Selvudvikling

Brev til Renée: Min nye kæreste trækker sig lidt – det gør mig jaloux og utryg

Jeg længes efter at dele mit liv med min kæreste. Når hans forelskelse/interesse er mindsket, kan jeg ikke finde ud af, om han vil ud af vores forhold – eller om han elsker mig, som han siger. Læs ugens brev til Renée her

Hej Renée
For halvandet år siden var jeg heldig at finde en kæreste. Jeg havde været alene i flere år, han havde været skilt et år, men gift i 20. Jeg var hans første kvinde efter skilsmissen, og jeg havde datet et par stykker. Han blev forelsket i mig, og det hele var skønt – jeg følte mig elsket og værdsat, som jeg aldrig havde prøvet det før. Desværre havde han ikke styr på sit liv efter sin skilsmisse, så efter nogle måneder blev det forvirrende med børn, venner, tidligere ægtefælle. Hans forelskelse i mig ændrede sig. Jeg røg længere ned på ”listen” og føler mig tilsidesat som en slags stepping stone for ham. 
 
 
Nu kan vi ikke finde ud af det længere. Han kan ikke opfylde alt det, han lovede i starten, på grund af alle de mange uløste udfordringer, og jeg kan ikke slippe mit ønske om at knytte os tættere sammen. Jeg har svært ved at have tillid til, at han bliver min livsledsager. Jeg er hårdt ramt af min skilsmisse, som kom efter mange års utroskab, og derfor har jeg svært ved at stole på andre.
 
Jeg længes også efter at dele mit liv med min kæreste. Når hans forelskelse/interesse er mindsket, kan jeg ikke finde ud af, om han vil ud af vores forhold – eller om han elsker mig, som han siger, og at det nok skal blive os to. Det har udviklet sig til jalousi og utryghed hos mig, som vi ikke kan håndtere.
 
Hvordan tager man hånd om forventninger og uopfyldte behov og finder vej i det gamle og det nye liv? Hvordan slipper vi ud af at tillægge hinanden holdninger og mønstre, som vi kender fra vores tidligere ægtefæller? Vi længes efter hinanden, men er så tyndslidte. 
De bedste hilsner fra En fraskilt
 
LÆS OGSÅ: Min kæreste vil ikke flytte sammen - hvor længe skal jeg vente på ham?
 
Kære fraskilte
Sådan som jeg læser dit brev, er det måske gået for hurtigt for din kæreste med at finde en ny partner efter skilsmissen, derfor har han været nødt til at trække lidt i land igen. Der har været forpligtelser, børn, venner og en eks, der har krævet hans opmærksomhed. Du, derimod, havde været alene længe, så du har været mere klar til et nyt forhold. Du føler dig heldig med at have fundet kærligheden igen – problemet er, at ham, du har fundet, er nødt til at slå bremserne lidt i. Her tænker jeg, at det, at du blev forladt af din mand, måske spiller ind? Jeg forestiller mig, at det har gjort afsindig ondt at blive forladt, og at du måske bliver mindet om den smerte, når din kæreste trækker sig. Derfor ser du ikke det, som er nødvendigt at gøre, nemlig at give slip på din kæreste, i den udstrækning han har brug for det. I stedet hænger du fast i ham, bliver bange, ulykkelig, og så stiller du krav om at være sammen, som han ikke kan honorere.
 
Den adfærd kan sagtens få ham til at trække sig yderligere, fordi han føler sig presset, og gør han det, oplever du igen smerten og forsøger at holde endnu mere fast i ham. Det er ulykkeligt, for det lyder, som om I elsker og gerne vil hinanden. Det synes jeg virkelig ikke, I skal give op på. I har været heldige at finde kærligheden igen, den skal I arbejde for. Din kæreste har sagt, han elsker dig, han vil dig gerne, han kan bare ikke give sig 100 procent lige nu. Det synes jeg, du skal forsøge at acceptere. Det er sådan, det er, og det nytter ikke noget at presse ham. Du må prøve at blive rolig i processen og rumme din angst for at blive forladt. Den må gerne være der, men lad den ikke udfolde sig ved, at du presser din kæreste. Ja, du bliver bange – skal I aldrig flytte sammen, elsker han dig virkelig, ender du alene igen, osv. – sådan er dine tanker, og det må de gerne være.
 
Giv et abonnement på femina i julegave fra KUN 149 kr.
 
Med andre ord, du skal være mere tålmodig, trække dig lidt tilbage uden at du følelsesmæssigt lukker af, ikke stille så mange krav, og på samme tid kontrollere, at dine bange følelser ikke får lov at fylde, når I endelig er sammen. Prøv at nyde det, når I er sammen, giv slip og lad ham gøre det, han har brug for. Få tillid til, at han kommer tilbage, når han har tid. Jeg ved, det er en tudesvær øvelse, men sådan som jeg læser dit brev, er du nødt til det, ellers er jeg bange for, at din kæreste bliver nødt til at trække sig helt væk fra dig for at få lov at blive sig selv og finde sine egne ben at stå på efter skilsmissen. Stol på, at han vil dig, tro de ord, han siger, forsøg at have tillid til et menneske igen, selv om den tillid før er blevet misbrugt. Lev det liv, der er dit, og se din kæreste som en berigelse, ikke som en, der skal fylde hele dit liv – i hvert fald ikke lige nu. Jeg håber, at hvis du kan slippe ham lidt mere fri, både følelsesmæssigt og konkret, så vil han få lyst til at vende tilbage, når han får ro på i sit liv igen. Lige nu beder han om ro, og det synes jeg, du skal give ham.
Kærlig hilsen Renée
 
SKRIV TIL RENÈE
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected]
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.
 
MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
 
LYT TIL RENÉE
I podcasten Brev til Renée kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her
 
Læs mere om: