haha, nej. Og jeg tror, vi begge to er meget afslappede omkring berømmelse. Både Johan og jeg møder store stjerner via vores arbejde, og vi bliver tit spurgt: ”Aiij, er det ikke for vildt?”. Men jeg tror bare, vi interesserer os for det menneske, der gemmer sig bag det store navn. – Ja, en musiker er jo bare en musiker – om han så spiller for 100 eller for 10.000 mennesker. Men med fodboldspillere har jeg et soft spot – dér bliver jeg starstruck, smiler Johan. Kan I bruge hinanden fagligt? – Ja, og vi snakker meget om, at vi jo begge to har et liv, hvor vi er meget PÅ – hvor vi performer. Det er skægt, at vi er endt dér – for vi kommer ud af en meget privat familie. Man var aldrig flashy omkring sig selv, fortæller Ida. – Ja, vi er vokset op i en familie, hvor diskretion er en dyd, fortsætter Johan. – Og så er der kommet sådan nogle gøglere ud af det. Og det er jo netop livets fantastiske tilfældigheder. Den dér tilfældighed gennemsyrer vores liv. Og så er vi ret modige begge to. Vi er ikke særlig bange for at dumme os eller kaste os ud i nye eventyr. Så jeg tror, vi har fået et rigtig stærkt fundament med hjemmefra – og det på trods af at der har været tre ægteskaber på både vores mors og vores fars side. Så der har været masser af brud.
Skilsmisser Ida og Johans forældre blev skilt, da Ida gik i 1. klasse. – Og i den brydningstid, det var, betød det ALT, at Johan og jeg fulgtes ad, for så havde jeg altid min soldat ved min side, siger Ida. Hun fortæller, at de i begyndelsen boede en uge hos deres mor og en uge hos deres far. – Men det fungerede ikke for os, så det endte med, at vores liv blev centreret omkring vores mor og hendes hus i Hellerup. Og jeg kan stadig huske den sorg, det var at se vores far på glatis, fordi han havde svært ved at komme på banen. Det var en svær andenviolin at spille, og det krævede noget efterarbejde at skabe det nære forhold, som vi begge to har til vores far i dag. – Ja, alle, der har været igennem en skilsmisse ved, hvor hårdt det er – for alle de involverede, siger Johan. Han blev for fem år siden skilt fra sangerinden Pernille Rosendahl, som han har sønnen Tristan sammen med. – Ida og jeg har talt rigtig meget om, hvordan vi som børn oplevede vores forældres skilsmisse. Og vores fælles erindringer har været gode for mig at trække på i forhold til min søn. Han var på samme alder, da Pernille og jeg blev skilt, som jeg var, da vores forældre blev skilt, fortæller Johan. – Så jeg har også talt med Ida om, hvor vigtigt det er at undgå at ryge i de samme faldgruber, som vores far gjorde. At holde mig relevant i min søns liv, at holde mig til. Johan kigger eftertænksomt ud i luften. – Heldigvis har jeg en super ordning med min søns mor. Hun er jo også musiker, så vi har en ret skøn måde at have et delebarn på. Men jeg kan godt mærke, at jeg skal op på dupperne i forhold til min søn, når jeg har været af sted på turné. Det kræver noget benarbejde, når man kommer hjem igen. At turde dele Mens Johan brugte Ida som kriselinje under sin skilsmisse, rakte Ida ud efter Johan, da hun rundede de 40. – Jeg syntes, det var rigtig svært – det var ikke selve tallet eller angsten for at få rynker, men jeg fik bare noia. Så jeg ringede til Johan – det er super praktisk, at du lige er et år foran, griner Ida. – Ja, jeg kan huske, jeg sagde: ”Det er jo, fordi du er nået til et sted i livet, hvor man kan slippe foden fra speederen og spørge sig selv – er jeg glad?”. Det kræver mod at stille sig selv de spørgsmål. Og jeg synes, noget af det mest værdifulde i vores søskendeforhold er at turde dele, at turde være sårbar. Jeg har aldrig oplevet noget, jeg ikke følte, jeg kunne dele med dig. Hvordan bruger I ellers hinanden i hverdagen? – Vi spiser sammen, bader sammen, snupper en morgenkaffe sammen. Alt, hvad man ville lave med sin gode ven. Og Johan ER min allerbedste ven. Uden at jeg nogensinde har sagt det højt før, siger Ida og kigger på sin bror. – Ja, det har vi aldrig sagt til hinanden – så det er faktisk ret rørende for mig, at du siger det nu. Hvorfor skal man holde fast i hinanden som søskende? – Fordi du ikke kan få det samme nogen andre steder. Jeg siger ikke, at man skal blive ved med at snakke sammen, hvis det hele er noget værre hø. Men hvis man bryder med sine nærmeste, efterlader det et hul, som man ikke kan putte noget andet ned i, siger Ida med alvor i stemmen. – Ja, og selv om der har været masser af kriser i vores liv, er det aldrig blevet til kriser mellem os. Vi er generatoren i hinandens liv, smiler Johan. Ida Wohlert, 41, er TV-vært på ”Go’morgen Danmark”, gift med Kasper Fredshavn og mor til Elliot på ni og Edgar på seks år. Johan Wohlert, 42, er bassist i Mew og far til Tristan på 12, som han har med musiker Pernille Rosendahl. Han er desuden far til Molly Magnolia på to et halvt år, som han har fra et andet forhold. Ida og Johan Wohlert arbejder på en foredragsrække om deres søskendeforhold.

LÆS OGSÅ: Den yngste i søskendeflokken er sjovest

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også