Brev til Renée: Jeg frygter, at min kæreste elsker sin eks højere end mig

Hej Renée

Jeg er 55 år og blev skilt for syv år siden. For fem år siden mødte jeg min nuværende kæreste og flyttede ind hos ham for tre år siden. Han blev skilt for 13 år siden. De har to børn, og det var hende, som valgte skilsmissen. Han har sagt, at det er det værste, der er sket i hans liv.

Mit dilemma er, at da jeg flyttede ind hos ham, opdagede jeg flere ting, som han havde gemt fra ekskonen. Blandt andet et smykke, hvor der er graveret “din for altid”. Jeg blev ked af det og nævnte det for ham. Han sagde, at han havde glemt, at det lå der, og det betød ingenting. I starten af vores forhold havde han et stort billede hængende i soveværelset af ham, hende og deres to børn. I starten tænkte jeg ikke så meget over det, men som tiden gik, blev det mere og mere mystisk for mig, og efter et par kommentarer om, at jeg fandt det upassende, fjernede han det.

Jo mere jeg tænker over det, jo mere vokser det i hovedet på mig. Jeg vil ikke belemre ham med det igen, da jeg har nævnt det for ham tidligere, og han bare vil slå det hen igen. Men jeg tænker ofte på, om han nu helt har slået hende ud af hovedet eller stadig inderst inde håber, det bliver de to, og hun altid vil være kvinden i hans liv. Har også nævnt det for ham, men så griner han bare og siger, det aldrig vil ske, da de er så forskellige nu. Det skal siges, at han altid er god til at vise, at han er glad for mig med kærtegn, dog ikke med ord. Han er ikke nem at komme helt ind på livet af. Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal tænke. Er det tankevækkende med de ting, eller er det mig, der går op i småting? Hvis det er mig, hvad kan jeg så gøre, når disse tanker dukker op?

Kærlig hilsen

Den bekymrede

LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Min mand skriver med andre kvinder

Kære bekymrede

Kan du tillade dig at have de tanker og følelser, som du har? Det virker til at være spørgsmålet, du kæmper med. Du og din kæreste bor jo sammen, I elsker hinanden, og han er endda god til at vise dig, at han elsker dig, og at det er dig, han har valgt. Det er lige meget, om du går op i småting. Det er dit problem, og derfor er det alvorligt for dig.

Jeg kan ikke helt gennemskue, om dine tanker handler om frygt for at blive forladt, eller om de "bare" handler om jalousi, i forhold til at han engang har tilhørt en anden? Måske er den dybereliggende grund, at du i virkeligheden føler, at du endelig er landet hos den helt rigtige, og du derfor bliver uendelig bange for at blive forladt og for at miste den kærlighed? Den angst bliver aktiveret, når du finder et smykke fra hans ekskone eller ser billeder af den familie, han selvfølgelig stadig elsker. Det er der ikke noget galt med. Hverken at han elsker sine børn og deres mor, eller at du bliver bange for at miste den mand, du elsker højt. Din kæreste har en fortid, det kan du ikke ændre på. Han var gift og fik børn med en kvinde, det kan du heller ikke gøre noget ved. Måske kan du endda glædes over, at du har en kæreste, der er i stand til at føle så dybt og kærligt for et andet menneske? For det betyder, at han også er i stand til at føle så dybt og kærligt for dig.

Men du kan gøre noget ved den angst eller jalousi, som plager dig. Du kan måske ikke få den til at gå væk, men du kan undersøge den nærmere. Lære den at kende, så du ved, hvorfor og hvordan den fungerer, så den ikke får lov til at hjemsøge dig eller skabe splid mellem dig og din kæreste. Du kan gå i gang med det selv, hvor du for eksempel begynder konsekvent at bruge en time om dagen på alle tankerne. Du sætter dig et sted, hvor du kan finde ro, og så fortæller du dig selv, at den næste time må alt gerne være der. Du tillader, at tankerne findes, og så kigger du venligt på dem. Registrerer, hvad det er for nogle tanker, og overvejer, hvilken frygt der ligger bag. Men du behøver ikke gøre noget ved dem. Du kan også tage papir og blyant med og skrive tanker og følelser ned, efterhånden som de melder sig. Nogle dage vil der være mange, andre dage tror jeg, at du vil have svært ved at finde dem frem.

En anden måde kunne være at finde en professionel at arbejde sammen med. En psykolog, terapeut, coach, meditationsvejleder eller bare et klogt menneske, du har tillid til. Det kan være, at vedkommende har andre forslag til, hvordan du kan øve dig i at rumme dét, som fylder inde i dig. Det allervigtigste er, at du erkender, at tankerne hører til dig, og at du ønsker at arbejde med dem, fordi du mærker, at de støjer i dit kærlighedsliv. Det er det absolut bedste udgangspunkt, du kan have, for det er lige præcis det, som du har mulighed for at gøre noget ved. Det viser, at du tager dit forhold alvorligt, og at du tager ansvar for det, som også er dit ansvar.

Kærlig hilsen Renée