Selvudvikling

Brev til Renée: Jeg kan ikke komme over min eks

Jeg savner min ekskæreste virkelig meget. Jeg tænker på ham hver dag. Ikke hele tiden, men minimum en gang om dagen dukker han op i mine tanker. Jeg kan simpelthen ikke ”glemme” ham/komme over ham. Læs ugens brev til Renée her

Kære Renée
Hvordan stopper man med at savne, med at sørge, med at mindes? Jeg vil så gerne blive fri for det. Jeg er så ked af det (og jeg er træt af at være ked af det). Min kæreste gennem halvandet år slog op med mig for 11 måneder siden. På nuværende tidspunkt er jeg selvfølgelig igennem den umiddelbare sorg-chok-fase, og jeg er på sin vis ”glad” igen. Jeg har et almindeligt liv med arbejde, træning, venner, familie og lidt dates hist og pist, men grundlæggende savner jeg bare stadig min ekskæreste virkelig meget. Jeg tænker på ham hver dag. Ikke hele tiden, men minimum en gang om dagen dukker han op i mine tanker, og jeg drømmer også om ham fra tid til anden. Jeg kan simpelthen ikke ”glemme” ham/komme over ham.
 
 
Basalt set føler jeg, der er sket en fejl i livet. At det ikke er rigtigt, at ham og jeg ikke skal være sammen. Der er sikkert mange andre dejlige, flotte mænd i denne verden, men dem vil jeg ikke have. Jeg vil bare så gerne være sammen med min ekskæreste igen, men det kommer ikke til at ske. Jeg har læst alt på nettet om at komme videre, og jeg har fulgt alle de gængse råd som at ”være god ved sig selv” og ”snakke med andre om det”, men det hjælper mig ikke til at stoppe med at savne ham. Vi er ikke i kontakt, vi bor ikke i samme by, og vi har ingen fælles venner – så på sin vis er han ”slettet” fra mit liv. Men han er ikke slettet fra mine tanker og min hukommelse. Slet ikke. Jeg savner ham så meget, og jeg ville sådan ønske, vi var kærester. Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig med nogle gode råd om, hvordan man stopper med at savne en person.
Med venlig hilsen ”det knuste hjerte”
 
LÆS OGSÅ: Jeg har fortrudt bruddet med min eks
 
Kære knuste hjerte
Åh søde du, savn og uforløst kærlighed – findes der noget mere hjerteskærende end det? Ikke at blive mødt i sin kærlighed, opleve afvisningens brutale virkelighed og så ellers bare sidde tilbage og ønske, at virkeligheden ikke var, som den er. Du har prøvet alt, siger du, læst alt på nettet om, hvordan man kommer videre. Det vil sige, at der ikke er noget, jeg kan skrive til dig, som du garanteret ikke allerede har forsøgt. Udlandsrejse, være god ved dig selv, kaste dig indædt ind i en sport eller træning, gå ud og finde en at knalde med, etc. Du har været der, been there, bought the T-shirt! Det eneste, jeg tænker, du måske ikke har prøvet endnu, kunne være at sige til dig selv, at det er, som det er, og det må det også gerne være.
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 
Du har mødt manden i dit liv meget tidligt, og han vil ikke have dig. Nu står du med et knust hjerte, og du oplever, at du stadig kun tænker på ham. Jamen, det er så sådan, dit liv er lige nu. Lad det være sådan, som det er inde i dig, acceptér, at du er en kvinde, der savner og længes. Det må du gerne være. Du skriver, du tænker på din kæreste hver eneste dag, det må du også gerne. Måske skulle du endda sætte tid af til at tænke lidt på ham, ærgre dig over, at I ikke er sammen, græde lidt over dit tab, sørge over, at du har mistet the one real love, og tillade at være med følelsen af afvisning. Bare giv plads til det, som fylder. Vær så sørgelig, som du har brug for, giv dig selv al den plads og al den tid, du har brug for til at være fyldt med længsel. Han var en vidunderlig kæreste, I var perfekte for hinanden, du finder aldrig en som ham igen, det gør ondt at blive afvist, sådan er livet.
 
Den sorg, du bærer på, har ingen alder, den har heller ikke noget afgrænset tidsrum. Den har derimod sit helt eget liv, og måske er den hos dig i mange år endnu, måske forlader den dig lige pludselig. Når du så har sørget og givet plads, ved du også, at livet er så meget mere end det. Det er også fyldt med praktiske ting som madlavning, indkøb, tøjvask etc. Og så er det fyldt med studier eller arbejde, med venner og familie. Den tid, du ikke bruger på at sørge, kan du så bruge på de andre ting. Og så kan du vide, at sorgens anatomi kan ingen regne ud, den er forskellig fra menneske til menneske, men det er meget sjældent, den bliver hos os hele livet.
 
For de fleste sorger gælder, at de med tiden bliver svagere, at der vil komme nye udfordringer, glæder og sorger, som vil overskygge den, du har lige nu, måske endda helt tage dens plads. Det er meget få mennesker, der bærer på en sorg, der er så stor og dyb, at den fylder alt hele livet. Derfor kan du vide næsten med sikkerhed, at sorgen er der lige nu, du kan ikke få den til at gå væk, men en dag vil den blive svagere, og måske en dag vil du opdage, at i dag har du slet ikke tænkt på din ekskæreste, for som Tove Ditlevsen skriver ”Mere besk end sorgen er sorgens troløshed” – det er min erfaring, at den sætning er sand.
Kærlig hilsen Renée
 
Skriv til Renée
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected]. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.
 
Meget mere Renée
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
 
Læs mere om: