https://imgix.femina.dk/media/12b8ddcc28c2413e83f915c30cf6604a.jpg
Selvudvikling

Er akupunktur en god ide?

14. oktober 2009
af Søs Wollesen
Foto: Colourbox
Akupunktur i forbindelse med IVF-behandling vinder mere og mere indpas

Min mand og jeg er i gang med IVF-behandling (reagensglasbehandling), hormoner, og hvad der ellers følger af humørsvingninger, væskeophobninger og manglende overskud. Mit spørgsmål går på, hvovidt akupunktur i forbindelse med behandlingen muligvis ville kunne give bedre resultater. Ville akupunktur være en god idé og virker det?
Christell

Der sker mange ting i kroppen - fysisk og mentalt - under sådan et forløb, men det er hurtigt glemt, når du holder "resultatet" i dine arme.
Akupunktur i forbindelse med IVF-behandling vinder mere og mere indpas. Der er foretaget flere store undersøgelser, bl.a. i Danmark, der viser, at det har positiv effekt. De fleste steder anbefales det, at du får cirka fire behandlinger, inden du skal have taget æg ud. Plus én akupunkturbehandling umiddelbart før og én efter at du har fået lagt æg op. Det vil altså sige på klinikken. Nogle steder har de akupunktører tilknyttet - men kender du én, du har tillid til, så kan man de fleste steder lave en aftale om, at vedkommende kommer og behandler dig på klinikken.
Man mener, at akupunktur kan forbedre kredsløbet i livmoderen, så ægget får lettere ved at sætte sig fast. Desuden kan en positiv ekstragevinst være, at din krop vil være mindre påvirket af hormonbehandlingerne. Held og lykke.
Søs

https://imgix.femina.dk/legacy/media/aa93dc5c998540d499589dcbc1e44c30.jpg

Spørg om krop
Søs Wollesen er læge, zoneterapeut og akupunktør. Har du et spørgsmål til Søs, kan du skrive til hende på så kommer dit brev måske i FEMINA og på femina.dk. Du er også velkommen til at skrive en kommentar i feltet herunder, dog besvares spørgsmål ikke her.

Læs også