Dorthe Kandi
Selvudvikling

Chefredaktøren: Hygge er julens vigtigste ingrediens

1. november 2019
af Dorthe Kandi
Jeg glæder mig også til at lave min egen smukke blomsterkrans til døren, til at lave en kreativ adventsdekoration og købe hyggelige adventspakker til min yngste. Men nogle gange er det jo sådan med forventninger, at de ikke rigtig bliver til andet end gode idéer i tankerne.
Forventningens glæde er den største, siger man jo – og det kan jeg absolut genkende op til jul. Hvert år glæder jeg mig til ugerne med ekstra mange lys i mørket, hygge med familie og venner over småkager og gløgg, julefrokoster og gaveindkøb.
Jeg glæder mig også til at lave min egen smukke blomsterkrans til døren, til at lave en kreativ adventsdekoration og købe hyggelige adventspakker til min yngste. Men nogle gange er det jo sådan med forventninger, at de ikke rigtig bliver til andet end gode idéer i tankerne. For de fleste år bliver min dørkrans til en, der købes hos blomsterhandleren, adventsdekorationen ender lørdag, inden den første søndag, med at blive fire lys på et fad med lidt fin pynt omkring (det har jeg jo heldigvis i en kasse i kælderen), og adventsgaverne bliver købt løbende hver uge op til en søndag.
Men det er egentlig også helt okay, at forventningens glæde får lov at fylde uden at blive et pres eller et krav. Inspirationen er givende, mens den fylder mit hoved og krop, og energi og hygge omkring spise­bordet, bagningen eller hygge i sofaen med alle dem, jeg holder af, er selvfølgelig det vigtigste. Og heldigvis får vi altid bagt småkager, trillet konfekt og pyntet op til jul. Den bedste jul er den, hvor hyggen har været dominerende – og kravene minimerede. God fornøjelse med ugens blad, der har masser af inspiration, og du vælger selvfølgelig selv, om noget af det skal være en ingrediens i din jul.

SMUGKIG I DENNE UGES FEMINA

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også