Brev til Renée: Jeg er introvert og kan ikke holde ud at holde jul hos min kærestes ekstroverte familie

Kære Renée

Jeg har en kæreste fra Færøerne, og sammen har vi to børn.

Vi holder jul skiftevis i Danmark og på Færøerne. Vi har holdt jul på Færøerne før, og det er altid hårdt for mig at være der, da jeg er ret introvert og har brug for tid alene.

Min kæreste er stik modsat, og for ham gælder, at jo flere, jo bedre. Han stortrives med larm og folk om sig konstant. Når vi er på besøg, bor vi hos hans forældre, og der er gæster hele tiden fra morgen til aften alle dage.

Vi er på Færøerne 12-14 dage ad gangen, og jeg synes, det er megahårdt, og får hver gang enten migræne eller grædeanfald, fordi jeg får nok af mennesker og indtryk.

Jeg føler ikke, hans familie forstår mig. Julen for dem går ud på at besøge to-tre venner/familier om dagen.

Ét besøg er mere end rigeligt for mig, derfor er jeg næsten grædefærdig, når det igen vælter ind med folk.

Jeg føler mig ynkelig, men jeg har virkelig forsøgt deres livsstil. Hvad gør jeg?

Det er vigtigt for mig, at min kæreste og mine børn er glade, men jeg må indrømme, at jeg allerede nu glæder mig til at få turen ”overstået”.

Er så ked af, at jeg har det sådan her. Jeg har forsøgt at trække mig tilbage på værelset med en bog, eller gå en tur alene, men så spørger alle, om jeg er syg, eller hvad der er galt.

Jeg tager med for mine børns skyld, for jeg har ikke samvittighed til andet.

Jeg foreslog, at jeg var der en uge, og tog hjem før de andre, men så spurgte min kæreste, om jeg ikke bare kunne holde ud. Så fik jeg selvfølgelig dårlig samvittighed over, hvorfor jeg er, som jeg er.

Jeg er en voksen kvinde, og jeg bør bare slå i bordet og sige: Sådan er jeg! Eller hvad? Føler mig forkert.

Med venlig hilsen Den introverte kæreste

Kære introverte kæreste

Det er et stort dilemma, og jeg forstår virkelig godt, at du allerede på nuværende tidspunkt er begyndt at grue for julen, selv om den er flere måneder væk.

Du beskriver dig selv som introvert, og det tror jeg også, du er, men man behøver altså ikke at være introvert for at synes, det er meget at skulle være sammen med så mange mennesker hver eneste dag i 14 dage.

Personligt ville jeg løbe skrigende bort, så kære søde dig, du skal finde en vej til at acceptere dig selv sådan, som du er, og ikke nok med det – du er også nødt til at finde en måde, du kan tage hensyn til og være kærlig over for dig selv på.

Jeg kan læse, at din kæreste ikke er så forstående over, at det er svært for dig at være sammen med ham og hans familie i 14 dage, og det er selvfølgelig et problem. Det handler naturligvis om, at han ikke kender til at have det sådan, som du har det.

Han har ikke den natur, du har, så han forstår det ikke og heller ikke, hvad det betyder for dig, hvor hårdt det kan opleves, og hvor meget du skal tage dig sammen.

På samme tid bliver han sikkert ked af det, fordi han tolker din introverte måde at være på som en afvisning af hans familie, hvilket det slet ikke er.

Så hvordan får han en forståelse for, at det ikke handler om, hvorvidt du holder af ham og hans familie?

Jeg foreslår, at du og din kæreste går ind og læser op på introverte og ekstroverte mennesketyper – f.eks. er der en TED Talk, som jeg synes, I skal se. Den hedder ”The power of introverts”, og det er en kvindelig forsker ved navn Susan Cain, der giver den.

Hun har også skrevet en bog om at være introvert, og hvad det betyder at have den personlighedstype.

Det, der er vigtigt, er, at din kæreste begynder at få en forståelse for, hvad det er for en kvinde, han har valgt at få et barn med. Derefter er det vigtigt, du finder en måde, det kunne være o.k. for dig at tage med til Færøerne på.

Jeg synes f.eks. dit forslag om kun at være der i en uge er ret genialt. Men hvis din kæreste slet ikke kan holde det ud, så er det vigtigt, I to sammen finder ud af, hvordan du så kan få lov til at trække dig tilbage til dit værelse, læse bøger, gå ture alene etc., uden at nogen bliver sure eller kede af det.

Du er nødt til at finde den plads og det rum til dig selv, ellers er det jo en pine og tortur, du skal igennem, hver gang I skal være sammen med din kærestes familie, og måske vil det smitte negativt af på dine følelser i forhold til dem. Det sidste ville virkelig være en skam.

Så – du er IKKE forkert, du er bare den, du er, og ja, du er nødt til at acceptere, at du er den, du er.

Du er ikke ringere eller mindre værd end et sludrechatol, der bare elsker festlige sammenkomster og trives med to-tre og fire af den slags om dagen.

Det er helt enkelt bare to meget forskellige mennesketyper, og vi er nødt til at anerkende den forskel, tage hensyn til den og ikke mindst have respekt og omsorg nok for os selv til at finde en måde, at være i verden på, der ikke giver hverken migræne eller tudeanfald.

Kærlig hilsen Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

MEGET MERE RENÉE

Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

LYT TIL RENÉE

I podcasten Brev til Renée kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her