Tania Ellis er foredragsholder, global trendspotter og rådgiver virksomheder om bæredygtig forretningsudvikling. 
Selvudvikling

Ekspert om klimakrise: Kødspisere bliver en minoritet

Efterspørgslen på klimavenlige produkter stiger, og om 15 år vil vi se flere vegetarer og fleksitarer end kødspisere.

En brændende varm sommer, et lunt efterår, hyppige skybrud og heftige skovbrande. Vejret opfører sig mere ekstremt, og klimaet er kommet på dagsordenen i en grad, der får stadig flere familier til at træffe grønne valg. Det siger Tania Ellis, der er foredragsholder, global trendspotter, og som rådgiver virksomheder om bæredygtig forretningsudvikling.

– Konsekvenserne er tydelige for enhver nu. Vi kan ikke sidde det overhørig længere og begynder at få denne her sense of urgency – følelsen af, at det haster, siger hun.

Hun fremhæver kampagnen Earth Over-shoot Day som er en årlig måling af, hvornår vi har opbrugt jordens ressourcer.

– Den dato flytter sig hele tiden i den forkerte retning. Sådan noget er med til at skabe en fornemmelse af, at vi må handle. At det er NU.

 

Reel efterspørgsel

Klima og miljø er rykket op som et væsentligere område for vælgerne, viser flere undersøgelser, og følelsen af, at det er alvor, afspejler sig også tydeligt i vores krav og valg som forbrugere, siger Tania Ellis.

– Der dukker stadig flere virksomheder med bæredygtighedskoncepter op, hvor du eksempelvis kan leje økologisk babytøj på en abonnementsordning eller købe overskudsmad. Og du kan finde masser af vegetarretter i supermarkedet. Det er ikke bare iværksættere, der har fået en løs idé. Der er en reel efterspørgsel hos forbrugerne, siger Tania Ellis, der også peger på sundhedsfaktoren som væsentlig for de grønne valg.

I takt med at alvoren går op for os, ændres også vores billede af, hvad en overskudsfamilie er. I dag er det i stigende grad dem, der dyrker det nære, det lokale og det grønne, og som tager afstand fra prangende overflod og skødesløs CO2-udledning.

– Der er sket en markant ændring. Gennem 80’erne og 90’erne var det jo i den grad det materielle, der var i fokus. Det var smart at køre stor Hummer i indre by, sende diesellugt ud i gaderne og spise store røde bøffer. I dag er det kikset.

LÆS OGSÅ: Calina er stoppet med at købe nyt og ejer næsten intet: "Bæredygtighed er en ændring i vores tankegang"

Tania Ellis peger på, at stræben efter materielle goder er ved at blive afløst af en værnen om det immaterielle, hvor værdier som nærhed, omtanke og grønne valg er i centrum. De bæredygtige valg afspejles eksempelvis tydeligt i ændrede madvaner, hvor gruppen af vegetarer og fleksitarer – altså folk, der en sjælden gang imellem spiser kød – vokser.

– I dag er der en stærkt stigende tendens til at spise vegetarisk og enten fjerne eller reducere kødforbruget. Om 15-20 år vil hardcore kødspisere – i nogle kredse – være i mindretal og i kategori med rygere, mener Tania Ellis.

Om grønne forbrugere vil stoppe med at flyve, er hun mere skeptisk over for.

– Hånden på hjertet, så tror jeg ikke, det når så kritisk en masse, at rejsebranchen vil kunne mærke det. Til gengæld tror jeg, mange vil vælge de forskellige afladsordninger, flyselskaber har, hvor du kan kompensere for dit CO2-aftryk, siger hun.

Man kan eksempelvis donere til organisationer, som planter træer eller erstatter sort energi med grøn, for det, man udleder på flyrejsen. Tania Ellis erkender, at bæredygtighedsbølgen primært har ramt det veluddannede segment i de største byer. Men det vil brede sig, siger hun.

– Økologi startede også som et cityfænomen, men i dag er økologien trukket ud i landet. Vi vil se det samme med den bæredygtige livsstil.

LÆS OGSÅ: Sådan forlænger du levetiden på dit yndlingstøj

 

Fra 17 til 2 ton CO2

•             De rigeste folkeslag – såsom os her i Danmark – er de største CO2-udledere

•             Hver dansker udleder i gennemsnit 17 ton CO2 om året via forbrug af energi, mad, rejser, produkter og serviceydelser

•             Til sammenligning er verdensgennemsnittet 8 ton, og andre lande udleder følgende: Tyskland 16, Sverige 14, Rusland 11, Tyrkiet 7, og Kina 6

•             Inden 2050 skal dette CO2-aftryk være nedbragt til mindst 2 ton pr. person, hvis vi skal holde den globale temperaturstigning på max 2° C

Kilder: Concito/The Global Resource Footprint of Nations

 

 

Læs mere om: