sorgen
Selvudvikling

Brev til Renée: Min mand og jeg har ikke haft et sexliv i 10 år

27. november 2018
af Renée Toft Simonsen
Nu har vi sex hvert halve år, hvis vi er på hotelophold, hvor vi begge forventer, at det sker. Jeg er ked af det og føler, at han ikke længere finder mig attraktiv. Læs ugens brev til Renée her
Kære Renée Jeg er 47 år og har været sammen med min fire år ældre mand, siden jeg var 17 år, og har to voksne sønner med ham. Vores forhold har førhen været baseret på et godt sexliv. Vi er meget forskellige både interessemæssigt, personmæssigt og nok også intellektuelt. For 10 år siden fik min mand konstateret for højt kolesteroltal, som han fik lægeordineret medicin for. Med det forsvandt hans sexlyst helt. Jeg troede først, det var på grund af medicinen, men det viste sig ikke at være tilfældet. Samtidig var min egen lyst til sex større end nogensinde. Derefter fik han konstateret søvnapnø, og jeg havde håbet, at behandlingen kunne hjælpe på vores sexliv. Hans hovedpine og kroniske træthed forsvandt også hurtigt, men sexlysten kom ikke tilbage.
Nu har vi sex hvert halve år, hvis vi er på hotelophold, hvor vi begge forventer, at det sker. Selv om vi har kendt hinanden i mange år, er vi begge blufærdige, når det kommer til sex. Vi har aldrig været til de store eksperimenter eller talt om, hvad vi kunne lide. Men jeg føler, at vi begge har været glade og tilfredse med vores sex. I starten prøvede jeg at tage initiativet, men ikke længere. Jeg er ked af det og føler, at han ikke længere finder mig attraktiv. Det erotiske dødvande har gjort, at alle de små irritationer, jeg førhen bar over med, pludselig fylder mere. Jeg spørger nogle gange mig selv, om vi overhovedet skal fortsætte med at være sammen. Jeg føler, at vi blot er gode venner, og jeg ved ikke, om det er nok for mig i længden. Vi har altid talt om, at vi skal blive gamle sammen, og glæder os til at blive bedsteforældre sammen, men nogle gange ved jeg bare ikke, om det er det, jeg har lyst til. De bedste hilsner fra den rådvilde LÆS OGSÅ: Min mand vil ikke kysse medmindre det leder til sex Kære rådvilde Det problem, du beskriver i dit brev, har jeg hørt mange gange før. Hvad gør vi mennesker i den situation, hvor længslen efter sex eller måske bare nærhed bliver så stærk, at vi mister lysten til at være sammen med det menneske, vi elsker, fordi vi ikke får vores behov opfyldt? Min erfaring siger mig, at de fysiske behov hænger tæt sammen med de psykologiske for mange mennesker. Det vil sige, at for at opleve, at vi hører sammen og er tætte og forbundne, skal der også være en fysisk kontakt i relationen. De fleste mennesker har brug for, at det fysiske findes og fylder. Det er altid ulykkeligt, når behovet er alt for forskelligt for to partnere. Sådan som jeg læser dit brev, er du og din mand sammen en gang hvert halve år, men før det er der gået 10 år med lange perioder, måske år, hvor I ikke har haft noget seksuelt sammen. Det vil sige, at du i hele den periode har længtes efter mere nærhed, tæthed og fysisk kontakt med din mand. Du har også gennem årene nævnt det og gjort ham opmærksom på, at det var et ønske og en længsel hos dig, uden at det ligesom har fået ham til at gøre mere ved problemet end at gå til lægen og få konstateret søvnapnø. Du skriver, at du og din mand ikke er så eksperimenterende, når det kommer til sex, og det behøver man sandelig heller ikke at være for at have et dejligt sexliv. Men du skriver også, at I begge to er blufærdige på trods af de mange år, I har været sammen, og at ingen af jer er typen, der taler om sex.
Jeg bliver nødt til at sige, at det problem, du har, ikke er et, du kan løse selv. Du er nødt til at begynde at tale med ham om det, og han er nødt til at være med på at italesætte det. Du har ventet i 10 år på, at det skulle løse sig. Hvis du vil give dit ægteskab en ærlig chance, er du tvunget til at overkomme din generthed. Det betyder, at du skal snakke med din mand. Fortæl ham, hvad du tænker, og at du er i tvivl om, om du har lyst til at blive i ægteskabet, idet du savner sex og nærhed. Hvis han ikke får det at vide, så har han ikke en jordisk chance for at gøre noget. Og din mand er nødt til at gøre noget, han er nødt til at gå med i parterapi eller være med på at gå til sexolog eller andet. I er nødt til at handle, snakke og aktivt gøre noget for at ændre jeres samliv, og I er nødt til at ville det begge to, hvis der skal ske en forandring. Alternativt sker der intet, og du skal enten bruge resten af dit liv på at længes, eller også får du pludselig nok og går fra ham. Det sidste ville være trist, for det lyder, som om I ellers har et godt ægteskab, et par dejlige børn, og at I kunne blive gode bedsteforældre sammen. Netop den historie, I har sammen, kan du aldrig få hos en ny mand. Så ja, du kan finde en ny, hvor du måske vil få et aktivt sexliv, men så vil du miste alt det, som alle årene giver til et forhold. Jeg synes, du skal vise din mand det brev, du har skrevet til mig, vis ham også mit svar. Når du ser hans reaktion, tror jeg måske, du kommer nærmere en løsning inde i dig selv? Det kunne være et forsøg værd. Kærlig hilsen Renée Skriv til Renée Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun afsendere af breve, der bringes i bladet, får svar. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også