https://imgix.femina.dk/media/article/1637-renee-3.jpg
Selvudvikling

Brev til Renée: Jeg er meget følsom, og det giver problemer

9. januar 2018
af Renée Toft Simonsen
Jeg meget følsom og bliver hurtigt ked af det, hvis folk tæt på mig ignorerer mig eller ikke vil mig. Læs ugens brev til Renée her
Hej Renée Jeg skriver til dig med to problemer om to vidt forskellige ting. Jeg er en kvinde på 28 år, som er meget følsom og har en masse følelser i klemme. Jeg har noget kørende med en fyr på 24, og jeg tror seriøst, jeg er blevet forelsket i ham. Jeg mødte ham for første gang for 16 dage siden, og siden da har jeg været interesseret i ham. Faktisk savner jeg ham hele tiden, og hver gang jeg er sammen med ham, føler jeg mig så lykkelig. Jeg behøver ikke at være noget bestemt eller virke voksen, når jeg er sammen med ham. Han kan lide mig for den, jeg er – selv når jeg er overtræt og sær. Han viser, at han er vild med mig, og vi bruger meget tid på at sidde tæt, kysse, putte og være i nærkontakt. Og vores sexliv er fantastisk! Han har sagt til mig, at det er mig, han er interesseret i, og at jeg skal være sammen med ham. Men de sidste par dage har han virket travl, og han har kun haft tid til at ses med mig sent om aftenen, da hans arbejde kræver ham tidligt op og sent hjem. Dog skriver han stadig søde ting til mig og vil gerne være sammen med mig. Jeg har også selv et arbejde, hvor jeg skal af sted tidligt, men jeg har nok lidt svært ved at passe mit arbejde, da han fylder meget i mine tanker. Er jeg galt på den, og skal jeg bare give ham tid? Skal jeg fortælle ham, at jeg måske er faldet for ham?
Det andet problem handler om, at jeg har en god veninde, som jeg er utrolig glad for. Vi har været venner i lidt over seks år. Selv om hun er den bedste og dejligste veninde, jeg nogensinde har haft, har hun også nogle nykker. Den sidste tid, når vi har lavet aftaler, aflyser hun altid på selve dagen, og det gør simpelthen mig så skuffet og ked af det. Hun er tit ked af det og siger, at hun både lider af angst, social angst og borderline, men jeg er ikke så sikker på, om det virkelig passer, eller om det er noget, hun bilder sig selv ind. Hun er også begyndt at trække sig mere væk fra mig. Hvordan får jeg forklaret hende, at det gør mig ked af det, når hun skubber mig væk? Som jeg skrev allerførst, er jeg meget følsom og bliver hurtigt ked af det, hvis folk tæt på mig ignorerer mig eller ikke vil mig. Hilsen den følsomme pige LÆS OGSÅ: Jeg har angst for ikke at være god nok Kære følsomme pige Som jeg læser dit brev, er de ting, du kæmper med, knyttet til, om du føler dig noget værd eller ej. Og det manifesterer sig i dit liv gennem dine forhold til andre mennesker. Det viser sig ved, at du bliver bange for, om de virkelig vil dig, om de virkelig holder af dig, når de melder afbud til en aftale, eller når din kæreste skal arbejde og ikke kan være sammen med dig af den grund. Du er voksen og ved udmærket, at når man skal arbejde, kan man ikke være sammen med sin kæreste. Alligevel gør det dig urolig, at din kæreste vælger at blive hjemme, fordi han skal tidligt op for at arbejde? At han vælger sådan, kan selvfølgelig være, fordi han alligevel ikke er så vild med dig, og den uro, du mærker, kan sagtens være knyttet til sådan en virkelighed. Det er meget svært for mig at vurdere. På samme tid tænker jeg, at I kun har kendt hinanden så kort, at det på sin vis er ganske naturligt, at han trækker sig tilbage. At han vælger at sove hos sig selv, når han skal tidligt op, kan hænge sammen med SÅ mange andre ting, end at han ikke vil være sammen med dig. Jeg ved godt, du ikke skriver, at det er sådan, du tolker situationen, men lægger man det sammen med historien om din veninde, tolker jeg dit brev sådan, at det også er de følelser, der opstår, når din kæreste vælger at sove hos sig selv.
At blive bange for ikke at være elsket og vigtig for andre er helt naturlige følelser, som alle mennesker har. Det, som er interessant og rigtig vigtigt, er, hvordan vi forholder os til de følelser. Det er jo ikke rare følelser at tvivle på sit eget værd, føle sig skubbet væk, fordi éns veninde ikke har overskud, og at attribuere handlinger i en relation til, at der er noget galt med én selv, kan være ubehageligt. Men sådan er der nogle af os, der tolker. Det gør vi af forskellige grunde, og de fleste af dem er knyttet til usikkerhed om, hvorvidt vi er værd at elske og holde af. Jeg tænker, at du bør stå ved din sårbarhed og sige den højt. Fortæl fyren, at du er forelsket i ham. Det er selvfølgelig risikabelt, for det kan ske, at han ikke nærer de samme følelser for dig, men det er muligt, du kan blive bekræftet positivt. Helt sikkert er det, at hvis du får sagt, hvordan du har det, får du afklaret, hvordan han har det, og det er en god ting, når man er så følsom som dig. I forhold til din veninde ville jeg faktisk gøre det samme. I har kendt hinanden længe, så i jeres relation må der være plads til, at du fortæller, hvad det gør ved dig, når hun aflyser en aftale. Måden at sige sådan noget på skal være ved at tage udgangspunkt i én selv og kun egne følelser. Du skal ikke fortælle hende, at du synes, hun har nykker, eller at du er i tvivl om, hvorvidt hun har diagnoser, for så går du ind og betvivler hendes virkelighed. Du skal holde dig til din egen virkelighed og så forsøge konstruktivt at finde en måde, I sammen kan tage vare på det, som sårer dig på. Du underskriver dig selv som den følsomme pige, og jeg har sådan lyst til at sige til dig, at der intet er galt med at være følsom. Overhovedet. Følsomhed kan være smerteligt, men det kan også være en styrke, fordi du måske har en særlig indlevelsesevne over for andre mennesker. Så ud af busken, stå ved din følsomhed, og sig dét højt, som bor inde i dig! Nogle gange vil det blive modtaget med kram, andre gange vil du møde mennesker, som har det svært med følsomhed, sådan er livet, og det er noget af det, vi alle sammen skal lære at tackle – følsomme eller ej. Kærlig hilsen Renée Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre. Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også